SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
Malaga - Solkystens hovedstad - Costa del Sol - Spanien
Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Malaga - Solkystens hovedstad
Af de arabiske kaliffer blev Málaga kaldt 'et paradis på jord'

Málaga, i Oldtiden benævnt som Malaca, har altid været en havneby af betydning. Fønikerne grundlagde den for mere end 3.000 år siden, og efter Roms sejr over Karthago i 206 f. Kr. blev den en vigtig havn for Roms handel med Byzans, ligesom byen hurtigt blev optaget i Romerriget som handelspartner. Da den i slutningen af 100-tallet kom under romersk overherredømme og ændrede navn til Malacitanum, fik den desuden status som den vigtigste omladningsplads for handelen med Nordafrika. Málagas reelle storhedstid kom dog i årene efter 711, da den blev erobret af maurerne. De arabiske Kaliffer kaldte byen for et paradis på jord og gjorde Málaga til en driftig handelsby. Da byen i 1237 blev indlemmet i Nasrideriget (maurisk herskerslægt, der fra 1237-1492 residerede i Granada), oplevede den endnu en stor blomstringstid. Det er fra denne periode, at størsteparten af byens prægtige bygninger stammer. Byen blev generobret af de Kristne i 1487 – og indbyggerne måtte overgive sig til Kong Ferdinand og Dronning Isabella og deres hær på 60.000 mand efter, at de havde forsvaret byen tappert i tre til fire måneder. Efter overgivelsen blev de dygtige maurere dømt til slaveri. Imidlertid blev tabet af mauriske landmænd, håndværkere og købmænd begyndelsen til Málagas økonomiske tilbagegang. Indtil de kristnes tilbageerobring var Málaga den betydeligste havneby på den spanske sydkyst og dermed det vigtigste forbindelsesled til Marokko. Det var herfra, alle kystens varer blev transporteret til Granada. I forbindelse med handelen med Amerika var byen i 1500- og 1600- tallet også af stor betydning for Andalusiens erhvervsliv. Efter en nedgangstid i 1700-tallet fulgte igen et opsving i begyndelsen af 1800- tallet, denne gang takket været den begyndende industrialisering og i forbindelse med, at købmandsfamilier fra Castilien og udlandet slog sig ned i regionen. Også i dag er Málaga et af Sydspaniens vigtigste erhvervscentre.

Málaga – kunstnernes by og Picasso’s fødested
Mange kunstnere har i tidens løb ladet sig fascinere af Málaga – bl. a. vor egen H. C. Andersen, der elskede stedets frodige vegetation, den friske havbrise og byens kosmopolitiske atmosfære. Det var også i Finca La Consula i udkanten af Málaga, Hemingway skrev en af sine sidste bøger. I dag er denne ’finca’ identisk med en international hotel- og restaurantskole, der bl. a. rummer en restaurant, som er åben for publikum – en virkelig oplevelse for smagsløgene og en god service. Byen ligger smukt ved foden af den høje bjergkæde Montes de Málaga. Lidt mod vest deles Málaga af floden Guadelmedina, der strømmer igennem et frodigt landskab med appelsin-, citron- og avocadotræer, sukkerrør og alskens grøntsager. Blandt de lokale attraktioner er den liflige søde Málaga-vin. Den serveres som aperitif eller dessertvin, og på rundtur til Málagas mange bodegaer kan man smage på vinen direkte fra store egetræsfade. En af de ældste Bodegaer er Antiqua Casa Guardia, Alameda Principal nr. 18, der blev grundlagt i 1840. Den er berømt for sin høje kvalitet på de vine, der serveres. Det siges, at Dronning Elisabeth II prøvede nogle af de fine lokale vine på et af hendes besøg. Málaga er en oplevelse, som skal nydes langsomt, gående gennem gaderne - indånde atmosfæren fra fontæner, haver og de mange museer, der rummer hele byens gamle historie fra rigdomme, klenodier og kunst til invasioner, sejre, nederlag, kærlighed, perioder med elendighed og år med storhed. Alt, man behøver, er at stoppe op, iagttage og lytte.

På rundtur i Málaga ...
Málaga kan godt virke ret kaotisk den første gang, man besøger byen. Men parkér gerne bilen i en let tilgængelig parkeringskælder, eksempelvis på Plaza de la Marina, tæt på centrum og lige op til Paso del Parque – Málagas berømte palme- og platanpromenade, der bugner af subtropiske og tropiske vækster som appelsin, banan, bambus, agaver, kaktus m. fl. Det er en yndet promenade for indbyggerne i Málaga. Herfra er der ikke langt til det Romerske Teater, hvor man med fordel kan starte turen. På Plaza de la Marina ligger et turistkontor, hvor man kan få et kort over Málaga, lister med åbningstider, diverse brochurer m.m.

Det Romerske teater
I gaden Calle Alcazabilla ved foden af Alcazaba ses det Romerske teater, som daterer sig tilbage til tiden omkring Kejser Augustus. Teatret er det eneste synlige vidnesbyrd om stormagten Roms herredømme i Málaga. Det imponerer ikke ved sit omfang, men de få søjler, nogle kapitæler og brudte sten fortæller om en veludviklet skønhedssans hos de romerske arkitekter. Teatret har engang været beklædt med marmor, som desværre senere blev anvendt til andre bygninger. Vil man besøge Alcazaba, der ligger lige bag teatret, kan man gå ind fra Plaza de Aduana.

I gaden Calle Alcazabilla ved foden af Alcazaba ses det Romerske teater, som daterer sig tilbage til tiden omkring Kejser Augustus. Teatret er det eneste synlige vidnesbyrd om stormagten Roms herredømme i Málaga. Det imponerer ikke ved sit omfang, men de få søjler, nogle kapitæler og brudte sten fortæller om en veludviklet skønhedssans hos de romerske arkitekter. Teatret har engang været beklædt med marmor, som desværre senere blev anvendt til andre bygninger. Vil man besøge Alcazaba, der ligger lige bag teatret, kan man gå ind fra Plaza de Aduana.

Alcazaba - Maurernes imponerende fæstningsværk
Lige bag det romerske teater ligger Alcazaba på samme bakkedrag som Castillo Gibralfaro, der er placeret på toppen. Sammen udgjorde de engang det islamiske Spaniens mægtigste fæstningssystem. Alcazaba blev opført i perioden fra år 700 til 1000-tallet af en berberkonge på ruinerne af et endnu ældre fæstningsværk. Siden blev det under Nasriderne ombygget som kongelig by i stil med Alhambra. Det siges, at der var mere end 100 tårne og moskeer. En tvedelt murkrans beskytter anlægget, der var tilgængeligt ad gange, der snoede sig op fra byen. Puerta de las Columnas fører ind til området mellem de første to mure, mens Arco del Cristo fører frem til det første anlæg med Plaza del Armas (våbenpladsen). Gennem porten Arcos de Granada (der er et arkæologisk museum i de øverste lokaler med skulpturer, mosaikker og andre kunstværker fra den romerske og mauriske tid) kommer man ind i midten, hvor man finder Cuartos de Granada, de tidligere paladsværelser fra 1200- hhv. 1300-tallet. På det højeste punkt rejser sig Alcazabas forsvarstårn – det kvadratiske Torre del Homenaje fra 1300-tallet. På højdedraget umiddelbart bag Alcazaba kan man se ruinerne af maurerborgen Castillo Gibralfaro. Den er forbundet med fæstningen med volde, og man kan gå derhen gennem smukke parker. Er man ikke let til bens, kan man tage bus nr. 35, der går fra Paseo del Parque.

Castillo de Gibralfaro
130 meter over havet og forbundet af flere mure opførte nasridefyrsten Yusuf I endnu et fæstningsanlæg på fundamenterne af en ældre bygning fra 900-tallet. To tårnkransede mure i varierende højde og med skydeskår omgiver anlægget. Det har seks forsvarstårne og fire porte. I det indre er der boliger og lagerrum, brønde, cisterner, bade og en moské. Det henligger nu for en stor del som ruiner, men hele området udstråler en himmelsk fred. Heroppefra er der en storslået udsigt over Málaga, havnen og byens tyrefægtningsarena. Tæt ved ligger en Parador, der er kendt langt omkring for sine typiske spanske Malaga-retter. Man kan med fordel kombinere en formiddagstur til Castillo de Gibralfaro med en frokost i Parador’en, hvorfra der ligeledes er en skøn udsigt over byen og havet. Atter nede i byen på Plaza de la Aduana går man ad Calle del Cister, fortsætter til højre ad Calle de San Agustín, der er et af de mest charmerende områder i byen. På Calle Augustín nr. 8 ligger Museo de Belles Artes. Den skønne bygning er viet til spansk malerkunst og repræsenterer bl. a. Picasso, Murillo, Morales, Ribera, Zurberan, El Greco, Cano og Jordan.

Lige bag det romerske teater ligger Alcazaba på samme bakkedrag som Castillo Gibralfaro, der er placeret på toppen. Sammen udgjorde de engang det islamiske Spaniens mægtigste fæstningssystem. Alcazaba blev opført i perioden fra år 700 til 1000-tallet af en berberkonge på ruinerne af et endnu ældre fæstningsværk. Siden blev det under Nasriderne ombygget som kongelig by i stil med Alhambra. Det siges, at der var mere end 100 tårne og moskeer. En tvedelt murkrans beskytter anlægget, der var tilgængeligt ad gange, der snoede sig op fra byen. Puerta de las Columnas fører ind til området mellem de første to mure, mens Arco del Cristo fører frem til det første anlæg med Plaza del Armas (våbenpladsen). Gennem porten Arcos de Granada (der er et arkæologisk museum i de øverste lokaler med skulpturer, mosaikker og andre kunstværker fra den romerske og mauriske tid) kommer man ind i midten, hvor man finder Cuartos de Granada, de tidligere paladsværelser fra 1200- hhv. 1300-tallet. På det højeste punkt rejser sig Alcazabas forsvarstårn – det kvadratiske Torre del Homenaje fra 1300-tallet. På højdedraget umiddelbart bag Alcazaba kan man se ruinerne af maurerborgen Castillo Gibralfaro. Den er forbundet med fæstningen med volde, og man kan gå derhen gennem smukke parker. Er man ikke let til bens, kan man tage bus nr. 35, der går fra Paseo del Parque.

Castillo de Gibralfaro
130 meter over havet og forbundet af flere mure opførte nasridefyrsten Yusuf I endnu et fæstningsanlæg på fundamenterne af en ældre bygning fra 900-tallet. To tårnkransede mure i varierende højde og med skydeskår omgiver anlægget. Det har seks forsvarstårne og fire porte. I det indre er der boliger og lagerrum, brønde, cisterner, bade og en moské. Det henligger nu for en stor del som ruiner, men hele området udstråler en himmelsk fred. Heroppefra er der en storslået udsigt over Málaga, havnen og byens tyrefægtningsarena. Tæt ved ligger en Parador, der er kendt langt omkring for sine typiske spanske Malaga-retter. Man kan med fordel kombinere en formiddagstur til Castillo de Gibralfaro med en frokost i Parador’en, hvorfra der ligeledes er en skøn udsigt over byen og havet. Atter nede i byen på Plaza de la Aduana går man ad Calle del Cister, fortsætter til højre ad Calle de San Agustín, der er et af de mest charmerende områder i byen. På Calle Augustín nr. 8 ligger Museo de Belles Artes. Den skønne bygning er viet til spansk malerkunst og repræsenterer bl. a. Picasso, Murillo, Morales, Ribera, Zurberan, El Greco, Cano og Jordan.

Picasso-museet
Picasso-Museet ligger i Buinavista Palace, en flot renæssance-bygning fra 1600-tallet. Det huser over 200 af Picasso’s værker. Herfra er der ikke langt til Plaza de la Merced, hvor Picasso blev født. Efter besøget i Picasso Museet er der kun kort gåafstand til byens Katedral.

Catedral de la Encarnatión
Opførelsen af den smukke renæssancebygningblev påbegyndt i 1528 på grunden til Moskéen Aljama, men talrige afbrydelser trak arbejdet ud helt til år 1783. Efter at have generobret Malaga ønskede den kristne hersker at opføre en repræsentativbygning dér, hvor den gamle moské havde ligget. Diego de Siloë lavede tegningerne, og han fik assistance af velrenommerede arkitekter som Enrique Egas, Hernán Ruiz II og Pedro López. De kunne imidlertid ikke enes og skiltes til sidst.Herefter overtog Diego de Vergara ledelsen af byggeriet, så øst-koret kunne indvies i 1588. Et jordskælv i 1680 anrettede stor skade på Katedralen, og først i 1722 tilføjedes vest-facaden med tre høje indgangsportaler. Det ene kirketårn er 86 meter højt, hvorimod det andet kun nåede 2. sals højde – af den simple årsag, at byens pengekasse var tom! Derfor kaldes Katedralen spøgefuldt La Manquita, hvilket betyder den enarmede, på grund af det halvfærdige tårn.Kirkens indre imponerer ved sin umådelige vidde og de tre lige høje skibes vældige højde på 48 meter. Her optræder de første renæssanceformer som f. eks. den klassiske søjleorden. Hele det indre rum gennemstrømmes af et stærkt lys. Det senere opførte langhus bærer rigt udsmykkede korintiske søjlebundter, kuppelhvælvingerne. Rigdommen af arkitektoniske enkeltheder suppleres af en tilsvarende rigdom af malerier og skulpturer. Katedralens mest kostbare udstyrsstykke er korstolene fra midten af 1600-tallet. De er fremstillet i ceder-, lærke- og valnøddetræ – alle sammen pragtfuldt udsmykket med relieffer og en meter høje helgenfigurer. De befinder sig i Coro under de to fantastiske orgler, der har mere end 4000 piber. Over for Katedralen ligger der en hyggelig plads, Plaza del Obispo, hvor Katedral Museet findes. Her er skiftende udstillinger af kendte kunstnere. Museet ligger sammen med mange andre smukke bygninger og hyggelige fortovscafeer. Fortsætter man ad Calle Granada til nr. 62, er et besøg på Bodegas El Pimpi en oplevelse. Her er en yndig patio, charmerende bar og en spændende restaurant med rigtig hyggelige omgivelser.Calle Granada går ud i Plaza de la Constitution – en stor flot plads med skønne gamle bygninger, fontæne, gallerier og cafeer. Her udspiller sig et herligt liv.Hovedgaden (gågaden) i Málaga, Calle Marques de Larios, støder op til Plaza de la Constitution. Den blev indviet i 1891 og er opkaldt efter en af byens betydeligste forretningsmænd på den tid. Et livligt strøg med et utal af butikker, kontorer og restauranter. På vej ned ad Calle de Larios høres musik. Går man til venstre ad Calle Bolsa, spiller et stort orkester forskellige numre af store klassikere. Her kan man slå sig ned udenfor Restaurant El Rescoldo og få et godt måltid til den dejligste musik. Ældre, spanske herrer danser vals med deres børnebørn, og andre nynner til musikken. Det er idyl og en kultur med harmoni og glæde, som man ikke møder mange andre steder. Her er det ikke svært at tabe sit hjerte til Málaga – byen, der har så meget at byde på, hvis man giver sig selv tid til at nyde det.

Mølle.

Picasso-Museet ligger i Buinavista Palace, en flot renæssance-bygning fra 1600-tallet. Det huser over 200 af Picasso’s værker. Herfra er der ikke langt til Plaza de la Merced, hvor Picasso blev født. Efter besøget i Picasso Museet er der kun kort gåafstand til byens Katedral.

Catedral de la Encarnatión
Opførelsen af den smukke renæssancebygningblev påbegyndt i 1528 på grunden til Moskéen Aljama, men talrige afbrydelser trak arbejdet ud helt til år 1783. Efter at have generobret Malaga ønskede den kristne hersker at opføre en repræsentativbygning dér, hvor den gamle moské havde ligget. Diego de Siloë lavede tegningerne, og han fik assistance af velrenommerede arkitekter som Enrique Egas, Hernán Ruiz II og Pedro López. De kunne imidlertid ikke enes og skiltes til sidst.Herefter overtog Diego de Vergara ledelsen af byggeriet, så øst-koret kunne indvies i 1588. Et jordskælv i 1680 anrettede stor skade på Katedralen, og først i 1722 tilføjedes vest-facaden med tre høje indgangsportaler. Det ene kirketårn er 86 meter højt, hvorimod det andet kun nåede 2. sals højde – af den simple årsag, at byens pengekasse var tom! Derfor kaldes Katedralen spøgefuldt La Manquita, hvilket betyder den enarmede, på grund af det halvfærdige tårn.Kirkens indre imponerer ved sin umådelige vidde og de tre lige høje skibes vældige højde på 48 meter. Her optræder de første renæssanceformer som f. eks. den klassiske søjleorden. Hele det indre rum gennemstrømmes af et stærkt lys. Det senere opførte langhus bærer rigt udsmykkede korintiske søjlebundter, kuppelhvælvingerne. Rigdommen af arkitektoniske enkeltheder suppleres af en tilsvarende rigdom af malerier og skulpturer. Katedralens mest kostbare udstyrsstykke er korstolene fra midten af 1600-tallet. De er fremstillet i ceder-, lærke- og valnøddetræ – alle sammen pragtfuldt udsmykket med relieffer og en meter høje helgenfigurer. De befinder sig i Coro under de to fantastiske orgler, der har mere end 4000 piber. Over for Katedralen ligger der en hyggelig plads, Plaza del Obispo, hvor Katedral Museet findes. Her er skiftende udstillinger af kendte kunstnere. Museet ligger sammen med mange andre smukke bygninger og hyggelige fortovscafeer. Fortsætter man ad Calle Granada til nr. 62, er et besøg på Bodegas El Pimpi en oplevelse. Her er en yndig patio, charmerende bar og en spændende restaurant med rigtig hyggelige omgivelser.Calle Granada går ud i Plaza de la Constitution – en stor flot plads med skønne gamle bygninger, fontæne, gallerier og cafeer. Her udspiller sig et herligt liv.Hovedgaden (gågaden) i Málaga, Calle Marques de Larios, støder op til Plaza de la Constitution. Den blev indviet i 1891 og er opkaldt efter en af byens betydeligste forretningsmænd på den tid. Et livligt strøg med et utal af butikker, kontorer og restauranter. På vej ned ad Calle de Larios høres musik. Går man til venstre ad Calle Bolsa, spiller et stort orkester forskellige numre af store klassikere. Her kan man slå sig ned udenfor Restaurant El Rescoldo og få et godt måltid til den dejligste musik. Ældre, spanske herrer danser vals med deres børnebørn, og andre nynner til musikken. Det er idyl og en kultur med harmoni og glæde, som man ikke møder mange andre steder. Her er det ikke svært at tabe sit hjerte til Málaga – byen, der har så meget at byde på, hvis man giver sig selv tid til at nyde det.

Mølle.
Afstemning

(36 stemmer)



Tilføj din kommentar
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Dine Spanien-kommentarer

Kom med dine kommentarer her eller forslag til ændringer

Navn


Kommentar


E-mail (Vil ikke blive gengivet på siden)


CAPTCHA ImageReload Image

Skriv ovenstående kode


Lej Feriebolig i Spanien

Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga