Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Susans verdensbillede
Skrevet af Solkysten
Susans hjerte hamrede. Det suste for hendes ører, og det føltes som om der sad nogen, eller noget, på hendes bryst, så hun ikke kunne trække vejret helt igennem.
Det var ikke et mareridt! Susan kneb øjnene hårdt sammen og åbnede dem igen. Hun var vågen.
Halvvejs inde i dørkarmen, mellem stuen og soveværelset, stod en skikkelse med en rød kappelignende klædning på.

Susans krop var bogstavelig talt stiv. Hun kunne ikke røre sig. Hun ville sige noget, men stemmebåndet lystrede ikke.

Skikkelsen stod der bare, ubevægelig, og betragtede Susan, som lå i sengen og klemte så hårdt om dynesnipperne, at hendes knoer lyste hvidt.

Det var gråzone-tiden mellem nat og dag. Det var ikke rigtig mørkt og ikke rigtig lyst. Klokken måtte være omkring fem, halvseks om morgenen.

Susan kunne ikke se hans ansigt klart. Var det Ole? Hvordan var han kommet ind, og hvad ville han?
Hun turde ikke flytte sit blik væk fra skikkelsen. Tiden syntes at være gået i stå. Hun trak vejret stødvist, tilbageholdt.

Det lignede Oles røde postjakke, men faconen var mere som et slag. Rædslen krøb tættere ind på Susan. Hun vidste, der var noget helt forkert; - Intet menneske kan gå igennem vægge og dørkarme, sagde hun til sig selv, imens hun netop så skikkelsen glide gennem væggen og forsvinde.

Susan tændte bordlampen ved siden af sin seng. Hun blev liggende ganske stille, imens hun mærkede sin krop komme langsomt til live igen. Hun følte sig fysisk mat, som efter en voldsom kropslig udfoldelse, men var lysende klar og skarp i hovedet.

x

Astralprojektion? Ordet kom bare til hende. Var det ikke noget med, at en person, som f.eks. var ved at dø, kunne vise sig for én, selv om man slet ikke befandt sig fysisk samme sted? Var der sket Ole noget?
Annie, hendes barndomsveninde som hun var rejst til Spanien med for snart fem år siden, vidste noget om den slags. Hun var cand.psyk., men hun havde desuden beskæftiget sig med overnaturlige fænomener i flere år. Susan havde ofte lyttet til Annies betragtninger om reinkarnation, astralprojektioner og andre mystiske ting. Fordi Annie var den hun var, havde Susan lyttet, men i sit stille sind havde hun tænkt sit. Hun havde altid haft en naturlig, sund skepsis. Hun tog ikke hvad som helst for gode varer. Susan troede på ting, der kunne måles, vejes eller på anden håndgribelig måde bevises. Hun troede ikke på spøgelser.

x

Oplevelsen sad stadig dybt i hendes krop, og mens hun drak morgenkaffe sneg angsten sig ind på hende igen - fra en ny vinkel. Hvad nu hvis der virkelig var andet mellem himmel og jord, end hun havde troet de sidste 35 år? Så ville virkeligheden pludselig være en anden. Hele hendes verdensbillede ville krakelere. Intet ville være som før!

Måske var hun ved at blive sindssyg? Det føltes som om fundamen-tet skred under hende - psykisk, lidt som det ville føles fysisk, hvis gulvklinkerne åbnede sig under hende. Ville hun nogensinde kunne føle sig tryg igen? Hvor kunne hun være i sikkerhed, hvis skikkelser sådan bare kunne vade ud og ind gennem hendes vægge?

x

Susan tastede Oles telefonnummer. En søvndrukken stemme sagde; - Hola!
- Ole? Er det dig?
- Nej, det’ min moster, svarede han med rusten stemme.
- Pyh, sukkede hun, er du okay?
- Så vidt jeg ved. Jeg er ikke rigtig vågen endnu … Hvorfor ringer du egentlig klokken halv seks om morgenen, bare for at høre om jeg er okay?
Susan kiggede på uret. - Gud, det må du undskylde, jeg vidste ikke, hvad klokken var… Jeg ville bare lige sikre mig, at du havde det godt. Jeg … har haft mareridt… Sov bare videre.
Først da hendes hånd slap røret, blev hun opmærksom på stilheden. Der var så tyst omkring hende, at det summede. Var tiden gået i stå?

Alle de tanker, følelser og kropsfornemmelser, der havde bølget igennem hende, siden hun så skikkelsen med den røde kappe, syntes at fylde en evighed i omfang. Hendes tidsfornemmelse var åbenbart ude af drift, for der var højst gået en time til halvanden.

Godt at Ole var okay. Det gav ligesom lidt jordforbindelse at høre hans søvnige stemme. Hun ønskede ham det godt. Hun ville altid have en lille blød plet for Ole, et sted dybt inde, der hvor han havde rørt hendes sjæl.

De skulle bare ikke bo sammen mere…
Ole var ikke til rugbrød, dagligdag og budget i banken, han var mere til kaviar, fest og impulsivitet. Alligevel savnede hun ham hvert minut i døgnet.

x

Hun slæbte sig gennem dagen med en urolig sitrende fornemmelse i kroppen. For en gang skyld velsignede hun det rutineprægede job ved computeren. Det samme arbejde som hun ellers dagligt forbandede som "livskvalitets-sluger". I dag havde hun bare brug for at sidde lige så stille og udføre automatiske funktioner, som ikke stillede krav om engagement.

I siesta’en ringede hun og fik en aftale med Annie. Bagefter gik hun en tur langs strandpromenaden og snuppede sig et pitabrød med fyld. Hun havde ikke overskud til small talk med kollegerne, og det der fyldte hendes tanker var absolut ikke egnet "madpakke-snak" ved ejendomsmæglerens frokostbord.

x

Hun vippede de brune pumpers af og vrikkede med tæerne. Søvnigt krøb hun sammen i sin safrangule sofa med et uldtæppe over sig. Klokken var lidt over fem. Hun kunne godt lige nå et par timer på øjet inden Annie kom. Hun var udkørt - fuldstændig tappet for energi, og en kop kaffe ville ikke gøre nogen forskel.

Hun løb i vand til anklerne. Hun piskede afsted og mærkede rotternes lodne berøring mod sin hud. De var lige i hælene på hende.

Pludselig befandt hun sig nøgen i et mørkt rum. Hun blev holdt fast af mange hårde hænder, og nu vidste hun at smerten i underlivet ville komme. En uudholdelig, frygtelig smerte der sendte tynde striber af blod nedad hendes lår. Hun slog vildt om sig og skreg.

Susan satte sig op med et sæt. Med hamrende hjerte og badet i sved så hun frugtskålen ligge på gulvet, og æbler og appelsiner trille i alle retninger.

Det var næsten mørkt udenfor. Hun åndede tungt. Den drøm vendte tilbage med kortere og kortere intervaller. Den var ved at tage livet af hende.

- Shiit! Nu blødte hun igen. Det havde snart stået på i mange måneder … alt det pletteri. Susan skyllede trusserne i koldt vand.

Hun var blevet undersøgt flere gange. Hun havde endda været indlagt og havde fået lavet en kikkertundersøgelse ind gennem navlen, men lægerne fandt ingen fysisk årsag til de spontane, uregelmæssige blødninger.

x

Annie havde varm pizza og god rødvin med. Annie var guld værd. Hun var der altid, når Susan havde brug for hende. Hun havde været der, siden de var børn.

- Hvad fik dig til at tro, det var Ole? spurgte Annie og pustede cigaretrøgen hen over bordet med pizzarester og fyldte rødvinsglas.

- Det var bare den første tanke, jeg fik. Susan stirrede ind i stearinlyset. - Jeg tror, det var den røde farve, der mindede mig om Oles postjakke.

- Hvad minder rødt dig ellers om? Anni lagde hovedet på skrå.

- Blod! Susan følte en svag kulderystelse gennem kroppen ved lyden af sit eget svar.
Senere på aftenen talte de om Ole.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Bo sammen kan vi i hvert fald ikke. Susan rømmede sig og stirrede tomt ud gennem de sorte firkanter i vinduet. Hun havde pludselig en klump i halsen. - Nogle gange oplever jeg Ole som en sommerfugl, der flagrer fra blomst til blomst. Han er smuk, svævende og meget flygtig…
- Ville du ønske, han var mere stabil?

- Tja… Susan tøvede. - Den eneste måde man kan fastholde en sommerfugl på - over længere tid, er ved at bedøve den med æter og stikke en knappenål igennem den … Hvis jeg gjorde det, så ville sommerfuglen jo miste sit væsen og bare være et smukt, tomt hylster … ik’?

Hun var ikke svær at overtale til en bytur. Det var weekend, og selv om hun var træt, følte hun en voldsom modstand ved tanken om at blive ladt alene tilbage i sin lejlighed, når Annie gik. Hun ville ikke kunne sove alligevel. Bare tanken om skikkelsen fra sidste nat fyldte hende med rædsel. Tænk hvis det skete igen!

x

De var kun lige akkurat nået indenfor døren på deres stamcafé, da hun fik øje på Ole i baren. Han klappede gestikulerende på den tomme barstol ved hans side. Hun fortalte ham det hele og han sad bare tavst lyttende og iagttog hende, indtil hun var færdig.

- Jeg har savnet dig, sagde han og strejfede flygtigt hendes kind med sin lillefinger.
Havde han altid haft så sorte øjne? Hun druknede næsten i det mørke dyb. En tung blues fyldte lokalet. Hun følte sig let i hovedet på trods af den tykke cigaretrøg, der bølgede gennem rummet. Hun sad der og vidste, at han vidste, at de begge var helt med på, hvad der var i gang.

Da hun senere sad overskrævs på ham på hans store madras, holdt han hendes bryster i hænderne på præcis den måde, hun havde vidst, han ville holde dem.
- Åh, hvor har jeg savnet det her, hviskede han.

Susan mærkede hvordan måneders ophobet hårdhed løsnede sig. Hun forvandlede sig gradvist fra fast til flydende form. Indlandsisen tøede og dryppede, i form af store ukontrollable tårer, ned på hans bryst og blandede sig med deres fælles sved. Hun var hans.

Med et fast greb i hendes hår trak Ole hende tættere ned til sig og slikkede tårerne af hendes kinder, imens en vulkan sendte varm lava ud af Susans skød og spredte varmen til alle dele af hendes krop.

x

Hun undrede sig, for hvert skridt hun tog hen ad fortovet, over hvad hun var i gang med. En clairvoyant!
- Hun har en venteliste længere end en politikers bortforklaringer, havde Annie sagt, - men jeg kan skaffe dig en tid … hvis du vil.

En del af Susan ønskede at tro, at der virkelig fandtes mennesker, der kunne se ind i en verden hvor fortid, nutid og fremtid var tilgængelig på én gang. En verden hvor altings sammenhæng fremgik tydeligt, og hvor der var en mening med alt.

Den rationelle del, som klart var den største og mest bevidste, anså hele affæren for latterlig - på linie med at tro på nisser, trolde og feer.

Susan lavede synkebevægelser. Hun var tør i halsen, da hun trykkede på dørklokken. Hvordan så en clairvoyant ud? Hun nåede at danne sig et fantasibillede af en troldagtig kvinde med langt flagrende hår, inden døren blev åbnet og hendes fantasier gennemhullet af realiteter.
Erna Gammelgaard havde ikke den fjerneste lighed med Susans forestillede troldkvinde. Hun lignede mest af alt en hjemmegående husmor med sine vandondulerede gråbrune krøller og sine smagløse rosa tøfler.

Susan mærkede skuffelsen bølge gennem kroppen; hvordan skulle sådan en prototype på "Mor-Danmark anno 1960" kunne udføre spirituelle mirakler?

Erna ledte Susan gennem byhusets entre, ned af kældertrappen og førte hende ind i et hvidt rum, hvor den korsfæstede Jesus på et guldmalet kors var rummets eneste vægudsmykning. De satte sig i hver sin lænestol og Erna tændte et vokslys, der stod på bordet imellem dem.

- Jeg plejer altid at starte med en bøn. For mig er der intet kirke og knæliggeri i det … det er simpelthen bare min vej ind - min måde at skabe kontakt på. Erna kiggede venligt på Susan. - Du kan folde dine hænder, hvis du vil - eller du kan lade være. Det gør ingen forskel. Det eneste, der er vigtigt er, at du holder op med at sende skeptiske, mistroiske tanker … okay?

Hun mærkede varmen stige op i kinderne, nikkede, lukkede øjnene og satte sig roligt med hænderne foldet i skødet.

Erna messede en bøn, som hun aldrig havde hørt før, og langsomt fyldtes rummet af ro og en underlig lethed, der var fremmed for hende.

Erna trak vejret dybt og betragtede Susan intenst - uden at fokusere på hendes øjne. Det var nærmest, som om Erna fulgte nogle usynlige linier med øjnene et stykke uden for Susans krop.
- Du er ved at rense nogle traumatiske oplevelser ud fra din sidste inkarnation. Du døde i en fængselskælder under tortur. Det er for øvrigt det, der giver dig det tilbagevendende mareridt, som du plages af netop i denne tid.

Susan fik gåsehud over hele kroppen. Hvordan kendte Erna til hendes mareridt?

- Du blev fængslet under anden verdenskrig, fordi du ikke ville fortælle hvor din mand, som var medlem af modstandsbevægelsen, gemte sig. Du opholdt dig i et lille mørkt rum, hvor du gik i vand til anklerne, og hvor der var fuldt af rotter. Du blev voldtaget adskillige gange … og du døde i det rum.

Som med et knips med fingrene væltede angsten, for smerten i underlivet, ind over Susan og hun begyndte at ryste over det hele.

- De kropslige symptomer, du har haft i den senere tid, og her tænker jeg på dine blødninger fra underlivet, de har at gøre med den oplevelse, sagde Erna.

Susan sad ganske stille med tårerne lydløst silende ned ad kinderne. Hun fangede nogle af dem med tungen, når de nåede mundvigen. Erna rakte hende en kleenex.

- Det har været en knaldhård periode, du lige har været igennem, men den er ved at være slut.
- Hvordan ved du det? Spurgte Susan.

- Det meste af det, der er sket i dit liv indtil nu, har været repetition af gamle ting - nogle kalder det udlevelse af karma. Nu er tiden kommet, hvor du skal i gang med det, dit liv egentlig handler om - denne gang. Det er jo heller ikke helt tilfældigt, at du får besøg fra en anden verden.
Susan mærkede en prikken i huden.

- Besøg?

Erna nikkede. - Du ved godt, hvad jeg taler om. Din skytsengel viser sig ligefrem for dig og…
- Min skytsengel? Afbrød Susan og rynkede øjenbrynene. - Det var ikke min skytsengel. Det lignede min ekskæreste.

- Nej min ven, kvinden i den røde kappe er din skytsengel og hun er kommet for at hjælpe dig med … hmm, skal vi sige - at få et mere nuanceret syn på virkeligheden. Indtil nu har virkeligheden for dig bestået af ting der kunne måles, vejes og rubriceres. Det vil forandre sig nu. Fremover vil verden åbne sig op for dig, og du vil opdage helt nye muligheder. Ting du ikke har anset for sandsynlige vil blive til virkelighed og gradvist vil du erkende at verden er tusindfold mere nuanceret, end du har troet indtil nu. Du står ved et vende-punkt i dit liv. Et vendepunkt der vil få konsekvenser for både dit arbejde, dit kærlighedsliv og i det…

- Hvad med Ole? Min ekskæreste - vi er flyttet fra hinanden for et par måneder siden, men det er som om vi ikke kan slippe hinanden alligevel?

Susan holdt vejret. Hun havde afbrudt Erna næsten pr. refleks, og nu var hun pludselig knivskarpt bevidst om hvor følsomt et spørgsmål, hun havde stillet. Hun var ikke sikker på, hun kunne bære svaret.

Erna talte sagte og blidt og alligevel skar hendes svar sig barberbladsskarpt og smertefuldt ind i Susans inderste, ømmeste punkt. Hun lukkede af for det meste, men slutsætningerne blev hængende i luften og de fulgte hende længe efter, hun havde forladt Erna Gammelgaards hvidkalkede byhus.

- Det er ikke sandsynligt, at I vil finde sammen igen. Betragt Ole som en smuk sommerfugl, nyd ham når han sætter sig hos dig et øjeblik, men vid hele tiden at han flyver videre igen, for sådan er hans skæbne. Han skal mange steder hen i dette liv.. . . Og han skal de steder hen alene!

x

Susan nød fornemmelsen af rent, gennemblæst sengelinned mod huden, da hun kravlede i seng, men tankerne tumlede rundt og havde svært ved at falde på plads.

Døden var ikke længere afslutningen - men blot en overgang til noget nyt? Besøg fra en anden verden af en skytsengel ! Nej, den var altså for langt ude, men underligt … som Ernas ord alligevel havde vakt genklang! Hun sukkede tungt.

Og Ole? Han lå som en tyngde i brystet … sorg måtte være det rigtige ord. Hun snøftede, imens en ny tanke tog form. Hvem sagde egentlig, at Erna havde ret? Hun kunne jo bare vælge at betragte oplevelsen, som det den var; et besøg hos en forstyrret husmor, som troede hun havde overnaturlige evner … hverken mere eller mindre! Ja selvfølgelig, sådan var det. Tænk, at hun havde ladet sig påvirke af sådan noget sludder? Hendes læber krusede sig i et ironisk smil.

Hun følte sig beroliget og underlig døsig og let, da hun lod baghovedet synke ned i den velduftende hovedpude. Alt var som det plejede at være. De sidste dages forvirring skyldtes sikkert bare, at hun havde været træt og ude af balance. Og skikkelsen? Hun måtte have drømt det.

Susan gabte og strakte sig for at slukke lyset, og da hendes fingre slap lyskontakten og efterlod rummet i mørke, klemte hun øjnene fast sammen for ikke at se den mælkehvide tåge der bølgede ud af væggen svøbt i et rødt slag.

xxx

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2006
Solkysten - September 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga