Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© Yegor Korzh - Fotolia.
© Yegor Korzh - Fotolia.
Den omvendte bevisbyrde
Skrevet af Solkysten
I dagens Danmark er man skyldig, indtil det modsatte er bevist
Bare gennem de sidste par år har jeg som uafhængig skatterådgiver kunnet mærke en markant ændring (skærpelse) i den praksis, man mødes med fra SKAT. Hvis jeg foretager mit personlige tilbageblik over de sidste 38 år, hvor jeg har arbejdet udelukkende med skatterådgivning – hovedsageligt skatteråd-givning i internationale relationer, kan jeg beskrive forløbet sådan:

• Omkring 1970: Vi fik den ny kildeskattelov 1. januar 1970; jeg arbejdede som skatteinspektør i en nordsjællandsk kommune og var en slags mentor for de seks-syv vigtigste kommuner i området. Jeg etablerede en ordning, hvor SKAT først og fremmest var en serviceorganisation, der tilbød borgerne, de selvstændigt erhversdrivende og deres revisorer assistance og servicebesøg, så vi kunne komme godt i gang med de nye regler.

• Fra 1972 startede jeg som revisor med skatterådgivning på internationalt niveau. Jeg arbejdede i et stort internationalt revisionsfirma med afdelinger over hele verden. Man ringede til ”vennerne” i den centrale administration og fik en uformel snak med dem om et eller andet problem. Man fik en uformel og ikke-bindende (personlig) mening fra pågældende embedsmand, men hvis man var blot en lille smule i tvivl derefter, sendte man en officiel forespørgsel, der så blev besvaret skriftligt i løbet af nogle måneder fra den officielle centraladministration. Danmark var allerede på daværnede tidspunkt et u-land, når det gælder international skat, så jeg havde fornøjelsen af at lære SKAT mange ting om den verden, der ligger udenfor Danmark.

• Siden har Danmark udviklet sig til et totalt u-land på det internationale skatteområde. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er politisk motiveret, eller om det blot er et motiv for den enkelte skatteembedsmand til at tjene flest mulige penge til samfundet og dermed også sig selv. I dag er aflønningen jo til en vis grad resultatafhængig; så hvis man når at afslutte et stort antal skattesager, eller hvis man opnår et rigtig stort beløb i netto-skatteforhøjelser – ja, så får man dels en højere totalaflønning, dels en bedre mulighed for forfremmelse.

• I dagens Danmark bruger SKAT det princip, at hvis man føler, at skatteyder har blot den mindste mulighed for ikke at bevise sin ”uskyld”, farer man ud med bål og brand og påstår f.eks., at ”man ikke anser det for bevist, at man reelt er emigreret til udlandet, fordi....” Herefter er det op til dig, kære skatteyder/læser, at modbevise skattevæsenets ubegrundede påstand. Det kan man ikke, for ærtehalm hænger rigtig godt sammen, og hvis man som embedsmand får mulighed for at gennemføre en ”forhøjelse”, ja så anses afgørelsen som en sejr for pågældende skattemand M/K med de deraf følgende muligheder. Dette er fuldstændig uafhængigt af, hvad der måtte ske senere i sagsforløbet gennem (evt. Skatteankenævn) Landsskatteretten og Landsretten (i enkelte, principielle sager også Højesteret). Mit råd er, at man i dag skal springe over klage til Skatteankenævnet, der er lokalt/kommunalt og helt sammenspist med første instansen. Gå direkte til Landsskatteretten.

Hvordan skal man kunne tage denne udvikling alvorligt? Lad mig blot give et par enkelte eksempler fra min praktiske rådgivning:

Eksempel 1
For ca. halvandet år siden fik vi en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor SKAT pludselig begyndte at inddrage Planloven i sin bedømmelse af, om man ved en emigration havde bevaret fast bopæl i Danmark, hvis man som pensionist havde ret til at bruge sit sommerhus som helårsbolig. Dette helt uanset, om man nogensinde havde brugt det med folkeregisteradresse eller haft til hensigt at gøre det. Det blotte faktum, at man kunne have tænkt sig at gøre det, fordi muligheden foreligger, er nu blevet til en etableret praksis, som man henviser til. En af de pågældende sager blev anket til Landsretten. Ankesagen blev aldrig behandlet, da der i mellemtiden var truffet en anden afgørelse om, at hvis ægtefællen overtog hele sommerhuset, så havde sagens hovedperson ikke længere bopæl i Danmark og kunne emigrere til udlandet og få skattepligten til at ophøre.

Praksis i dag er altså baseret på en fuldstændig uprøvet sag på Landsskatterets-niveau. Måske har jeg en ny sag på vej gennem systemet. Der er tale om, at SKAT for det første inddrager en ikke-skattelov (er aldrig sket før) i sin afgørelse. Altså noget rent formelt uden reelt indhold. Dernæst træffer SKAT en modsatrettet afgørelse om, at hvis hovedpersonen/ægtefællen sælger sin halvdel af sommerhuset til den anden ægtefælle, så falder hele ”skyldsspørgsmålet” til jorden. Altså igen en afgørelelse baseret udelukkende på formaliteter og ikke realiteter. Sagens hovedperson har også efter salget af sin halvdel uændret adgang til at benytte sommerhuset som helårsbolig, blot fordi man har ødslet pengene bort på at betale statsafgift og rådgivnings-omkostninger til et nyt skøde på ejendommen. Det ligner næsten korruption (eller insiderhandel).

Eksempel 2
Indtil for fem-ti år siden vidste Danmark dårligt nok, hvad en dobbeltbeskatningsoverenskomst var. En sådan er en aftale (normalt tosidig/bilateral) mellem to lande, som skal regulere beskatningen af en person/selskab, der er skattepligtig i begge lande. Der findes i overenskomsten en række kriterier for, hvordan man definerer beskatningsretten for det enkelte land, men hvis man efter gennemgangen af de opremsede muligheder stadig er i tvivl, laver man det der klades en ”mutual agreement” procedure og spørger det andet land, ”om man ikke også har ret i, at sagen skal tolkes på den eller den måde” – i hvert fald, hvis det er danske SKAT, der spørger det andet land. Hvis det andet land så er f.eks. Spanien eller Frankrig, er der heldigvis for SKAT så mange unøjagtigheder i sprogbrug, kultur og oversættelsesmuligheder samt lovgivning og sociale systemer, at Frankrig eller Spanien kan svare bekræftende på Danmarks meget ledende spørgsmål. Således får SKAT det svar på forespørgslen, man har brug for til at ”tryne” skatteyderen, som står totalt forsvarsløs, fordi han/hun i virkeligheden skal bevise SKATs inkompetence.

Eksempel 3
I flere henseender er det nødvendigt at tælle opholdsdage i Danmark for at afgøre et beskatningsspørgsmål. Dette gælder i relaion til f.eks. dobbeltbeskatningsoverenskomster, når man skal afgøre, hvor meget man har været i Danmark eller andre steder. Danmark har den praksis, at man medregner blot en fraktion af en dag som en hel dag. Kommer man til Danmark kl. 23.50 i dag ét og tager afsted igen kl. 00.10 i dag tre – så har man været i Danmark i tre dage. Hvis alle andre lande gjorde det samme, ville et enkelt kalenderår let komme op på omkring 400 dage for en, der rejser meget. Hovedspørgsmålet må her være, hvor man har sovet den enkelte nat.

Jeg kunne blive ved længe endnu, men ovennævnte dækker mit budskab om, at man i dag er på herrens mark overfor det danske skattevæsen. Heldigvis viste en landsretsdom for nylig for en af mine klienter, at det er muligt at løfte den bevisbyrde, som SKAT helt automatisk kan vælte over på skatteyderen, idet vi vandt en sag i Østre Landsret om skattepligtsspørgsmålet.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2007
Solkysten - Juni 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga