Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Øverst: Bjergene er jordemoder for flere floder. Nederst til venstre: Den fortryllede By.
Øverst: Bjergene er jordemoder for flere floder. Nederst til venstre: Den fortryllede By.
Den grønne overraskelse
Skrevet af Solkysten
Når du kommer fra Málaga, går turen til Cuenca gennem Don Quijotes land. Endeløse sletter, hvor ridderen af den bedrøvelige skikkelse engang tegnede sin silhouet mod Castilla-La Manchas fjerne horisont.
Ruten passerer Alcázar de San Juan, som alle lokale og nogle fremmede anser for Don Quijotes fødeby. I Campo de Criptana står møllerne sejrrige tilbage efter deres drabelige kamp med ridderen, og i El Tobosos beskedne gader kan man nemt tænke sig til, hvordan den uforlignelige Dulcinea har taget sig ud på sit højadelige æsel.

Don Quijote, sletten og møllerne er i den grad knyttet til egnens image, at selv mange spaniere er uvidende om eksistensen af et andet Castilla-La Mancha. I nærheden af Cuenca skjuler sletten sin nøgenhed under en frodig løvskov, og møllebakkerne vokser til stejle, fyrreklædte klipper. På den anden side af byen starter de rigtige bjerge. Den dybe skov med fyr og poppel, egetræer og lavstammet tusindårig sevenbom, hvis knudrede, velduftende stamme tre voksne mænd til nøds kan spænde om.
Cuenca-provinsens nordlige hjørne er Europas skovrigeste zone, og en heldagsudflugt mellem de grønne bjerge er nærmest obligatorisk for byens gæster.

Rundtur
Vi har valgt en rundtur på 200 km, hvor det lige så meget er krydsende hjorte som modkørende biler, føreren bør holde udkig efter. Dette er tyndt befolket land, hvor naturen passer sig selv.

”Ventana del Diablo” står der på skiltet ved rutens første stop. ”Djævlens vindue” sidder i en naturgrotte med udsigt til den smaragdgrønne Júcar-flod dybt nede. I kløften løber en velafmærket gangsti parallelt med flodbredden, en påmindelse om, at du altid skal have et par gode vandresko parat i bjergene. Der er mange og lange stier, men på denne rundtur må vi nøjes med nogle korte fodture for at nå hjem inden mørkets frembrud.

Stop nummer to, ”Ciudad encantada”, byder på den første af disse. ”Den fortryllede by” er et tålmodighedsarbejde af Júcar, der i løbet af tusinder og titusinder af år skar sit leje dybere ned i bjergene. Her i 1500 meters højde stikker de erosionerede klipper op mellem træerne som mærkelige former: kæmpepaddehatte, menneskeansigter og en forstenet elefant i evig kamp med krokodillen. En uforglemmelig spadseretur af en times varighed.

De sidste bjørne
Nogle af de vilde dyr er levende nok. I El Hosquillo lever ulve, losser og bjørne i halv frihed, overvåget af miljøministeriet, som har slået hegn om 10.000 hektarer, mindre for at beskytte menneskene udenfor end dyrene indenfor. Parken er dyrenes sidste overlevelsesmulighed i deres naturlige habitat. Lige nu er de store mediestjerner et par bjørneunger i lømmelalderen, som du med held får at se på en guidet udflugt. Men denne ligger også uden for vores muligheder ved denne lejlighed, bl.a. fordi der skal reserveres plads mindst en uge i forvejen.

Tredje stop: ”Nacimiento del Río Cuervo” ligger nær provinsens tag, San Felipe bjerget i 1840 meters højde. Cuenca-bjergene er jordemor for flere floder, og Cuervos udspring anses for et af de smukkeste på Den iberiske Halvø. Det krystalklare vand pibler ud gennem kalkklippen og former små vandfald i skoven, indtil den nyfødte flod - foreløbig en bæk - glider ud af syne for enden af den halvanden km lange sti.

Fjerde stop: Beteta. Her i bjergene havde bonden aldrig nemt ved at sætte ploven i jorden. Landsbyerne er små, og Beteta er det nærmeste, man kommer en ”hovedstad”. Seværdighederne er torvet med træbalkoner og en gotisk sognekirke. Efter frokost på en af de udmærkede restauranter har du måske lyst til en times spadseretur ad den botaniske rute i ”Hoz de Beteta”, hvor Guadiela-floden forløber i en vellystig vegetation mellem vældigt høje skrænter.

Kongeligt kurvand
Femte stop af de foreslåede kan du springe over, hvis det kniber med tiden. Det kongelige kurbad ”Solán de Cabras” er under alle omstændigheder lukket pga. ombygning og restaurering af de gamle pavilloner fra 1700-tallet, så du må nøjes med at måbe uden for gærdet. Indtil arbejdet står færdigt om to år, åbner kurbadet kun i tre sommermåneder for de mest trofaste stamgæster, som ved slutningen af hver sæson skynder sig at reservere plads til næste, så det foreløbig er næsten umuligt for nye gæster at komme til.

Det forstår man udmærket for enden af den fire km lange vej, der slutter i en naturlig ”gryde” med lodrette klippevægge til alle sider, så grønne at det forekommer umuligt at klemme blot et ekstra træ ind nogen steder. På vejen er der pludselig lastbiler, fordi Solán de Cabras’ mineralvand sælges i alle spanske supermarkeder - en million liter hver dag. Kurbadets lukkede område ligger bag tapperiet. Her løber det overskydende vand direkte ned i vores gamle bekendt, Cuervo, der omsider er vokset til en rigtig flod.
Kurbadet har naturligvis sin historie. Fernando VII og hans tredje hustru, Amalia af Sachsen, søgte hertil i håb om at frembringe den ønskede tronarving. (Nej, det lykkedes ikke, og det kostede Spanien tre borgerkrige, da tronen blev ledig.)

Sletten igen
Sjette stop: Priego. Tre km uden for byen og højt over den ligger San Miguel klostret, som ved solnedgang er det rette sted at beundre gribbenes elegante svæveflugt ind i hulerne på de lodrette klippevægge. Det er samtidig vores afsked med bjergene. Til den anden side er der fri udsigt over Alcarrias flade sletter med fattig, erosioneret jord, visse steder et ret deprimerende landskab, som om naturen var besluttet på at rette op på gennemsnittet efter bjergenes storslåethed.

Priego ligger på grænsen mellem disse to landskaber. Herfra kommer mere end tre fjerdedele af Spaniens eksport af vidjer til kurvearbejdet, som naturligvis også præger det lokale håndværk - sammen med pottemageriet, der har romerske rødder.

Fra Priego går resten af turen hurtigt hjem til Cuenca uden de store oplevelser. Dem finder man nemt ved at køre i en anden retning næste gang, for både naturen og landsbyerne i dette område præges af en forbløffende variation.

pod.

Gastronomi
Cuenca er en region for kød-ædere. Specielt i vinterhalv-året, hvor folk har brug for proteiner, er den traditionel-le kost ret så bastant. Snyd ikke dig selv for lammekødet.

Til forret skal du prøve de lokale pateer til et stykke brød. Morteruelo serveres varm og laves med kød af vildt som kanin og agerhøne, smagt til med kryddernellike eller kommen. Alle har deres egen opskrift. Ajoarriero laves med kartoffel, torsk, olie og hvidløg, ofte pyntet med skiver af hårdkogt æg.

Til dessert alajú - et pust af den fjerne arabiske fortid. Honning, tørre frugter, kanel, reven skal af appelsin og citron blandes til en lille kage, der er så sød som det lyder.
Aperitifen er uden tvivl en resolí af brandy, anis, kaffe, appelsin og figen. 16 søde procenter som er fremmende for fordøjelsen. Egentlig hørte den til påsken, men nu drikkes den hele året.

Med vandresko på
Den mest detaljerede information om vandre-stierne i Cuenca-provinsen findes på
www.senderosdecuenca.orgKun på spansk.


San Miguel klostret ligger på grænsen mellem to landskaber.
San Miguel klostret ligger på grænsen mellem to landskaber.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2007
Solkysten - Oktober 2007

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga