Mosevand i årerne
Skrevet af Solkysten
I de varme måneder klager mange over hævede ben og ankler. For nogen tid siden kom en dame med store, svulne ben prustende ind i klinikken. Selv den korte afstand fra elevatoren til klinikdøren besværede hende. “Mine ben er tunge, de er urolige og kramper om natten, og jeg kan ikke passe mine sko!”Benene hævede specielt i sommervarmen. På grund af hævelserne søgte hun at drikke så lidt som muligt, men det hjalp ikke – tvært om. Tidligere havde hun dyrket meget motion. Nu blev det kun til korte spadsereture.
Dårligt blodomløb
Cirkulationen af væske er vital. Vort hjerte pumper fem liter blod rundt i blodårerne, hvorved der transporteres livsvigtige næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler.
Blodet pumpes rundt i kraftige, elastiske pulsårer, der presser blodet gennem arterierne helt ud i de fine hårkarnet (kapillærerne) i organer, hud, muskler og knogler. Herfra flyder blodet, der nu har afleveret ilt og næringsstoffer, tilbage til hjertet gennem venerne.
Dårligt blodomløb kan skyldes nedsat gennemstrømning i arterierne, som det ses ved åreforkalkning. Stive, tilkalkede blodkar kan ikke forsyne vævet med tilstrækkelig ilt og næringsstoffer. Dette kan medføre smerter, stikkende fornemmelser, uro i benene, hvid-blålig hud, kramper og smerter i læggene, specielt når man bevæger sig. Sidstnævnte er kendt som “vindueskigger-syndrom” på grund af de tvungne hvilepauser, mens blodet igen forsyner musklerne med ilt til de næste 100 meter.
Gangsmerter i benene kan også skyldes tobak og kaldes “rygerben”. Nikotinen har en sammentrækkende virkning på blodkarrene, hvorved blodgennemstrømningen nedsættes.
For at modvirke den øgede modstand i arterierne, vil blodtrykket ofte være forhøjet. Er trykket i arteriesystemet forhøjet igennem flere år, forplanter det sig til hårkarnettet og venerne og disse tager skade, da de ikke fra naturens side er lavet til at modstå et højt tryk.
Ophobes i benene
Kan blodet ikke tilstrækkeligt frit løbe tilbage til hjertet, ophobes det specielt i benene. Det skyldes ganske enkelt tyngdekraften. Hver gang vi bevæger benene og musklerne trækker sig sammen, “presses” og “pumpes” blodet herved tilbage til hjertet. Dette kaldes venepumpen. Dette er en af årsagerne til at aktivitet er væsentlig for et sundt fungerende blod.
Et system af veneklapper og ventiler sørger ganske vist for, at blodet ikke løber tilbage. Men er klapperne slidt, bliver blodet stående “som mosevand i årerne”, som en patient engang udtrykte det.
Det kan give hævede, tunge, krampende ben, åreknuder, årebetændelse, misfarvning af huden, tynd hud, sår (der kan være store og væskende på grund af manglende drænage), eksem, muskelspændinger, kolde fødder samt risiko for dannelse af belægninger af størknet, koaguleret blod på og omkring veneklapperne.
Fortykkes disse belægninger, kan der opstå blodpropper i venesystemet, som oftest i benene. Et stykke koaguleret blod eller en forkalkning kan rive sig løs og flyde med blodet og sætte sig som blodprop fx i lungerne.
Nedsat blodcirkulation - uanset om den er arteriel eller venøs - hæmmer den normale tilførsel af næringsstoffer og ilt samt borttransporten af affaldsstofferne. “Skidtet” ophobes i muskler og væv. Dette kan give smerter i led, gigt, dårlig hud, eksemer, hårtab og evt. svampeinfektioner.
Behandlingen
Første trin i behandlingen for denne patient var et kredsløbscheck for at få rede på, om problemet sad i arterierne og eller i venerne. Hun fik en grundig gennemgang af sit hjerte, lunger, puls og blodtryk – sidstnævnte i armen og i ankel og tå specielt for at afdække trykforholdene. Resultatet viste et normalt blodtryk i armen, men tydelig forhøjet i benene, hvor der var nedsat tilbageløb i venesystemet.
For at få klarlagt blodets kvalitet blev enzymer, sukker, proteiner, fedtstoffer, hormoner og zeolitter (specielle mineraler og salte), lever og nyreforhold undersøgt og vurderet, dels mht. deres specifikke egenfunktioner, dels for at se om de indgik i kroppens helhedsfunktion som et underskud eller et overskud.
For at styrke blodkarrene fik hun en veltilrettelagt kostplan med karopbyggende ingredienser, bl.a. proteiner. Udover at proteinerne er med til at opbygge væv, er blodets indhold af aminosyrer afgørende for at blodet holdes i karbanen og ikke siver ud i vævet. Proteiner er store molekyler, der pga. deres ladninger trækker og holder væsken i karbanen. Er der proteinmangel, giver det væske i kroppen. De fleste af os har set billeder af underernærede børn i Afrika med store væskefyldte maver, der netop skyldes proteinmangel.
Patienten fik tilskyndet en øget blodcirkulation og rensning af blodkarrene bl.a. ved hjælp af zoneterapi og venepumpemassage. Patienten lærte selv øvelser til stimulering af venepumpen, først passive bevægelser, og siden let cykling og svømning.
Hun fik akupunktur til at stimulere blodgennemstrømningen, overførsel af nerveimpulser samt muskelfunktioner. Dertil kom behandling med pulserende elektro-magnetisk felt, som stimulerer kroppens celler, og magnetfeltbehandling, der får blodet til at løbe hurtigere i en skruebevægelse, der renser blodårerne og borttransporterer affaldsstofferne. Endvidere frigives et protein (CGRP), der stimulerer dannelsen af nye blodkar.
Allerede efter et par dage begyndte hævelserne at falde, og hun kunne stikke i sommerskoene igen. Efter 12 magnetfeltbehandlinger aftog uroen og kramperne om natten. Efter et kurophold fortsatte hun behandlingen og ved kontrol tre måneder senere var benene slanke, hun følte sig lettere tilpas og var begyndt at cykle.
Praktiske hjemmeråd
For at øge blodgennemstrømningen er væske vigtig. Det hjælper ikke på hævelserne at holde op med at drikke. Halvanden liter væske om dagen (udover kaffe, te, vin og øl) er som regel tilstrækkelig. Overdreven vandindtag er heller ikke sundt. En patient fortalte, at hun - uden at dyrke nogen særlig motion, der krævede ekstra væskeindtag - drak fem, seks liter vand om dagen. Det er ikke sundt. Kroppens salte og mineraler vaskes ud, hvorved der kan opstå en paradoksal væskemangel i kroppen.
Undgå søde læskedrikke, søde juicer samt alkohol i sommervarmen, hvis du ønsker at mindske hævelser. Disse drikke har en udvidende effekt på blodkarrene og forværrer derved væskeansamlingerne. Derimod kan du med fordel drikkes sammentrækkende teer og evt. vanddrivende te i små mængder, så der ikke skabes ubalance.
Bitterstoffer trækker blodkarrene sammen. Dette findes i kapers, oliven, pickles, løg i syltede kombinationer samt tonicvand. Drik is-te uden sukker men med naturlige salte og mineraler fra f.eks. citron, lime, appelsin, tranebær og blåbær.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2003
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2003
