“Hvad kan jeg gøre for at huske bedre?” spurgte en herre i midten af halvfjerdserne. Han var blevet noget distræt, spurgte om det samme igen og igen, og det kneb med at huske byærinderne. I stedet for at lade stå til, ønskede han at gøre en indsats for at styrke hukommelsen.

Demens er betegnelsen for en række symptomer på svigtende hjernefunktion. De fleste former for demens begynder i 60-70 års alderen med svigtende hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen. Tingene går langsommere - initiativet, humøret samt evnen til at opfatte korrekt svigter. Dette fører let til en følelse af afmagt, forvirring, usikkerhed, mistroiskhed og vrede hos den ramte, der lider fordi han/hun erkender sine svigtende færdigheder. Udvikler demensen sig, forsvinder ubehaget hos den demente, men problemerne bliver tilsvarende større hos omgivelserne. Den demente får behov for hjælp til daglige rutiner som personlig hygiejne, påklædning og spisning.

Ca. 60 pct. af demensramte har Alzheimers demens, hvor nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt er gået til grunde.
20 pct. af demenstilfældene kan føres tilbage til blodpropper i hjernen. Vær opmærksom på fænomenet ”forkammer-flimmer”. Behandles denne, nedsættes risikoen for blodpropper og dermed demens.
Andre årsager til demens er Parkinsons syge, alkoholisme, det såkaldte ”malersyndrom”, hjerneskadende stoffer og direkte hjerneskader.

Ofte er det de pårørende, der går til lægen med deres mistanke. Den demente selv har tendens til at skjule sig bag en facade.
Det er ikke altid let at stille diagnosen demens, specielt ikke i de tidlige faser. Det er imidlertid her, der virkelig kan sættes ind for at forhindre eller udsætte udviklingen.

Blodprøver
En række andre tilstande og sygdomme, der giver demenssymptomer, må først udelukkes. Symptomerne kan stamme fra en stofskiftesygdom, simpel væskemangel, blodmangel, sukkersyge, depression, ensidige kostvaner med vitaminmangel (specielt B12), og som nævnt overforbrug af alkohol, gentagne udsættelser for organiske opløsningsmidler eller andre skadende stoffer.

For at komme årsagen til patientens hukommelsesproblemer nærmere, foretog vi en række blodprøver.

Prøverne viste, der var for få røde blodlegemer til at transporterer ilten rundt. B12-vitamin var for lav, hvilket var medvirkende årsag til den lave blodprocent og til patientens hukommelsesbesvær.

Blodsukkeret var i overkanten. Fedtstof-indholdet var for lavt, for i mange år havde patienten undgået fedt i enhver form af skræk for åreforkalkning og blodpropper.

Indholdet af kalium var også for lavt. Stofskifteprøverne var i orden, selvom visse fordøjelsesenzymer ikke var i balance. Der var således en del at gå i gang med.

Frugt med måde
Ønsker vi at tænke klart, er det om at undgå hurtigtvirkende sukker i form af slik, kager, wienerbrød, is og lignende.

Tænkeevnen skærpes derimod ved at spise proteinrige fødevarer i form af skummetmælk, yoghurt, fisk, skaldyr, magert oksekød og kalkun.

Hertil kommer, at hjernen har brug for fedtstoffer, især de umættede, for at holde cellemembranerne smidige og for at sikre en hurtig impulsoverførsel. Er måltidet alsidigt tilrettelagt med proteiner, umættede fedtstoffer og langsomt optagelige kulhydrater vil koncentrationsevnen og hukommelsen øges.

Vor patient havde altid haft en hang til søde sager og frugt. Når der var friske appelsiner, levede han nærmest af dem. Frugt er sundt - men alt med måde. Langvarigt overdrevent sukker- og frugtforbrug forårsager forhøjet blodsukker, der sløver hjernen. Da prøverne netop havde vist forhøjet blodsukker, aftrappede han sit frugtforbrug til 2-3 stykker om dagen.

Til gengæld blev han rådet til at spise signal-sukkerstoffer, som det kaldes i vore dage – dvs. spirer, der forekommer tidligt i fødekæden. Dyrkning af spirer (bønner, lucerne, linser, karse, persille, purløg og visse græsarter) i vindueskarmen gør det let at forsyne kroppen med de livsvigtige signalsukkerstoffer, som hjernen behøver for at give og modtage beskeder igennem nervesystemet. Ved langsom modning med ægte sollys - og uden kunstgødning - er der størst mulig chance for at spirene danner flest mulige af de otte livsvigtige signalsukkerstoffer.

Væskebalance
Et af de vigtigste forhold, når det drejer sig om hukommelsen, er væskebalancen. Navnlig ældre kan blive konfuse alene på grund af væskemangel. Vor klient manglede naturlig tørst og fik måske en halv liter vand i løbet af dagen, hvor han til gengæld indtog adskillige kopper kaffe. Da kaffe er vanddrivende, blev det ikke til meget væske i det samlede regnskab.

Der skal ikke mere end et par kopper kaffe til for at kvikke op og aktivere hjernen. Mere kaffe gør os blot til koffein-narkomaner. Et overforbrug skal trappes langsomt ned for at undgå abstinenser i form af hovedpine, træthed og irritabilitet.

Da vor klient var motiveret, fyldte han om morgenen to halvliters flasker med vand og sørgede for at drikke dem i løbet af dagen. Kaffen trappede han langsomt ned, først til 4-5 kopper og dernæst over flere uger til 2-3 kopper.

Hukommelseskur
I denne opbygningsperiode holdt han sukkerforbruget nede og spiste flere grøntsager, flere fede fisk for at stabilisere blodsukkeret, smidiggøre cellemembranerne og bygge vævet op. Han begyndte at bevæge sig mere. Væskemængden kom op på ca. to liter om dagen.
Først og fremmest var det mineralerne jern, calcium, kalium, selen og de vandopløselige vitaminer B og C der blev satset på i en ”hukommelses-kur” over 5-6 måneder. Jerntilskuddet og
B-vitaminerne fik hans blodprocent op i normalområdet i løbet af fire måneder. Herefter syntes han, det gik bedre fysisk. Han havde også nemmere ved at koncentrere sig, og huskede lidt bedre.

Når ubalancerne har stået på i mange år, er det nødvendigt at aktivere nydannnelsen af de livsvigtige aminosyrer og proteiner på mikroplanet for at opnå en længerevarende effekt, således at kroppen danner de signal-stoffer, der overfører impulser i hjernen.

Vi gav derfor patienten et dagligt svovltilskud i form af en æggeblomme, for at hans krop selv kunne optage de proteinstoffer, den manglede. Svovlet binder aminosyrerne sammen i kæder. I hans tilfælde var det nødvendigt - i over-mængde - at tilføre de specifikke aminosyrer, han havde manglet i årevis. Herudover fik han en grundkost, hvor de 10 essentielle aminosyrer var med, så den daglige kost indeholdt hvad hans krop havde brug for.

Næste trin bliver en opbygning med de fedtopløselige vitaminer og fedtstoffer, så patientens nervetråde og samtlige cellers membraner bliver ”betrukket” for at bedre overførslen af impulser. Dette er naturligvis en langtidsproces, da han fanatisk har undgået fedtstoffer i en årrække.

Herudover er han selv klar over at den bedste ”medicin” til en god tredje-alder er at holde sig i gang. Fysisk træning øger selv svært dementes evne til at huske, orientere sig og begå sig i dagligdagen.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Inger Marie Haut, MS. Nutrition.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---

Skrevet af: Solkysten

Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2004