Nu kan man stoppe blødende tandkød
Skrevet af Solkysten
Solkysten - September 2004
De fleste bliver både forskrækkede og bekymrede, når de opdager, at det bløder fra tandkødet, eller at en eller flere tænder måske endda har løsnet sig. Angsten skyldes i høj grad udsigten til såvel kostbare som ubehagelige kirurgiske indgreb hos tandlægen. Der er dog meget, der tyder på, at det ikke nødvendigvis skal komme så vidt, for klinisk forskning har påvist, at det vitamin-beslægtede stof, coenzym Q10, kan standse blødningen og dæmme op for den betændelsesproces, som forårsager løse tænder.

Alle celler i kroppen – inklusive cellerne i tandkødet – behøver coenzym Q10 for at kunne danne den nødvendige energi til at fungere normalt. Der kan imidertid opstå situationer, hvor coenzym Q10-indholdet i tandkødsvævet daler, og det er blandt andet tilfældet ved tandkødsbetændelse, et problem som rammer langt størsteparten af voksne fra 30-40-årsalderen og opefter.

Frie radikaler
angriber

Forklaringen skal findes i nedbrydningen af de madrester, som sætter sig imellem tænderne. Denne nedbrydningsproces frigiver vævsskadelige giftstoffer (frie radikaler), som går til angreb på cellerne og forårsager blødning og – på længere sigt – løse tænder. Ved at øge cellernes Q10-indhold med et tilskud af stoffet i kapselform kan man på en naturlig måde styrke tandkødet og fremme den nødvendige helingsproces, som får blødningen til at standse og de løse tænder til at fæstne sig igen.

Coenzym Q10 er på ingen måde en erstatning for grundig og korrekt mundhygiejne, men det har vist sig, at man kan forebygge behovet for operative indgreb ved at sætte ind med Q10-tilskud i tide. En række førende tandlæger råder i dag deres patienter til at påbegynde en Q10-behandling som supplement til korrekt udført tandbørstning, grundig brug af tandtråd samt regelmæssige eftersyn.

Virker efter få uger
Erfaringen viser, at Q10-kapsler mindsker tandkødsblødning allerede efter få ugers daglig brug. Det afhænger imidlertid af, hvor alvorligt et tilfælde, der er tale om. Der findes ligeledes adskillige rapporterede tilfælde af patienter, hvis løse tænder har vokset sig fast i kæben igen efter regelmæssig indtagelse af coenzym Q10.

Virkningen af præparater med Q10 afhænger imidlertid af deres kvalitet, da stoffet skal optages ordentligt i kroppen, før det kan udføre sine funktioner. Derfor skal man være opmærksom på, hvilket præparat, man køber, da det kan være udslagsgivende for effekten.


Bjørn Falck Madsen


Q10 tilsættes nu
også i tandpasta

Som noget nyt kan man børste tænder med coenzym Q10. Videnskabelige forsøg med den medicinske tandpasta, Zymbion Q10, har vist, at regelmæssig brug øger Q10-indholdet i tandkødslommerne til det niveau, man ser hos sunde og raske tænder.

Forskningen er udført at britiske forskere og blev præsenteret ved en kongres i London for nogle år siden.

Man har tilmed fundet en sammenhæng imellem tandkødsbetændelse og hjerteproblemer.
Ifølge svenske forskere har en parodontose-patient otte gange højere risiko for at blive ramt af akut hjertestop end en rask person, og forekomsten af parodontose blandt hjertetransplanterede er 30 gange højere end normalt. Vævsprøver fra betændt tandkød samt fra svækkede hjertemuskler (hjertesvigtpatienter) viser lavere Q10-indhold i cellerne end normalt.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2004