Harmoniseringen slår mere og mere igennem, og når man er EU-tilhænger som jeg, går det den rigtige vej. Der kommer flere og flere afgørelser fra EF-Domstolen i retning af, at enkeltstaterne ikke må diskriminere til fordel for egne statsborgere og residenter. Der er for nylig blevet offentliggjort en lang række skattemæssige afgørelser, som jeg giver nogle eksempler på neden for.

Men først lige en praktisk meddelelse om, at det nu er Agencia Tributaria, der skal underskrive blanket nr. 02.037 for danskere bosat i Spanien vedrørende ”Bopæls- og skatteforhold (Situación de domicilio y situación fiscal)”. Det er således ikke længere Ministerio de Hacienda, der er rette myndighed.

Fradrag i Tyskland for hushjælp
EF-Domstolen har fastslået, at de tyske regler om fradrag for udgifter til hushjælp er i strid med fællesskabsretten. Sagen drejer sig om det tyske ægtepar Schilling, som har bosat sig i Luxembourg, hvor de er blevet ansat som EU-tjenestemænd. I den forbindelse ansatte ægteparret en hushjælp. Udgifter til hushjælp kunne ifølge tysk ret fradrages med indtil 12.000 DEM pr. kalenderår. Da hr. Schilling fortsat havde indkomst fra Tyskland, fratrak han derfor lønudgifterne til den luxembourgske hushjælp i sin tyske indkomst. De tyske skattemyndigheder afviste fradraget, da ægteparret havde indbetalt hushjælpens pensionsforsikringsbidrag til en luxembourgsk og ikke en tysk pensionsforsikring, hvilket tysk ret krævede, hvis udgifter til hushjælp skulle kunne fratrækkes. Domstolen har nu truffet afgørelse i sagen til fordel for ægteparret Schilling. Domstolen har fastslået, at de tyske regler udgør en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed i det indre marked i henhold til art. 48 og 14 i protokollen vedr. De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.

Min kommentar: For det første er det et privilegium at have råd til privat hushjælp. For det andet er det et privilegium at kunne fratrække udgiften i sin skat. Men det er da klart, at det hjælper på økonomien, at man sparer skat ved at ansætte privat hushjælp. Tænk hvis man havde samme filosofi i Jantelovs-Danmark, så vi kunne få mere gang i hjulene. Samtidig viser sagen også, hvor umuligt det vil være at harmonisere beskatningen i EU. Man har forskellig kultur, mentalitet og økonomisk politik, og disse ting kolliderer, når man bevæger sig over grænserne i det indre marked. Det prøver Domstolen at rette op på.

Svensk lotterigevinst i Finland
En finsk skatteyder havde under et ophold i Sverige købt en lotteriseddel, der var udstedt af et svensk selskab. Skatteyderen vandt 1 mio. SEK. Efter de finske regler medregnedes udenlandske lotterigevinster til den skattepligtige indkomst. Tilsvarende finske gevinster var derimod skattefri, idet den finske udbyder dog skulle betale en afgift. EF-Domstolen har den 13. november 2003 i lighed med generaladvokaten udtalt, at dette er i strid med tjenesteydelsernes fri bevægelighed, jf. traktatens art. 49.
Min kommentar: Hvor mange husker ikke, da tyskeren Claus de la Motte for 30-40 år siden begyndte at sælge sine lottospil i Danmark? Situationen er fuldstændig den samme som den finsk/svenske. Udenlandske lotterigevinster er skattepligtig indkomst i Danmark, fordi Danmark har 15% lotteriafgift, så kun de sidste 85% udbetales til vinderen uden indvirkning på den personlige skat. Lotterigevinst fra udlandet er skattepligtig indkomst!

Fransk fraflytterbeskatning på
aktier
EF-Domstolen fastslår, at de franske regler om fraflytterbeskatning udgør en begrænsning af den fri etableringsret. Sagen vedrører en person, der fraflytter Frankrig og som følge af de franske fraflytterbeskatningsregler bliver beskattet af urealiserede værdistigninger på sine aktiebesiddelser. Da de franske regler ikke kunne retfærdiggøres af tvingende almene hensyn, var de uforenelige med EF-traktatens art. 43. Dermed stadfæster Domstolen generaladvokatens forslag til afgørelse.

Min kommentar: Dette svarer fuldstændig til de danske fraflytningsregler. De blev godt nok blødt lidt op tidligere i år med virkning for 2004, men vi har fortsat ”havelågebeskatning”!
Således er der flere og flere sager om diskrimination, når man bevæger sig fra et EU-land til et andet og kommer i klemme mellem de forskellige skatteregler. Generaladvokaten og EF-Domstolen skruer bissen mere og mere på og slår hårdt ned på problemet. Men der er mange aspekter og hurdler, der skal overvindes, og det er vist for meget forlangt, at afgørelserne fra Domstolen bliver efterkommet af enkeltstaterne med det samme. Sagerne kan føre til mangeårige slagsmål, og ofte bliver Domstolens afgørelse ignoreret af taberlandet.

Hvem har f.eks. tillid til italienerne efter sagen om totalisatorspil, hvor en italiensk bookmaker samlede indsatser ind for en engelsk bookmaker. Men da Italien har statsmonopol på totalisatorvirksomhed, blev han meldt til politiet. Nu har Domstolen udtalt, at spillemonopolet begrænser etableringsfriheden samt retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Restriktionerne kan dog retfærdiggøres, hvis de er nødvendige for at beskytte forbrugerne og samfundsordenen, og hvis deres hovedformål er et tvingende alment hensyn, som f.eks. at reducere spillemulighederne. At tilvejebringe indtægter til statskassen er derimod ikke en tilstrækkelig begrundelse

…. Og netop i Italien var det en kendsgerning, at den italienske regering fulgte en politik, hvorefter spillevirksomhed udvidedes kraftigt for at opnå indtægter til staten, alt imens staten holdt andre end de statslige koncessionsindehavere ude af markedet.

Min kommentar: I Danmark har man modsat den skattepraksis, at man ikke kan trække et tab fra (eller en udgift/omkostning), hvis den udelukkende har været afholdt for at spare i skat. Selv om man altså følger lovens bogstav, når man f.eks. skruer investeringsprojekter sammen, nægtes der fradrag for tab f.eks. i begyndelsen af investeringsperioden, hvis man ikke kan bevise, at der er tale om andet end skatteplanlægning.

Således kan der graves et utal af eksempler frem i dansk såvel som andre EU-landes skattelovgivninger, der gør det helt umuligt at koordinere skatterne, indtil vi har den samme regering og økonomiske politik. Og selv om Berlusconi er en spændende og veltalende statsleder, ville jeg da nødig se ham som ”kejser” af EU. Han svarer jo fuldstændig til en tidligere diktator, der laver en lovgivning i demokratiets navn, så han selv er gjort immun for strafforfølgelse.

Ovenpå disse alvorligheder, må det være på sin plads med en vittighed fra den amerikanske vejledning til selvangivelse:
Spørgsmål: Kan man på én eller anden måde undgå at betale indkomstskat uden at komme i fængsel?
Svar: Helt sikkert! Slip af med din indkomst. (jf. side 79 af ”En tiggers vejledning til overlevelse”).

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---