I en helt ny statistik fra revisionsfirmaet Ernst & Young taber Danmark seks ud af 10 skattesager ved EF-domstolen, skriver dagbladet Børsen den 17. september 2004. Eksperter peger på stort behov for serviceeftersyn, og skatteministeren kommer dem i møde. Ud af alle de skattesager, hvor Skatteministeriet har skullet forsvare de danske farver direkte ved EF-Domstolen, er det endt med nederlag i 60 pct. af sagerne. Man må sige, at den statistik er ikke særlig flatterende for ministeriet.

Men Danmark blander sig også i andre medlemslandes sager, hvor vi aktivt støtter et andet land, når domstolen skal tage stilling i en sag, der til forveksling ligner den danske praksis. Danmark skal nemlig også rette sig efter domstolens afgørelse, hvis det andet land får tildelt ”rødt kort” af domstolen. Gennem de seneste syv år, hvor Skatteministeriet har afgivet udtalelse til støtte for andre lande, har Danmark tabt 13 og vundet to.

Ifølge samme dagblad er professor i selskabsret Erik Werlauff ikke overrasket; han har ligefrem et helt katalog over danske skatteregler, der ville dumpe efter en tur gennem EF-Domstolen. Ifølge ham har vi masser af sager til gode. Tag for eksempel en almindelig dansk investor, der bor og er almindelig skattepligtig i Danmark. Hvis han køber såkaldte blåstemplede obligationer (dvs. at pålydende rente mindst skal matche mindsterenten på, i øjeblikket, 3 pct.), er kursgevinsten skattefri. Men det er den kun, hvis obligationen er i danske kroner. Hvis den er for eksempel i euro, skal han betale skat af kursgevinsten. Det kan man da kalde forskelsbehandling, når danske investorer er pisket til at tage danskmøntede obligationer.
Imens sidder virksomhederne i Danmark på sidelinjen og ser stykke efter stykke brække af de danske skatteregler. Det giver nemlig usikkerhed om skattekursen, men på længere sigt er det en positiv ting for virksomhederne, vurderer skattechef Tine Roed i Dansk Industri. På grund af kravet om enstemmighed i EU er de skattepolitiske reformer gået helt i stå. EU-Kommissionen bruger derfor mange kræfter på at fjerne skattemure enkeltvis i medlemslandene gennem sager ved EF-Domstolen, men det virker som en kamp fra hus til hus.

Problemstillingen er særlig aktuel for Danmark, der har nogle af verdens højeste skatter og afgifter på arbejdsindkomsten. De mange tabte skattesager skærer store lunser ud af statskassen, men det er ikke altid vinderen får en fair behandling. Tag for eksempel Ambi-dommen fra 1992. Her blev Skatteministeriet ved EF-Domstolen dømt for at have opkrævet 50 milliarder kroner ulovligt, men har dog ikke tilbagebetalt mere end 1,3 milliard tilbage til virksomhederne. Ministeriet har dog taget alvorligt hul på problemet med den såkaldte EU-pakke i foråret, men der er virkelig lang vej igen.

Nyt nederlag til staten
EF-Domstolen afsagde den 16. september 2004 en dom til fordel for luftfartselskabet Cimber Air i Sønderjylland; en dom der i første omgang ”kun” kommer til at koste staten op mod 30 millioner kroner, men hvis sagen kan genoptages for tidligere år nærmer vi os 200 millioner.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Cimber Air skal betale moms af de varer, selskabet køber til indenrigsflyvninger, når hovedparten af selskabets flyvninger er udenrigs. Cimber Air har efter flere års tovtrækkeri fået medhold i, at et selskab, der i hovedsagen flyver udenrigstrafik, ikke skal betale moms af udgifterne til nationale flyvninger, og den situation mener Cimber Air, selskabet er i. Skatteministeriet fik oprindeligt opbakning i sin fortolkning af EU-Kommissionen og af EF-Domstolens generaladvokat; men for en sjælden gangs skyld fulgte domstolen ikke generaladvokatens indstilling.

Sagen er dog ikke helt afgjort, fordi man nu skal til at slås med skatteministeriet i Vestre Landsret om fortolkningen af ”hovedsageligt”. Hertil bruger man omsætning, sædekilometer, passagerkilometer, antallet af passagerer og antallet af afgange. Målt på næsten alle områder hævder selskabet selv at have hovedparten af al trafik i udlandet og mener, at ”hovedparten” må skulle fortolkes som ”over 50 pct.”

Men Kammeradvokaten hævder på statens vegne, at der skal være en mærkbar forskel, der ikke blot skal forstås som 51 pct. Og sådan kan man så blive ved, for der er mange flere penge på spil. Hvad hvis SAS tager sagen op, hvis Cimber Air vinder endeligt; eller Mærsk Air, der tidligere fløj en del indenrigstrafik. Så bliver totalregningen mange hundrede millioner kroner. Men måske ender man med et forlig, som de andre ikke kan bruge til noget.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---