
Dolores Vázquez.
Drabsdømt renset tre år efter dom
Skrevet af Solkysten
En undersøgelsesdommer i Fuengirola har hævet drabssigtelsen mod Dolores Vázquez, som siden 1999 har været mistænkt for drabet på den 19-årige Rocío Wanninkhof i Mijas.Den eneste sigtede er nu englænderen Tony Alexander King, som også sigtes for drabet på 17-årige Sonia Carabantes i Coín 2003.
Dolores Vázquez tilbragte 17 måneder i fængsel for drabet på Rocío. Et nævningeting dømte hende i 2001 skyldig efter en skandaløs retssag, som Andalusiens højesteret senere besluttede skulle gå om. Men mistanken mod Dolores Vázquez faldt først for alvor bort da Tony King blev anholdt for drabet på Sonia Carabantes, hvorefter hans forbindelse til Rocío Wanninkhof etableredes.
Efter sin første tilståelse som eneansvarlig for Rocío-drabet har Tony King i en række modstridende erklæringer søgt at inddrage Dolores Vázquez i sagen igen. Rocíos familie støtter stadig teorien om Dolores Vázquez’ medskyld, som undersøgelsesdommeren i dag betegner som “ren forblindelse”.
Dommeren har desuden hævet sigtelsen mod Kings landsmand, Robert Graham, for medskyld i Wanninkhof-drabet. Graham dækkede over King, men denne forbrydelse var forældet da han blev anholdt.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2004
