- Hvis vi havde boet i Danmark, havde Finn Ove været død i dag og jeg havde været enke, siger Nina og smiler til Finn Ove inden hun fortsætter: - Vi er naturligvis dybt taknemmelige for det liv, vi lever nu.
Samtalen finder sted på den vinrankeomkransede pergola udenfor parrets finca ved Torrox, hvor de dyrker deres egen vin fra vinstokke, de har hentet i Bordeaux. Der er en udsigt ned over bjergene til havet, så smuk at den næsten tager pusten fra en.

Finn Ove og Nina købte landstedet i 1988. De brugte det til ferier og glædede sig til med tiden at nyde deres otium under Andalusiens sol, men ikke alt her i livet går efter en snor, hvilket parret fik at mærke i februar 1997, da Finn Ove efter en slem influenza først kom sig, men siden fik det værre og værre. Han havde vand i kroppen, opsvulmede ben og vejrtrækningsbesvær. Pludselig var det et spørgsmål, om der nogensinde ville blive tid til at nyde noget som helst ... med tiden!

Finn Ove arbejdede på det tidspunkt i Norge for bryggerierne, mens
Nina boede i Nykøbing Sjælland og passede sit arbejde som skolelærer. Hun tilbragte imidlertid vinterferien hos Finn Ove, som fik det værre og værre og til slut blev indlagt på sygehuset. Han fik konstateret hjerteproblemer, og parret bestemte sig for at køre hjem til Danmark. Det blev en 13-timers køretur i snevejr, inden de nåede Holbæk sygehus, hvor de ventede tre timer, før Finn Ove kunne blive undersøgt og indlagt. En uge efter blev han udskrevet med besked om, at han ikke måtte arbejde de næste tre måneder.

Finn Ove, der var uddannet maskinarbejder og smed, havde altid været en arbejdsnarkoman, og der gik da også kun 14 dage, før han var tilbage i Norge på sit arbejde. Resultatet var at han blev indlagt igen til påske, men hurtigt udskrevet. Denne gang gik der indtil december, inden den var gal igen.

- Hvis du bliver ved med at arbejde, dør du!
Sådan lød den lægelige dom fra Holbæk sygehus. Nina spurgte bestyrtet, om der da ikke var noget man kunne gøre...? Give Finn Ove et nyt hjerte f.eks? Det mente lægerne ikke var nogen god ide.

Ændrede livsførsel
Finn Ove meldte sig syg, og i januar 1998 søgte han om pension. Fra den ene dag til den anden ændrede dagligdagen for Finn Ove sig fra et aktivt liv med en ca. 84-timers arbejdsuge til en stille hverdag hjemme i Nykøbing Sjælland, mens han ventede på pensionsafgørelsen. Han var i mellemtiden kommet i medicinsk behandling og gik jævnligt til kontrol på sygehuset.

I august 1998 fik Finn Ove endelig beviliget sin pension ... 56 år gammel. Sammen med Nina traf han så beslutningen om, at tiden nu var kommet, hvor Andalusien stod på dagsordenen. Deres hus i Nykøbing Sjælland blev solgt i løbet af tre dage. De tog ikke andet med sig til Spanien, end de kunne have i deres bil.

Vel ankommet til deres landhus udenfor Torrox pueblo meldte de sig til den spanske sygesikring i november 1998. En positiv og glædelig overraskelse var at al medicin var gratis for pensionister. Den kolesterolsænkende medicin alene betalte Finn Ole 400 kr. for pr. pakke i Danmark, men i Spanien var den gratis, ligesom alle de andre piller, han skulle tage for sit hjerte.

De afslappede levevilkår uden stress og klimaet gav Finn Ove og Nina lidt over to år til at aklimatisere sig i deres nye hjemland, før helbredsproblemerne igen pressede sig på.

I februar 2001 blev Finn Ove så indlagt på Vélez-Málaga sygehus med ondt i maven, hovedpine og kraftig vejrtrækningsbesvær. Indlæggelsen varede i første omgang kun en uge, men problemerne fortsatte og det ene hospitalsbesøg afløste det andet, indtil Finn Ove en dag i april faldt om i køkkenet, så Nina måtte løbe efter hjælp hos en nabo, som fik tilkaldt en ambulance. På Vélez-Málaga sygehus fik Finn Ove syet en flænge i hovedet, som han pådrog sig under faldet ... uden bedøvelse.

- Jeg hang helt oppe under loftet af smerte, men bedøvelse fik jeg ikke noget af, siger Finn Ove.

Til gengæld fik han en ny blodfortyndende medicin og blev udskrevet med bud om at møde til kontrol hveranden dag.

- Det var en opslidende tid. Du kunne vente i timevis, husker Finn Ove.
I slutningen af april var der pludselig kommet en ny overlæge, da Finn Ove kom til kontrol sammen med Nina, som har været guld værd under hele forløbet. Nina taler glimrende spansk, og hun stoppede aldrig sin strøm af spørgsmål, før de havde svar på alt. Den nye læge mente, at Finn Ove havde brug for et nyt hjerte. Der måtte skrives under på, at det var på eget ansvar. Det gjorde Finn Ove efter en grundig rådgivning hos en dansk læge i Furengiola. De fik at vide at dødsrisikoen kun er på tre-fire pct.

- Jeg har altid været et positivt menneske, og jeg var sikker på, at Finn Ove ikke hørte til de tre-fire procent, siger Nina.

Et nyt hjerte
Mens Finn Ove venter på at blive kaldt til Córdoba, hvor de har ry for at være blandt de bedste i verden, når det gælder hjertetransplantationer, bliver han indlagt i Vélez-Málaga igen med vand i kroppen. Hans tilstand bliver værre og værre og den 17 juli 2001 bliver han så kørt til Cordoba i ambulance, hvor han i løbet af de første to dage bliver tappet for 25 liter ophobet vand!

Dagen efter får han taget prøver til sit nye hjerte, som lægerne nu mener måske kan vente et par år, men allerede den efterfølgende dag falder Finn Ove om og bliver ført til intensivafdelingen. Situationen er pludselig den at der skal skaffes et nyt hjerte i løbet af 48 timer, hvis Finn Ove skal gøre sig håb om at overleve!

Nina får besked om at kalde døtrene til Spanien fra Danmark.
– Så vidste jeg, at det var alvor, siger Nina.

Døtrene, Gitte og Lone, ankommer og venter sammen med deres mor en lang, lang søndag, hvor der intet sker. Endelig mandag eftermiddag kl. 15.00 kommer lægen ind og siger: - Nu har vi et hjerte i Valencia!

Finn Ove har ikke været ved bevidsthed, siden han faldt om, så ventetiden er næsten ikke til at komme igennem, indtil hjertet når frem kl. 21.00.

- Ønsk ham held og lykke, men sig ikke farvel, siger lægen til Nina, Gitte og Lone.

Den forsvundne tid
Nina falder lægen om halsen og takker, da han efter en fire timer lang hjertetransplantation kommer ud og fortæller, at operationen er vellykket.

Lægen forsøger at dæmpe lettelsen og glæden, for som han siger: - De næste 24 timer er kritiske! Og ganske rigtig, tirsdag morgen har Finn Ove infektion i blodet og både hænder og fødder er voldsomt hævede. Krisen varer to døgn, så har lægerne endelig fået bugt med infektionen.

Så starter tiden med isolation. På grund af infektionsfare må Finn Ove opholde sig alene bag dobbelte glasruder. Han får medicin for at svække immunsystemet, så hans krop ikke afstøder det nye hjerte, men samtidig øges risikoen for infektioner. Finn Ove er stadig ikke ved bevidsthed.

- Min første erindring er at jeg ikke aner, hvor jeg er, men nogen - en sygeplejerske - forsøger at proppe fiskesuppe i mig. Derefter et kalkunlår, jeg skal gnave af og til sidst yoghurt, som jeg ikke kan fordrage. Jeg kan huske, jeg tænkte: “Hvordan kommer jeg ud herfra? Hvem kan hjælpe mig?” Udenfor glasruderne får jeg øje på pigerne og Nina, men hvor kommer de fra?, fortæller Finn Ove.

Efter en uge får Nina lov til, iført maske, at gå ind til Finn Ove og fortælle ham at han har fået et nyt hjerte.

Finn Ove er voldsomt optaget af den tid, der er forsvundet. Hans tanker kredser om det konstant. Han husker en slags kamp med djævlen, som havde to store røde øjne og var iført hjelm og bevæbnet med et sværd.

– Han huggede efter mig, men jeg flyttede mig hele tiden. Det blev virkelig uhyggelig, da han stod på loftet, for så kunne jeg ikke helt regne ud, hvor det næste hug, ville komme fra. Det, der var venstre for ham, var nu højre for mig og omvendt. Netop som jeg tænkte, at nu kunne jeg ikke klare mere, så stod jeg i en tunnel fuld af lys ... og djævlen forsvandt. Lyset var vældig dragende, men jeg var helt bevidst om, at hvis jeg gik længere ind i lyset, så ville jeg aldrig komme tilbage til min seng.

Lægerne i Córdoba kunne berolige Finn Ove med, at den slags oplevelser var ganske almindelige for patienter på hjerteafdelingen, mens de svævede mellem liv og død.

De er fantastiske i Córdoba!
Efter 10 dage på intensivafdelingen kom Finn Ove ud til en to-sengsstue, som han delte med Nina.

- De var helt fantastiske i Córdoba. Vi fik en ubeskrivelig god behandling. Nina spiste og sov på værelset sammen med mig og var med i hele forløbet, fortæller Finn Ove.

I Spanien eksporteres der et hjerte om ugen, hvilket fortæller noget om spaniernes forhold til det at være donor.

- Lægerne går nok lidt tættere på her, når nogen dør, siger Nina. - De spørger med det samme de pårørende, om de må bruge organerne til at redde et andet menneske med, og de tager ikke uden videre et nej for et nej. De kan godt finde på at sige: “Jamen han eller hun har ikke mere at bruge det hjerte til, men der er en anden, der har frygtelig meget brug for det”.

I dag, tre år efter operationen, har Finn Ove det rigtig godt. Han kan klare fysisk anstrengelse uden at blive forpustet og han kan passe sin vindyrkning sammen med Nina.

De er helt enige, når de siger: - Hvor har vi været heldige!

Dorte Holm Jensen

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---

Skrevet af: Solkysten

Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2004