
Bent Elkjær.
Avis til udedanskere
Skrevet af Solkysten
Bent Elkjær promoverede i slutningen af november måned sin avis "Politiken Weekly" på Costa del Sol. Avisen har i mange år været bindeled mellem udedanskere og hjemlandet. Ugeavisens eksistens går tilbage til den tid, da det endnu var noget usædvanligt at have bopæl i udlandet, og Politiken Weekly ofte var den eneste kontakt til hjemlandet. Sådan er det langt fra i dag, hvor bl.a. Internettet har "flyttet grænser".
- Men i vores spalter fornemmer man også duften af hjemlandet. Uanset hvor nemt og hurtigt Internettet er, bliver det aldrig det samme som at sidde med en ugeavis i hånden, der er skruet sammen specielt med danskere i udlandet i tankerne, siger Bent Elkjær.
Politiken Weekly bringer både nyheder, vægtige baggrundsorienteringer og gode læsehistorier inden for alle stofområder. Hertil kommer typiske Politiken-elementer som den berømte kronik og det satiriske tilbageblik på ugen der gik, “Sket i ugen”, ledsaget af “Sagt i ugen” med en række markante citater fra ugens debat.
Til en god Weekly hører også faste elementer som “Oh Danmark”, “At Tænke Sig”, krydsord, “Sproghjørnet” og - selvfølgelig - tegneserien “Poeten og Lillemor”.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2004
