Da jeg i juli skrev om
La Costa Tropical,
lovede jeg at tage tråden op, så Salobreña, der også hører til den
tropiske kyst, kunne få en separat omtale

Jeg tænker 26 år tilbage i tiden - Anno Domini 1978 - hvor jeg sammen med manden, jeg er gift med, tilbragte nogle dage på de kanter, og vi blev så forelskede i landsbyen, kysten og det formidable bagland (Sierra Nevadas sydlige skråninger), at vi bestilte en grund på en klippe, der hævede sig 30 meter over havet.

Dér og kun dér skulle vi så have opført en arkitektdesignet villa med sydvendte terrasser og derfra have udsigt både til Middelhavet og den yderst fotogene landsby Salobreña… Tænk at sidde med en dry martini, lytte til bølgernes skvulpen og lade sig betage af synet af en af Andalusiens smukkeste landsbyer! Vi var yngre dengang, og romantikken havde ikke forladt os. Af diverse grunde droppede vi Salobreña som bosted, men har af og til foretaget en smuttur til denne helt unikke kystby.

Man kan vel roligt sige, at sommeren er et overstået kapitel. Vi kan snart forvente de første regndråber, der som faste abonnenter altid melder sig i starten af oktober, helt nøjagtigt mellem den 6. og den 12, når Fuengirola fejrer sin årlige feria. Det skulle undre mig, om det ikke kom til at passe igen i år.

Sommerens soldyrkere er væk. Hurra! Trafikken på autobaner og sekundære veje er atter normal, og det samme gælder parkeringsmulighederne. Skønt er det også at være fri for synet af fede femina’er i shorts, blottet for mindreværdskomplekser trods tydelige tegn på cellutitis. For ikke at tale om svedende mænd, der i bar overkrop ganske ugenert foretager indkøb i de lokale supermarkeder.
Enkelte “macho-typer” har da også været klienter i en tatoverings-business. Jeg husker bl.a. en type, der havde fået tatoveret en Kristusfigur på sin ryg med inskriptionen “Follow me”. Det gjorde jeg af gode grunde, for vi stod i samme kø ved kassen.

Tilbage til Salobreña
“Knolden” har været beboet lige siden Kobberalderen - står der i mine bøger, men spørg mig endelig ikke om det nøjagtige årstal. Men så er det, at føni-kierne - skrappe sejlere, som boltrede sig i Middelhavet og langs dets kyster - fik øje på netop samme knold, der i en hurtig vending blev udråbt til koloni og fik navnet Selambina.

Indbyggerene ernærede sig ved fiskeri og handel, men da romerne dukkede op, blev der lagt vægt på vin- og olivenolieproduktion. Varerne skulle transporteres videre til “støvlen”, d.v.s. til det romerske rige, så i Salobreña gik man i gang med at fremstille amforaer - de smukke lerkrukker, vi nu om dage kan beundre på museer.

Muslimerne erobrede den Iberiske halvø. I Salobreña skyndte de sig at opføre en borg, hvis formål var at beskytte medina’en, d.v.s. landsbyen og dens befokning. Det virkede!

Men nu når vi frem til generobringen, hvor de kristne styrker i slutningen af det XVI årh. siger “Haps”, bl.a. til Salobreña. Alt sammen noget, vi bliver klogere på ved at besøge El Museo Villa de Salobreña - noget jeg kan anbefale.

Landsbyen har i de sidste par år oplevet det samme konstruktions-boom som vi alle kender. Er vokset … men stadig kan man nikke genkendende til den gamle medina med de tre bydele: “Villa”, “Albaicin” og “Brocal”, der i sin tid var omringet af en bymur - et værk fra Middelalderen.

Maurerne var faktisk de første, der gik i gang med byggeriet, der så blev færdiggjort i det XVI årh. af spanske bygmester, der modificerede en smule på den oprindelige struktur.

Borgen består af to afdelinger: den udvendige (forsvarsdelen) og den indvendige. Som turist får man lejlighed til at bevæge sig fra den ene del af borgen til den anden. Forbi tårne, brønde, gennem tunneller… Ved hjælp af lidt fantasi føler man sig pludseligt hensat til en epoke, vi alle kender fra historiebøgerne. Fornemmelsen forsvinder så snart man kommer tilbage til byen.

Har man lyst kan man smutte ind i Nuestra Señora del Rosario-kirken, men personligt synes jeg, det er værd at bruge benene på en sight-seeing ad smalle og kringlede gader med inkluderede trappetrin. Det kræver luft i lungerne og pålideligt fodtøj. Så er læseren advaret! Udover motionen - som er sundt for hjertet, påstår lægerne - får man i tilgift en æstetisk nydelse: hvidkalkede husfacader, der brydes af plante- og blomstervækst, hvor den røde farve er absolut dominerende og klæder de hvide mure.

Er man sulten
Der findes ikke så få barer i landsbyen. Deres menu og priser ligner hinanden som to dråber vand. På stranden findes der “chiringuitos” med udmærkede tilbud af fisk og skaldyr (priserne er nogenlunde de samme som vest for Málaga). På et tidspunkt i løbet af efteråret lukker “chiringuito’erne” og genopstår atter engang til påske. Så ved læseren besked.

Turistkontorets adresse er Avda. del Mediterraneo, Casa de la Cultura, tlf. 958 610 314.
Salobreña kan besøges året rundt - ikke mindst i vinterhalvåret - p.g.a. denne del af kystens helt specielle mikroklima.

Liliane Kemp

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---