Catalunya - et nyere distrikt
Skrevet af Solkysten
Solkysten - Oktober 2004
Katalonien er et af Spaniens mest succesfulde og progressive områder, både kulturelt og kommerrcielt. Autonomiet er også velsignet med flere mindre vindistrikter – Alella, Penedés, Pla de Bages og Priorat for blot at nævne nogle – og i årtier har der været planer om at oprette en D.O., der dækkede hele det store område udenfor disse distrikter. Det blev en realitet i 1999 ved stiftelsen af D.O. Catalunya.

Fønikierne og grækerne var de første der forsøgte sig med vindyrkning her, men det var romerne, der virkelig satte gang i den. Der blev eksporteret vin til Romerrigets hovedstad Roma, til byerne i de nordafrikanske besiddelser og til Bretagne. I de byer der lå mellem de store vinmarker blev der lavet amforaer i stor stil til transport af vinen - og hele området blomstrede.

Paradoksalt nok var det også romerne, der satte en stopper for udviklingen. Vinen fra deres hjemegn, det nuværende Italien, led under den popularitet, der blev de katalanske vine til del, og så kom beskyttertrangen op i dem. Slut med nye tilplantninger, og slut med eksporten.

Da maurerne invaderede landet blev Katalonien et offer for de evindelige kampe mellem araberne og de kristne. Kæmpe områder blev lagt øde inden de kristne omsider gik af med sejren og tilskyndede vinproduktionen. Udviklingen gik langsomt, indtil slutningen af det 19. årh., da vinlusen ramte Frankrig og et nyt eksportmarked åbnede sig. Men knap nok havde indbyggerne fundet smilet frem, før ulykken ramte dem i form af selvsamme vinlus.

Efter dens hærgen blev området plantet til med modstandsdygtige, amerikanske vinstokke. Man begyndte forfra og var næsten kommet på fode igen, da Borgerkrigens kampe bølgede hen over de katalanske marker. Umådelige områder blev ødelagt og mange bodegaer jævnet med jorden. Så startede 2. Verdenskrig, og selv om Spanien ikke var direkte involveret, lagde krigen en dæmper på verdensøkonomien, og det smittede af på vinindustrien.

Bortset fra Torres-familien, som havde indgået en lukrativ eksportaftale med de store sydamerikanske lande, skal vi helt frem til 70’erne og 80’erne før katalanerne begyndte at opfylde deres potentiale som vinproducenter.
Klima og jordbund er perfekt til friske og lette hvidvine og roséer, men da katalanere nu engang er katalanere, lægger de hovedvægten på gode, kraftfulde og robuste rødvine.

En gammel bodega
En af de bodegaer, der har haf udbytte af den ”nye” D.O. er Bodegas Ramón Roqueta. Bodegaen ligger i Manresa i Pla de Bages og producerer både vine herfra og Catalunya-vine. Den blev grundlagt i 1898 og hører blandt områdets ældste. Det er en charmerende bodega omgivet af en skøn park og frugtbare urtehaver. I den ældste del af bodegaen har man indrettet et museum med en interessant samling af de til faget hørende remedier.

Familien ejer 127 ha vinmarker og må købe en hel del af de druer, der er behov for. Produktionen ligger på ca. 21 millioner flasker om året, hvoraf halvdelen eksporteres. Det største marked er Europa, men i visse dele af USA og Asien kan man være heldig at falde over en flaske fra Ramón Roqueta.

Bodegaen har ansat en ung ønolog, den kun 33-årige Joan Soler. Han har i høj grad øjnene åbne for, hvad der sker i andre vinproducerende lande og vil gerne skabe mere ”moderne” spanske vine af høj kvalitet til fornuftige priser. Et af hans omkostningsdæmpende tiltag har været - som en forsøgsordning - at skifte nogle af de rasende dyre franske egetræsfade ud med fade af østeuropæisk eg.

Ramon Roquetas crianza fra Catalunya er blandet af Tempranillo og Cabernet Sauvignon. Til lagring af denne vin har man valgt at benytte franske og amerikanske egetræsfade, hvor den har tilbragt de første seks måneder af sin tilværelse for derefter at lagre videre på flaske yderligere seks måneder. Vinens farve er intens kirsebærrød, og i smagen har den en fin konstellation af modne bær og fad. Den tager ikke skade af at blive åbnet i god tid og heller ikke af en times tid i køleskabet, hvis den skal drikkes på en lun eftersommeraften.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2004