Rolf Martinsen viser behandlingsmetoden.
Rolf Martinsen viser behandlingsmetoden.
Effektiv behandling
Skrevet af Solkysten
Solkysten - December 2004
Skandinavisk Fysioterapi i Fuengirola har som den første klink på Costa del Sol anskaffet udstyr til behandling med Radial Shock Wave Therapy.

Den norske fysioterapeut og indehaver Rolf Martinsen tilbyder behandlingen til patienter med skader i muskel- og bevægapparatet som f.eks. tennisalbuer og forkalkninger i f.eks. skulderleddet, hvorimod den ikke indvirker på forkalkninger i ryg og nakke. Radial Shock Wave Therapy går ud på at aktivere cellerne og derved fremme helbredelsen.

- Man sender pneumatiske trykbølger gennem muskelvævet og aktiverer gendannelsen af celler. Behandlingerne giver et hurtigere og bedre resultat end andre former for genoptræning, siger Rolf Martinsen.

Wave Therapy har eksisteret siden begyndelsen af 90’erne og er udviklet af amerikanske læger med udgangspunkt i behandling af galdesten. Ved at bruge samme udstyr til behandling af sportsskader slipper idrætsudøverne for kirurgiske indgreb og deraf følgende komplikationer.

Det tyske OL-hold var de første, der benytte Radial Shock Wave Therapy, og i dag tilbydes metoden på førende hospitaler i USA og Europa. Eksempelvis har fodboldspillere i Manchester United, Real Madrid og F.C. Barcelona haft stort udbytte af behandlingen.
Behandlingen tager cirka 15-20 minutter og gives normalt tre gange med fem-syv dages mellemrum. Herefter viser en undersøgelse om der skal yderligere behandlinger til for at opnå det optimale resultat.

- Patienten vil opleve nogen smerte de første minutter, men den forsvinder så snart sessionen er overstået. De følgende timer kan der være ømhed eller prikken det pågældende sted, forklarer Rolf Martinsen.

På klinikkens hjemmeside www.physiospain.com findes en detaljeret beskrivelse af Radial Shock Wave Therapy og flere artikler om emnet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2004