
Lotta Kure.
Kunstneriske klinikker
Skrevet af Solkysten
Efter ni år som praksiserende tandlæge i Fuengirola har Lotta Kure åbnet egne klinikker dels i Bena Vista ved Estepona og dels i Sotogrande. Hvis læserne ikke nikker genkendende til navnet, hænger det formentlig sammen med at Lotta hed Kvist, indtil hun giftede sig med Bo Kure.De nye lokaler blev overtaget 1. oktober, og herefter gik en større renovering i gang. I den nye indretning skinner det igennem, at Lotta Kure har andre talenter end det tandlægefaglige. En kunstnerisk åre kommer blandt andet til udtryk i en smuk farvesammensætning. Lotta Kure er selv udøvende kunstner og bruger så meget af sin fritid som muligt på oliemaling og keramikarbejde.
Ægteparrets omgangskreds tæller en del mere eller mindre kendte kunstnere, bl.a. danskeren Axel Lind - også kaldet “den sidste Skagens-maler”, og det vil komme til at smitte af på væggene i de to klinikker, der skal bruges til skiftende udstillinger.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2004
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2004
