Samlingen har flere hundrede medicinflasker fra gamle dage..
Samlingen har flere hundrede medicinflasker fra gamle dage..
Apotekerhistorier
Skrevet af Solkysten
Solkysten - December 2004
Apotekerne måtte i gamle dage fremstille medicin med primtive hjælpemidler efter hjemmelavede opskrifter.

Solkystens eneste apotekermuseum giver et godt indblik i fortidens “pillearbejde”. Museet ligger i Estepona og tilhører apotekeren Antonia María Aragón (oldebarn af apotekets grundlægger José Aragón) og hendes mand, advokat Francisco Almagro. De startede med at udstille forskellige remedier i 1998, og det er nu blevet til et spændende museum.

Museet har samlet 1500 af de til faget hørende objekter og instrumenter. I samlingen er der bl.a. beholdere til kemiske produkter, gulnede etiketter, kobberbeholdere, kanyler i forskellige længder samt to velbevarede destillationssapparater.
Museet har også en mekaniske afdeling med bl.a en manuel centrifuge, der må have krævet gode armkræfter, samt en af de første elektriske centrifuger og et primtivt desinficeringsapparat.
Blandt de mere kuriøse ting er en buet beholder indeholdende en klar væske - et gammelt for-størrelsesglas som apotekerne brugte når de skulle tyde lægernes kragetæer, og som nu er blevet museets vartegn.

Farmacia Aragón
Calle Santa Ana, nr. 46
29680 Estepona
Telefon 952 800 143
Udstillingen kan udelukkende ses efter aftale, bedst torsdage fra kl. 10.00 til 12.00. Rundvisningen sker på spansk, men museet har intet imod at ikke-spansktalende medbringer tolk.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2004