Et år efter valgsejren går socialisterne omsider i gang med den hasteløsning på boligproblemet, de krævede under valgkampen – dvs. dengang Zapatero & Co. ikke kunne drømme om, de selv ville hænge på regeringsansvaret få dage og et attentat senere.

Regeringen har tydeligt nok stået uforberedt på opgavens omfang, for i mellemtiden har boligminister María Antonia Trujillo kun brilleret ved en lejlighed, hvor hun søgte at løse problemet med boligens prisstigninger ved at forbyde den kvartalsvise
offentliggørelse af prisstigningerne. Ministerens politiske naivitet må tjene til undskyldning. 48 timer senere blev hun tvunget til at slippe tallene, og derfor ved vi alle, at med socialistisk regering stiger priserne akkurat så meget som de gjorde med konservativ, nemlig 17 pct. årligt.

Det har skabt et paradoksproblem i Spanien. Midt i historiens største byggeboom vokser bolignøden, fordi de unge ikke har råd til at betale priserne på et spekulationspræget marked.

I fjor startede byggeriet af 675.000 nye boliger – dvs. lige så mange som i Tyskland, Frankrig og Italien tilsammen.

Men fire ud af ti unge i alderen 25-34 år bor hjemme hos forældrene. Det er i øvrigt et gammelt problem i Spanien, at høje boligpriser har hindret de unge i at blive voksne, men i 1990’ernes start var det dog kun tre ud af ti, der havde problemet. I den henseende er moderniseringen af det spanske samfund løbet baglæns.

Spekulationsobjekt
Ved første blik er boligmarkedets største gåde, hvor de nyopførte boliger skjuler sig.

Byggeboomet tog fart for ti år siden, og i den periode er mere end hver femte af Spaniens eksisterende boliger blevet opført. Set fra et turistområde som Costa del Sol er det fristende – men forkert – at pege på den udenlandske bosættelse som den vigtigste årsag. I virkeligheden var det kun 100.000 af 675.000 nybyggerier, der blev afsat til turisterne i fjor. Resten var for en stor del spekulationsobjekter, for siden rentefaldet har murstenen afløst aktien som spaniernes foretrukne opsparingsform. Ifølge Statistisk Institut er der mere end tre mio. tomme lejligheder i dagens Spanien.
De opfattes ikke som en økonomisk byrde af ejerne, der har set boligernes markedsværdi øges to en halv gang siden 1995.

Risikoen for at boblen brister har længe bekymret økonomerne. I løbet af i fjor har både Banco de España (centralbanken), Valutafonden og OECD advaret imod udviklingen. Selv en mindre rentestigning kan få alvorlige følger for økonomien i de spanske familier, som efterhånden skylder 570 mia. euro i hypotekslån - en vækst på 25 pct. alene i fjor.

Byggeriet er desuden Spaniens økonomiske motor, og den eneste forklaring på at Spanien stadig holder en økonomisk vækst på 2,7 pct. mens store dele af Europa står i stampe. Byggebranchen beskæftiger fem mio. mennesker, heraf mange indvandrere, som regeringen netop har påtaget sig et økonomisk ansvar for med beslutningen om at give amnesti til 800.000 ulovlige indvandrere. Et brat stop i nybyggeriet vil være en fare for hele samfundsøkonomien.
Foreløbig er private analytikere dog ikke særlig tilbøjelig til at lade sig skræmme. Storbanken BBVA deler regeringens drøm om en blød opbremsning af boomet. I år vil boligpriserne stige ti pct., og yderligere fem pct. til næste år, skønner banken.

Nybyggeriet vil ifølge BBVA falde en smule til 600.000 boliger i år. Markedet er ramt af en lille afmatning, der viser sig ved at det tager længere tid at sælge boligerne end før. Udlændingene føler også, priserne er kommet højt op. Ikke-residenterne investerede 5,6 mia. euro i spanske boliger i de første ti måneder af 2004, et fald på små seks pct., oplyser Banco de España.

Premiere på stødplan
Efter at have brugt sit første embedsår på at sætte sig ind i livets hårde realiteter, er boligminister María Antonia Trujillo snart klar med sin længe bebudede stødplan på boligområdet. En af vanskelighederne i hendes nyoprettede boligministerium har været manglen på kompetence, fordi autonomstaterne har overtaget de fleste opgaver på boligområdet. Forhandlingerne med 17 autonompræsidenter af alle politiske afskygninger er som at holde styr på artisterne i et loppecirkus.

I løbet af marts-april forsøges det sociale boligbyggeri genoplivet med nye støtteformer. Byggeriet af de gamle VPO’er (ejerlejligheder med økonomisk støtte) er gået næsten i stå, fordi prisrammen beskærer bygherrens fortjeneste for meget – og fordi mange kommuner deltager i boligspekulationen. Kommunerne tjener op til ti gange så meget på at sælge de kommunale byggegrunde til almindelige lejligheder som til VPO’er.

I øvrigt synes boligministeren resigneret på, at en stor del af de nye generationer må opgive drømmen om at blive boligejer. Ejerboligerne har ellers en solid tradition i Spanien, hvor 80 pct. af familierne har boet under eget tag. Nu retter Trujillos bestræbelser sig især imod at øge udbuddet af lejerboliger. ”Spanien kan ikke tillade sig den luksus at have tre mio. lejligheder stående tomme,” siger hendes kollega, økonomiminister Pedro Solbes.

Junta de Andalucía har i samarbejde med boligministeriet vedtaget reglerne for de nye udlejningsbureauer, der i februar fik lov til at arbejde i Spaniens sydligste autonomi.

Der ydes bl.a. boligstøtte på op til 40 pct. af lejemålet for unge under 35 år, dog maksimum 2880 euro årligt. Betingelsen er at årsindtægten ikke overstiger 15.792 euro.

Et vigtigt element i stødplanen er at ejerne på forskellig måde opmuntres til at stille de ubeboede lejligheder til rådighed for de boligsøgende. Alene i Málaga provins er der 108.000 ubeboede lejligheder.

Boligejerne kan få en kontant støtte på op til 6000 euro til istandsættelse af en lejlighed, hvis denne stilles til rådighed for boligmarkedet i minimum fem år.

Desuden forsikrer de nye bureauer imod skader på udlejningsboligerne, og bureauerne overtager arbejdet med at sætte dårlige betalere på gaden uden om de håbløst ineffektive domstole. Netop den manglende tillid til retsvæsenets funktion har afholdt mange boligejere fra at skaffe sig en ekstraindtægt ved boligudlejning.

Skattefradrag skånes
Et kontroversielt forslag om at presse boligpriserne ned ved at ophæve fradragsreglerne for ejerboliger er foreløbig lagt på is, lovede ministerpræsident Jose Luis Rodríguez Zapatero i den forløbne måned.

Den næste skattereform træder i kraft i 2006 – dvs. at skatteyderne første gang stifter bekendtskab med dens følger ved udfyldelsen af selvangivelsen i 2007. Ifølge Zapatero bliver der kun tale om mindre ændringer af de gældende regler om et årligt maksimumdradrag på 9015 euro for boligen.

pod.
----------------------------------------------------------

SPANSKE NOTER


Ny ubådskrise i Gibraltar
Endnu inden starten var de nye treparts-forhandlinger mellem Spanien, England og Gibraltar nær forlist, sammen med den sidste af de forældede engelske atomubåde, der måtte søge nødhavn i Gibraltar for at reparere et havari.

Den næsten 30-årige HMS Sceptre blev årsag til en lille diplomatisk krise mellem Spanien og England, men situationen viste sig at være mindre alvorlig end for fire år siden, da HMS Tireless igennem et år skabte frygt i hele det spanske opland. Ved denne lejlighed gjaldt havariet ikke ubådens kernekraftanlæg, hævder englænderne. Spanien har krævet, at England ikke udfører flere reparationer på ubådenes kernekraftanlæg i den omstridte minikoloni.

Treparts-forhandlingerne om koloniens fremtid mellem Spanien og England startede således med en smule forsinkelse, men med rimelig god vilje på alle sider. Det første forsøg på at nå til pragmatiske samarbejdsaftaler, der ikke gælder det principielle spørgsmål om klippens spanske eller britiske nationalitet, vedrører Gibraltars lufthavn. Gibraltar har siden 1987 blokeret en aftale mellem Spanien og England om fælles benyttelse af lufthavnen. Udfordringen er at finde en formel, der kan anerkendes af Gibraltars førsteminister Peter Caruana.

I Bruxelles har spanierne vundet en diplomatisk sejr, efter at englænderne har accepteret EU’s krav om at ophæve Gibraltars skattefordele for offshore-selskaber. Skattefordelene for nye selskaber eksisterer ikke længere, og de eksisterende selskaber vil miste dem i løbet af de næste fem år. Andre selskabstyper i Gibraltar er stadig genstand for en strid ved EF-domstolen, som går tilbage til 1997.

----------------------------------------------------------

EU-valget en bittersød ja-sejr
EU-afstemningen den 20. februar blev en bittersød sejr for tilhængerne af den nye europæiske grundlov. 77 pct. stemte ja og 17 pct. nej. Tallene dækkede imidlertid over den laveste valgdeltagelse i demokratiets historie, for kun 42 pct. af vælgerne forlod søndagssofaen for at give deres mening til kende.

”Den lave valgdeltagelse er en fiasko for ministerpræsident José Luis Rodríguez Zapatero,” sagde den konservative oppositionsleder Mariano Rajoy. Hans ord dækkede over en smule hykleri, for under valgkampen glemte de konservative (officielt ja-tilhængere) ikke at minde deres vælgerskare om, at en lav valgdeltagelse ville kunne udlægges på netop denne måde.

Modstanden mod den nye EU-traktat var størst i Baskerlandet og Katalonien, hvor separatisterne ikke mener, traktaten tager tilstrækkelig hensyn til deres ønsker. Selv her formåede modstanderne dog ikke at samle mere end en lille tredjedel af stemmerne. Blandt landspartierne var det kun venstrefløjs-koalitionen Izquierda Unida, som anbefalede vælgerne at stemme nej.

Spanien var det første land i Europa, som stemte om traktaten. Det gav afstemningen en ekstra betydning i de øvrige lande, der står over for en afstemning, idet resultatet kunne have en vis dominoeffekt. Blandt tilhængerne blev det klare spanske ja derfor hilst med en tilfredshed, der dog kølnedes af den lave valgdeltagelse.

----------------------------------------------------------
Tårnhøjt helvede
På mindre end ti timer gik Windsor, en 28 etager høj skyskraber i Madrids finanscentrum, op i flammer den 13. februar. Skyskraberen fra 1979 var under ombygning, bl.a. fordi den savnede de moderne ildslukningsanlæg. Den helt store katastrofe blev undgået, fordi skyskraberens bærende konstruktion af jernbeton holdt til temperaturen på 1000 grader. New Yorks tvillingetårne havde et stålskelet.

Tre kvæstede var brandens eneste menneskelige ofre, men alene nedrivningen af skyskraberen vil tage måneder og koste mere end 20 mio. euro.

----------------------------------------------------------

Kæmpetab i landbruget
Landbruget blev hårdt ramt af den værste kuldebølge i 20 år. I Andalusien skønner landbrugsorganisationen Coag, at kulden i slutningen af januar kostede landmændene 650 mio. euro alene i Almería. I det øvrige Andaluisien løb tabene op i et lignende beløb. 90 pct. af høsten af grøntsager og avocadoer gik tabt i Málaga.
Staten har lovet hjælp til de berørte landmænd, og indgået en aftale med detailhandlen om at begrænse fortjenstmargenen på grønt og frugt igennem to måneder. Store prisstigninger på området kunne bringe regeringens antiinflations-politik i fare.

----------------------------------------------------------

Spanien mangler soldater
Spanien mangler mere end 30.000 soldater for at opfylde forsvarslovens mindstemål. For at løse problemet agter regeringen at hastevedtage en ny lov, der gør det muligt for professionelle soldater at modtage halv pension (for øjeblikket 480 euro) som 40-årige, hvis de er trådt ind i hæren som 18-årige. Derefter kan de fortsætte karrieren i det private erhvervsliv uden at miste pensionsretten. Tidligere har regeringen åbnet for hvervningen af udenlandske statsborgere for at udfylde hullerne i rækkerne.

----------------------------------------------------------

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---