Kommer man ad Torrox-vejen mod Cómpeta, vil man – lige før Cómpeta by – støde på et skilt, der viser vej til Casa la Mina. Og følger man skiltet, vil man snart befinde sig i nationalparken, i Sierra Almijara, hvor grusvejen både er ujævn – og til tider har nogle hårnålesving, der kan få pulsen i vejret hos de fleste fladlands-danskere.

Et kvarters bumpende kørsel ude i nationalparken ligger et ældre herberg, Albergue Casa la Mina.

Herberget, der på et tidspunkt fungerede som en slags vandrerhjem, har ligget tomt og forsømt i flere år. Men det var, inden Eva María Sigvardt og Ib Skytt Jakobsen lejede den gamle bygning af Cómpeta Kommune og gav sig i kast med en renovering som led i en ambitiøs plan.

- Først og fremmest ser vi Albergue Casa la Mina som et fantastisk udflugtsmål for de mennesker, som vi allerede arrangerer trekking-ture på hesteryg for. Her vil de ridende kunne gøre holdt og få et godt måltid mad. Men herberget skal også være åbent for andre - også til overnatning. Det kræver blandt andet, at vi laver sovesalene om til værelser med eget bad, så stedet kan fungere som et lille hotel – og som kursushotel. Vi har allerede fået henvendelser fra nogen, der vil holde yogakurser og tegne- malekurser her, fortæller Eva María Sigvardt, mens hun viser rundt på herberget.

Stor stilhed, stor natur
Bygningen er spansk, solid – og lige nu meget rustik. Men med lidt god fantasi kan men nemt forestille sig en dejlig restaurant med mulighed for ude-servering. Et sted, hvor eventyrlystne mennesker på trekking i nationalparken kan mødes med forfattere og andre kunstnere, der er taget herop for at nyde roen og den helt unikke udsigt.

For der er stilheden, den vidunderligt friske luft heroppe i 850 meters højde – og en udsigt i særklasse – der er med til at gøre Albergue Casa la Mina til noget helt specielt. Fra terrassen tager udsigten ganske vejret fra den besøgende: Dramatiske bjergsider, dalstrøg dybt, dybt under én – og glitrende Middelhav i horisonten.
Heroppe er der udsyn til store dele af kystlinjen på Costa del Sol.

- Her er også en spændende vegetation. Jeg har set mindst fem forskellige slags orkideer heroppe. Og faunaen. Her er masser af dyr at kigge på. Det betyder også, at hvis man vil gå på jagt – efter vildsvin, ibex og så videre – er stedet her et godt udgangspunkt, påpeger Eva María.

Rideture med spisning
Det var ellers hverken jagt eller yoga, der oprindeligt var grunden til, at Eva María og kæresten Ib Skytt Jakobsen fattede interesse for herberget nær en gammel, længst forladt kobbermine langt ude i nationalparken. Eva María, der har boet i Spanien i 22 år, har arbejdet med heste i 16 år, og de seneste syv år har hun haft Los Caballos del Mosquín mellem Cómpeta og Canillas de Albaida, hvorfra hun har arrangeret kortere og længere ture på hesteryg ud i nationalparken for interesserede fra nær og fjern. Ib er egentlig tv-fotograf og producer og laver blandt andet udsendelser til den lille danske tv-station DK4 om danskere på Solkysten. Men også han er blevet engageret i Los Caballos del Mosquín, hvor hans muldyr Mulle – sammen med Eva Marías ni andalusiske heste – sørger for at folk kan komme ridende til deres naturoplevelser.

En dag sad Ib og Eva María oppe i nationalparken og kiggede på det gamle, forladte herberg.

”Ku’ det ikke være sjovt at leje Albergue Casa la Mina”, spurgte Ib, halvt i spøg.

Men Eva María greb straks ideen - og sådan opstod planerne om at omdanne det gamle herberg til et attraktivt udflugtsmål for rideturene fra Los Caballos del Mosquin.

Også pilgrimme spiser…
Da først parret begyndte at tale om stedets mange muligheder, voksede planerne. Nu var det blot at få Cómpeta Kommune med på tankerne. Her kom Det Højere Forsyn – eller rettere; Paven i Rom – til at spille en lille, men vigtig rolle: Sagen er nemlig den, at Cómpeta, af Vatikanet, er blevet udnævnt til Santo Año Jubilar, pilgrimsby, i 2005. Det er den første andalusiske by, der har fået denne meget ærefulde udnævnelse, og i Cómpeta er kommunen naturligvis mere end interesseret i at sikre, at der er nogle tilbud til de mange pilgrimsrejsende, der forhåbentlig vil besøge byen i løbet af året. Og et af disse tilbud kunne være Albergue Casa la Mina, det fredfyldte herberg oppe i bjergene, hvor de søgende sjæle kunne finde god mad og ro til eftertanke…

Men det betyder også, at Ib, Eva María og alle håndværkerne har travlt.

- Ja, vi vil gerne være klar til at kunne åbne restauranten her i foråret engang, fortæller Eva María, og Ib fortsætter:
- Køkkenet skal være det gode, spanske landkøkken med masser af gode råvarer. Gæsterne skal kunne få traditionel paella, hjemmebagt brød fra den gamle stenovn og så videre. Og det hele naturligvis til en fornuftig pris.

Parret har også kontakt til kunstnere og designere i området, der gerne vil hjælpe med at gøre indretningen af herberget hyggelig, harmonisk og fyldt med kunstneriske indtryk.

Paragliding og
mountainbikes
Men restauranten er kun første skridt. Eva María og Ib har mange planer med Albergue Casa la Mina. Mens Eva Marías femårige datter Africa render rundt og snakker spansk med håndværkerne, planlægger Eva María og Ib at bygge de tre små sovesale på førstesalen om til familieværelser med eget bad. Desuden skal der laves møde- og konferencerum. Og i annekset skal yderligere to handicapvenlige værelser med eget bad stå klar, helst i løbet af sommeren. Der er også plads til en lille, intim campingplads for overnattende vandrere på trekking – og så skal der bygges en stald til hestene, hvor de kan stå, mens deres ryttere får en bid mad.

Eva María og Ib har også en lang liste over aktiviteter, de gerne vil kunne tilbyde deres gæster. Hjertebarnet - og den vigtigste aktivitet - vil altid være guidede ture på hesteryg ud i den unikke natur i nationalparken. Men derudover vil gæsterne også kunne opleve området i hestevogn, til fods, i firhjulstrækker eller på mountainbikes. Desuden har parret kontakt med en instruktør, der kan lære gæsterne paragliding. For lige at nævne et par eksempler…
Men først skal der knokles, inden roen kan lægge sig over det smukke gamle herberg ved kobberminen.

Naia Bang / Texthuset
Fotos: Patrick Hickey

Huset ved minen
For mere end 100 år siden, i 1896, begyndte man at udvinde kobberkarbonat oppe i Sierra Almijara. Minen lå så afsides, at man var nødt til at bygge en bolig til arbejderne, hvor de kunne bo med deres familier. Det var Casa la Mina. I arbejdet ved minen stødte man på en kilde med det friskeste bjerg-kildevand, så arbejderne og deres familier havde adgang til drikkevand af en kvalitet, man ellers normalt kun køber på flasker i dag.

Men det var for urentabelt at transportere kobbermalmen den lange vej. Minen lukkede, kilden tørrede ud - og Albergue Casa la Mina var en tid beboet af familier, der udvandt retsina af pinjetræerne. Så stod bygningen tom i flere årtier - som en grafitti-fyldt ruin - til Cómpeta Kommune for seks år siden restaurerede den og indrettede den til vandrerhjem.

Men vandrerhjemmet kom aldrig til at køre. Efter at have fungeret som frokost-restaurant i et par år, lukkede stedet helt for et år siden. Nu genåbner det 100 år gamle herberg - som restaurant, kursusejendom med mere. Og under dansk ledelse.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---