Dansk børnecheck i Spanien
Skrevet af Solkysten
Der flytter flere og flere børnefamilier til Costa del Sol, og for nogle af disse familier er det muligt at medbringe eller rekvirere et lille stykke af det danske velfærd.Modtager den ene af forældrene pension fra Danmark, eller arbejder den ene af forældrene for et dansk firma, har man således ret til børnepenge. Som enlig forælder har man kun ret til børnepenge, såfremt barnets anden forælder bor i Danmark og man har fælles forældremyndighed.
Når man bor i udlandet, skal der indgives ansøgning om børnefamiliydelse og børnetilskud til fraflytningskommunen i Danmark. Når der er ansøgt om ydelser, er det i øvrigt danske regler, der afgør, fra hvilket tidspunkt, disse kan udbetales. Dansk børnefamilieydelse kan udbetales med tilbagevirkende kraft, hvis der træffes beslutning om det, dog maksimalt for en fem-års periode, da krav der vedrører perioder, der ligger mere end fem år tilbage, er forældede efter dansk rets almindelige forældelsesregler.
Børnetilskud, bortset fra ordinært og ekstra børnetilskud til enlige forsørgere, skal udbetales med tilbagevirkende kraft, dog maksimalt fem år. Yderligere informationer kan søges hos Den Sociale Sikringsstyrelse: www.dss.dk/
Vil man se satserne på diverse børnetilskud, skal man gå ind på sin fraflytningskommunes webside.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2005
