Marbellas centrum vil hente kunderne tilbage
Skrevet af Solkysten
Butikkernes omsætning i Marbellas centrum faldt mellem 22 og 30 pct. i fjor, skønner de handlende. Konkurrencen fra de store handelscentre i byens udkant har fået de handlende til at tage initiativ til en ny forening, der er under stiftelse. Foreningens første initiativ er allerede en realitet. Mere end 100 butikker i hovedstrøget Ricardo Soriano og flere sidegader tilbyder kunderne en times gratis parkering i parkeringsanlægget på Arias Maldonado. Kunderne får udleveret en parkeringskupon efter køb for et beløb, der kan variere fra forretning til forretning. Kuponerne kan i øvrigt ”lægges sammen”, så parkeringstiden kommer op over en time.Nye initiativer vil snart følge for at hente de handlende tilbage til centrum, lover butiksindehaverne.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2005
