Kun to minutters gang fra Fuengirolas hjerte, Plaza de la Constitución, ligger et lille hotel. Eller rettere; et pensionat. Her har mange danskere gennem de seneste fem år tilbragt nogle gode dage i et af de 26 værelser. Og det er der også folk af mange andre nationaliteter, der har. Hostal Marbellas ry som et rart og hyggeligt sted at sove har nemlig spredt sig til store dele af verden.
- Ja, vi kan være uformelle og hyggelige på mange sprog, griner direktør Leif Malmborg.

Det er nu ikke bare noget, den svenske hoteldirektør siger, fordi det lyder smart. Personalet er nemlig ganske internationalt, og selv har Leif Malmborg boet i adskillige lande. Ud over svensk, engelsk og spansk kan han derfor gøre sig forståeligt på så eksotiske sprog som eksempelvis thai, filippinsk og indonesisk.

Men det er hyggen og det uformelle – kombineret med priser, som de fleste rejsende kan betale sig fra – der gør Hostal Marbella til et sted, hvor gæsterne gerne kommer igen år efter år.
- Det er jo et lille hotel, og vi holder ikke så meget på formerne. Her kan gæsterne få morgenmad og varm kaffe, uanset hvilken tid på døgnet de står op, understreger Leif.

Så dansende farver
At Leif Malmborg skulle blive ejer af et hostal i centrum af Fuengirola, var der intet, der pegede på for 11 år siden. Leif boede på Filippinerne, hvor han ejede en bar og levede et skønt liv med lange morgensvømmeture i havet – og paragliding, når han havde fri. Det var sådan et liv, mange stressede skandinaver kun kan drømme om. Indtil den skæbnesvangre dag…

- Jeg var ude at paraglide, og pludselig kom jeg ind i en nedadgående vind, jeg ikke kunne komme ud af. Jeg faldt ned, og landede i et træ på en klippeside. Men træet knækkede, og herefter styrtede jeg fire etager ned og landede på ryggen. Da jeg kom til bevidsthed, kunne jeg mærke, at der var noget, der var knust i min ryg. Jeg havde ingen forbindelse til den nederste del af min krop, fortæller Leif stille.

Leif lå og gled ind og ud af bevidstløshed, indtil han blev fundet 10 timer senere. Han måtte transporteres ud af junglen på en båre lavet af bambusstænger.

- Blot de, der bar mig, gik hen over en lille ujævnhed, så kunne jeg mærke stykkerne i min knuste rygsøjle skurre mod hinanden. Det gjorde så ondt, at jeg så dansende farver, fortæller Leif, mens han i tankerne gennemlever den rædselsfulde tur ud af junglen.

Måtte lære sig at gå
Leif blev opereret i 10 timer og måtte herefter tilbringe mange måneder på sygehuset. Da han endelig blev udskrevet, var den muskuløse svensker blevet forvandlet til en mager krøbling i en kørestol. I ryggen sad et 20 centimeter langt stykke metal, der skulle gøre det ud for rygsøjle, der hvor Leif havde knust sine ryghvirvler. Leif var nu adskillige centimeter kortere end før, og chancerne for at komme til at gå – endsige leve et normalt liv – var mere end teoretiske.

Men den uheldige globetrotter er ikke typen, der sætter sig hen i et hjørne og har ondt af sig selv. Så da han havde fået tilkendt invalidepension hjemme i Sverige, startede en langsom – og særdeles pinefuld - genoptræning. Det var en stor personlig sejr, første gang han kunne rejse sig og gå med krykker.

- Det tog fem år at komme til at gå normalt igen. Men det svenske klima er ikke godt for ryggen. Når det bliver under seks grader varmt, gør ryggen simpelthen for ondt, forklarer Leif – og undlader behændigt at nævne, at selv i varmen er smerterne hans følgesvend det meste af tiden.

Pensionat til salg
Leif havde ikke lyst til at fortsætte på offentlig forsørgelse. Derfor pakkede han og fru Lisa kufferterne og tog deres halvandet år gamle datter med til Andalusien, hvor vejret var mere optimalt for Leifs ryg. De anede intet om, hvad de skulle lave, når de kom herned. Men Leif var ikke bekymret; noget skulle nok vise sig.

Og noget viste sig - nemlig Hostal Marbella, der var til salg.
- Det var et gammelt, lidt nedslidt pensionat uden varme og luftkonditionering. Det trængte til en kærlig hånd, fortæller Leif.
Leif købte Hostal Marbella, skønt han ingen erfaringer havde med hoteldrift.

- Til gengæld har jeg arbejdet med gravemaskiner, og det er lidt det samme: Når du og kunden forlader hinanden, skal kunden være tilfreds. Ellers kommer han ikke igen, siger Leif med et grin. Så fortsætter han:

- Folk skal sove godt, og så skal de have en god, fleksibel og personlig betjening under opholdet. Og så har jeg jo i øvrigt måttet lære resten undervejs. ”Trial and error”, som englænderne siger.

Nyder det nye liv
Leif har nu ejet Hostal Marbella i godt fem år. Og det gamle pensionat er for længst forvandlet til et sted, der med lethed kan måle sig med mange af de bedre økonomiklasse-hoteller: Her er luftkonditionering og varme i alle 26 rum, der også har eget bad og toilet. Og så er det jo så dejligt centralt placeret.

- Vi har et rigtigt godt samarbejde med de skandinaviske kirker hernede. Hvis nogen skal hurtigt hjem på grund af en familiebegivenhed eller lignende, så sørger vi for, at de får et sted at sove, inden de skal med flyet hjem. Vi har for eksempel også grupper af spansk-studerende, der går på den danskejede sprogskole Bonanova, der ligger lige om hjørnet, forklarer Leif Malmborg, der ikke lægger skjul på at han mere end trives med sit hostal.

- Når man, som jeg, har været meget tæt på at dø, så værdsætter man virkelig at få en ny chance i livet – at kunne starte på ny som 53-årig. Det er jeg meget taknemmelig for. Og så er det jo dejligt at have et job, hvor også kan have tid til at sidde og snakke med stamgæsterne, slår hostal-direktøren fast.

Naia Bang / Texthuset Aalborg

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---