Som sædvanlig havde Folketinget travlt med at få arbejdet gjort færdigt med gennemførelse af en masse nye love og ændringer inden sommerferien i midten af juni måned. Meget af det har betydning for danskere, der ikke længere bor i Danmark, men har bevaret en eller anden form for tilknytning til landet i form af formue, fast ejendom, indtægter med Danmark som kildeland m.m. Disse regler blev ændret en del med vedtagelsen den 31. maj 2005 af lovforslag nr. L 148: ”Lov om ændring af forskellige skattelove”. Den formulering, der altid bruges, når man skal samle op på en hel masse forskellige ændringer, i dette tilfælde 17 forskellige skattelove.

Det var skatteminister Kristian Jensen, der den 6. april 2005 fremsatte forslaget og indledte med: ”Formålet med lovforslaget er at forenkle og modernisere reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer og at forenkle………………” Han kunne lige så vel have fortsat med at nævne, at det også var et formål at skærpe skattereglerne; for det blev resultatet. Kun et lille plaster på såret om, at renter fra danske kilder fra næste år ikke længere skal beskattes i Danmark, bløder lidt op på det hele.

Kontanter eller
frynsegoder
Kontant løn for arbejde udført i Danmark har hele tiden (siden kildeskattens indførelse i 1970) være begrænset skattepligtig indkomst. Derimod har der været forskel på forskellige frynsegoder, hvor nogen har været skattepligtige, andre ikke. Når man er begrænset skattepligtig bor man ikke i Danmark, men har indkomst herfra. Som regel vil man også være skattepligtig i sit bopælsland, så man skal ind i en dobbeltbeskatningsindkomst for at løse denne dobbeltbeskatning. Enten siger overenskomsten direkte, at en bestemt indkomst skal beskattes i bopælslandet, f.eks. pensioner af social eller privat karakter, mens tjenestemandspension typisk skal beskattes i kildelandet. Hvis begge lande gør krav på beskatning, fortæller overenskomsten, hvorledes de to lande skal kompensere skatteyderen, så der reelt ikke bliver tale om dobbelt beskatning af den samme indkomst.

Nu skærer man alt over én kam og siger, at det er skattepligtigt i Danmark, når det har en eller anden relation til det udførte arbejde i Danmark, uanset om det er kontant løn eller frynsegoder. Der vil blive mere brug for lempelsesreglerne i overenskomsterne i fremtiden.

Retserhvervelsen
Man har også ændret på et fundamentalt juridisk princip om, at man bliver skattepligtig, når man erhverver retten til en indkomst. Nu bliver man skattepligtig til Danmark af en indkomst – kontant eller frynsegode – uanset om man først erhverver ret til vederlaget efter ophør af arbejdet her i landet.

Hidtil har reglen været, at hvis der skulle opfyldes en eller anden betingelse efter ophør af arbejdet her i landet, inden vederlaget kunne udbetales, blev man først skattepligtig, når denne betingelse var opfyldt; dette betød ofte, at Danmark ikke kunne beskatte vederlaget. Der kunne f.eks. være tale om et forskningsresultat, der udløste en bonus, når det tilbage i hjemlandet var testet og godkendt i en større sammenhæng. Der var tale om en såkaldt suspensiv betingelse.

Der er tale om indgriben i et fundamentalt, juridisk princip, og spørgsmålet er da også, i hvilken udstrækning det kan kontrolleres. Kun hvis det udbetalende firma er oplysningspligtigt til Danmark, har man en sanktionsmulighed, idet man kan pålægge en dansk arbejdsgiver oplysningspligt. Men hvis der går lang tid, fortaber det sig jo i horisonten, og man får svært ved knytte forbindelsen til arbejdet i Danmark i sin tid.

Danske renter
Siden 1987 har Danmark haft intern lovhjemmel til beskatning af renter fra danske kilder. Det kan være renter fra bankkonto, danske obligationer – uanset om de ligger i depot i dansk eller udenlandsk bank – danske pantebreve og fordringer. I de tilfælde, hvor Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med bopælslandet, har reglerne ikke den store betydning. I den dansk/spanske overenskomst for eksempel bestemmer artikel 11, at Danmark kun har ret til 10% skat. Denne trækkes så fra i den almindelige spanske skat, men den totale skat af renterne svarer til den spanske skat, blot skal noget af skatten betales i Danmark. Den dansk/franske overenskomst bestemmer til gengæld, at Frankrig har hele beskatningsretten; så her har de nye regler ingen betydning.

Gælder fra nytår
De nye regler gælder fra og med 2006. Der er en masse andre ændringer i skattelovgivningen, nemlig 16 andre skattelove, idet de regler, jeg har beskrevet ovenfor kun er en lille del af de ændringer, der sker i kildeskatteloven. Selv om ministeren fremhæver forenklingen som det vigtigste, har han uden at nævne det indført en masse skærpelser. Og det er rigtigt, at de nu er enklere at få øje på. Han er dog gået så langt som til at sige, at der også er tale om at lukke en del skattehuller.

Der er ligeledes sket en skærpet praksis med hensyn til skattepligt i almindelighed. Det fremgår af en række nye domme fra både landsret og højesteret. Det kommer jeg ind på i en artikel næste måned.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---