
Autonomregeringen studerer genplantningen af Calamorro-bjerget.
Bjerget vil ha’ en grøn top
Skrevet af Solkysten
Det imponerende Calamorro-bjerg er udlagt som grønt område i Benalmádenas byplan, men sandt at sige er der ikke meget grønt ved toppen af den million kvadratmeter, som er bjergets facade imod byen og havet. I mange år har kommunen ønsket at genplante bjerget med den oprindelige middelhavsskov, og projektet er rykket en smule nærmere med underskrivelsen af en samarbejdsaftale mellem borgmester Enrique Bolín og autonomregeringens forstvæsen. Der er tale om et langtidsprojekt. Bjerget skal forberedes med tilplantning af buske, før træernes rødder har mulighed for at overleve på klippegrunden. Det er i de næste fem år op til autonomregeringen at forberede denne proces.
Til efteråret er forstvæsenet allerede klar til at starte tilplantningen af Sierra Bermeja og Pico de los Reales i Estepona. 80.000 nye træer og planter skal skjule sporene af tidligere års skovbrande. I Los Reales søger man desuden at fremme genskabelsen af den oprindelige pinsapo-skov.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2005
