Ny grotesk krølle i Marbella
Skrevet af Solkysten
I sidste øjeblik besluttede Marbellas borgmester Marisol Yagüe at slutte sig til bagmandspolitiets anmeldelse i ”Plyndringssagen”. Denne angår 36 mio euro som de tiltalte ifølge statsadvokaten overførte fra kommunekassen til deres egne lommer i årene 1991-95, da Marbella regeredes af Jesús Gil - Yagües politiske læremester.Sagen bliver endnu mere grotesk fordi en af de tiltalte er Gils øverstansvarlige for byplanlægningen, Juan Antonio Roca. I dag er Roca stadig aktiv som Yagües rådgiver i byplanspørgsmål. Statsadvokaten kræver ti års fængsel til Roca.
Arbejdet på at vedtage den nye og hårdt tiltrængte byplan har ligget stille, mens Yagüe (formodentlig efter at have spurgt sin rådgiver) ikke kunne beslutte sig til at indkalde det forberedende møde med auto-nomregeringen. Mødet fandt omsider sted den 27. juni, hvor man måske kom lidt nærmere til byplanens fremlæggelse og vedtagelse i byrådet.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2005
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2005
