Jul i Cyber Space
Skrevet af Solkysten
Solkysten - December 2001
?Jeg glæder mig i denne juletid, nu falder julesneen hvid, så ved jeg, julen kommer?.

Julestemningen på Costa del Sol er måske ikke helt den samme, som der beskrives i historien om ?Peters Jul?, men ved hjælp af Cyber Space alias Internettet kan man rette op på meget. Internettet er i år et overflødighedshorn af oplysninger, når man som dansker i Spanien står og mangler opskriften på gammeldags sylte, leverpostej, rødkål, vanillekranse og glögg.

Eller hvad med at lave dit eget sanghæfte. Vælg sange, print dem ud og hæft dem sammen. Forsiden til julens sangbog kan du lave i tekstbehandlings-programmet Word sådan: find et julemotiv på Internettet, højreklik på det med musen, vælg ?gem billede som? og gem det på din egen computer. Billedet kan du også bruge til decembers brevpapir, fakturaer m.m.

En sød julenyhed er ?e-Julemærket til e-mails?. E-julemærket er årets julemærke til brug på elektronisk post og findes både i en dansk og en engelsk version. Prisen er kr. 50 for private og kr.100 for virksomheder, uanset hvor mange e-mails der sendes. Julemærket har titlen ?Glade jul dejlige jul?, motivet er et smukt og stemningsfyldt billede af engle, som svæver ind fra vintermørket og tænder lysene på rækkevis af juletræer.

Postkort med et gratis e-julemærke kan sendes fra søgemaskinen Jubii´s postkortsite. Mange af de elektroniske postkort kan skam både synge og ?danse?, de er gratis at sende og så er de fremme hos modtageren i næsten samme øjeblik, de sendes. Julemærket betales on-line via kreditkort.

Internet-butikkerne har selvfølgelig også pyntet op til jul, men jeg vil ikke nævne så meget om on-line handel her, men henvise til sidste nummer af Solkysten. Lad nu vær med at bruge alle pengene ? der kommer jo også januarudsalg!

De som mener, det ikke alt skal handle om det rene julesjov, kan deltage i seriøse debatforums, hvor man kan læse om andres meninger i form af indlæg og selv bidrage med meninger om julen. ?Har julen spillet fallit??, ?julen er en ny epoke?, ?juleræs! ikke hos os!!? er nogle af emnerne. På Internettet kan man også læses om juletraditioner i Danmark, det øvrige Skandinavien, Spanien og mange andre lande.

Der er også mange timers underholdning for ungerne i form af spil og konkurrencer, eller et besøg hos julemanden på Grønland.

Det var alt - tak for i år.



www.jul-i-danmark.dk
Julehistorier
Julelege
Juleklip
Julestrik
Opskrifter
Konkurrence
Postkort

www.jubii.dk
On-line handel
Postkort
Konkurrence

www.juleelsker.dk
Julebilleder
Julekort
Julepauseskærme
Julekalender

www.christmas-graphics.com
Masser af billeder og clipart

www.julemærket.dk
e-julemærket til e-mails

www.cnworld.com/debat/debat_JUL
Seriøs debat om julen

http://home13.inet.tele.dk/hjelmslu/monica/juletraditioner/juletradall.htm
Juletraditioner i alle lande

www.santa.gl
Besøg julemanden på Grønland

www.4kidsfamily.dk
Spil
Konkurrence
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2001