Flere danske i udlandet skal have stemmeret til Folketinget, lover den nye VK-regering i sit regeringsgrundlag. Det løfte vil i den kommende tid udmøntes i et lovforslag, som er sikker på at give anledning til en varm debat - både i Folketinget og i Justitsministeriet, som tidligere har advaret om faren for at begå grundlovsbrud.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er således tvunget til at træde varsomt, nu hvor han på regeringens vegne gør klar til en revision af folketingsvalgloven.

Spørgsmålet er, hvordan man kommer uden om grundlovens paragraf 29, hvor der står: ?Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort.?

Nøgleordene er ?fast bopæl i riget?. Tilsyneladende en formulering, som er svær at komme udenom, men ved to tidligere lejligheder har man alligevel fundet et smuthul.

I 1970 blev folketingsvalgloven ændret, så danske diplomater i udlandet fik stemmeret til Folketinget og folkeafstemninger.

Ti år senere blev loven igen ændret, så den nu omfattede andre grupper af personer, som midlertidigt havde taget ophold i udlandet. Det kom bl.a. udsendte medarbejdere i erhvervsvirksomheder og internationale organisationer til gode.


Regeringsgrundlaget gør det ikke fuldstændig klart, hvilke grupper af udedanskere, regeringen har planer om at give stemmeret til Folketinget i denne omgang.

Teksten leder tanken hen på folk, der stadig er erhvervsaktive. Der står:

?Regeringen ønsker at ændre lovgivningen, så det ikke er ansættelsesforholdene, men i stedet den reelle tilknytning til Danmark, der er afgørende for, om personer opnår stemmeret. Alle personer, der for en periode på 12 år arbejder i udlandet, men som har tænkt sig at vende tilbage til Danmark, skal have mulighed for at opretholde stemmeretten i den periode, vedkommende måtte opholde sig i udlandet.?

Ifølge Solkystens oplysninger er det muligt, ambitionerne rækker noget videre, så stemmeretten også kommer til at omfatte statsborgere, som har valgt at slå sig ned i udlandet efter deres pensionering.

Spørgsmålet og problemerne er det sidste halve år blevet kulegravet i et underudvalg i Folketingets Kommunaludvalg. Det blev nedsat, efter at et flertal i det gamle Folketing overraskende havde vedtaget et beslutningsforslag (B 144), der på vegne af flere partier (KF, V, DF, CD, DMF og nogle medlemmer uden for partierne) blev fremlagt af den konservative Lene Espersen. Forslaget blev vedtaget trods modstanden i de daværende regeringspartier.


En embedsmand beskriver B 144-udvalgets arbejde på følgende måde: - Man er tvunget til at træde forsigtigt. Udfordringen er at lave noget, som ikke krænker grundloven mere end den er i forvejen!

Der er i virkeligheden flere tænkelige løsninger, både vedtagelsen af en ny folketingsvalglov, og en mere smidig tolkning i Valgretsnævnet af den allerede eksisterende lov fra 1980.

- Heri har man bl.a. sikret stemmeretten for personer, som har taget midlertidigt ophold i udlandet af helbredsmæssige årsager. Kan det siges at være tilfældet for pensionister? Og hvordan skal ?midlertidigt? fortolkes? I en vis forstand har man altid forladt Danmark midlertidigt, indtil det modsatte er bevist.

Med den slags fortolkninger kan man engang imellem tilpasse en gammel lov, så den svarer til nye tider, forklarer Finn Skriver Frandsen, som sekretær såvel i Folketingets Kommunaludvalg som i B 144 udvalget.

Men han tilføjer: - Ingen ønsker en sag ved Højesteret om den løsning, som bliver resultatet.

Det er præcis, hvad oppositionen truer med. Både den socialdemokratiske Klaus Hækkerup samt Margrethe Auken (SF) har udtrykt deres betænkeligheder ved regeringens planer, endnu inden det konkrete indhold af disse er kendt.


Set fra de mest ortodokse juristers synspunkt er man allerede gået lovlig vidt i den nuværende folketingsvalglov.

Det er specielt Justitsministeriets eksperter, som har haft indvendinger mod at ?strække? grundlovens bestemmelse om fast bopæl i riget mere end det allerede er sket. Men det vil måske ændre sig efter tiltrædelsen af den nye justitsminister. Hun hedder nemlig Lene Espersen!

Under arbejdet i B 144 udvalget har man iøvrigt indhentet udtalelser fra flere uafhængige jurister, som har udredet historien bag grundlovens skrappe bopæls-bestemmelse.

Den tog oprindelig henblik på en situation, som ikke længere er aktuel. I 1849 - midt under den slesvigholstenske konflikt - ønskede grundlovsfædrene at sikre sig mod, at de oprørske elementer i hertugdømmerne fik indflydelse på indre danske anliggender.

I vor tid med åbne grænser er kravet om fast bopæl i Danmark som supplement til indfødsretten en anakronisme, mener bl.a. professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet.

Et tilsvarende bopælskrav findes da heller ikke i nabolande som Norge og Sverige.

I udvalget skønner man, der bor 100.000 danske statsborgere over 18 år i udlandet. Heraf har ca. 4500 fået Valgretsnævnets tilladelse til at stemme ved det hjemlige folketingsvalg samt folkeafstemninger.


Tallet på 100.000 udedanskere stemmer iøvrigt ikke med det, som en af disse - Flemming Rickfors i Santos, Brasilien - er nået frem til.

Rickfors har gennemført en miniundersøgelse på Internettet om udedanskernes interesse for det hjemlige folketingsvalg (www.angelfire.com/country/daner). I den forbindelse har han indhentet nogle af de (meget få) oplysninger, der eksisterer om udedanskerne.

Af hans materiale (baseret på Vismandsrapporten i foråret 2001 samt Statistisk Institut) fremgår, at i årene 1950-2000 har mere end halvanden mio. danske statsborgere meddelt deres respektive kommuner afrejse til udlandet. 20 pct. af dem alle bliver ude, mener Rickfors.

Han når til det resultat, at en kvart mio. danskere er bosat uden for landets grænser i dag, heriblandt 40.000 unge under 14 år.

Hans glæde over regeringens initiativ er blandet med lidt malurt. Den påtænkte 12 års grænse for udlandsophold vil ikke skaffe stemmeretten igen til ham selv og andre, som flyttede udenlands i 80erne.

- Men vi må tage, hvad der kommer, og være glade for det, siger han.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---