
Frank Stahl håber at han snart kan realisere sin livsdrøm.
Drømmen om Shangri-La
Skrevet af Solkysten
Frank Stahl fremlægger planerne om kombineret ældre- og børneby
Omgivelserne skal være grønne og venlige. Elbilernes summen er den eneste støj - bortset fra børnenes latter, som kommer fra dyrefarmen. I horisonten: Middelhavet. I midten af området en lille sø, hvor nogle af de ældre sidder i fred og fodrer svanerne.
En drøm, som den svenske lærer og psykolog Frank Stahl har forfulgt i otte år. Omsider er der udsigt til at den bliver realitet. På en grund fire km. uden for Estepona, i Montes de Casares, vil han opføre ældrebyen Shangri-La i forbindelse med børnebyen Peter Pan.
De to projekter skal vurderes som en helhed. Børnebyen drives med ældrebyens overskud. Til gengæld bidrager børnene med en livsglæde, som forhindrer at området forvandles til en trist ældreghetto.
Når dette nummer af bladet er på gaden, håber Frank Stahl at både papirarbejde og finansiering er ved at være på plads, så arbejdet kan sættes i gang inden længe.
Planerne har på forhånd vakt stor interesse blandt de fastboende skandinaver på Costa del Sol, hvor 17 har skrevet sig på venteliste til en bolig på købe- eller lejebasis.
Skyggesiden
Siden han i 1988 flyttede til Fuengirola, har Frank Stahl via sit arbejde fået et godt kendskab til nogle af Solkystens skyggesider.
At blive gammel og ensom på et traditionelt plejehjem er i sig selv et problem.
Hvis man tilmed opholder sig i et fremmed land og har svært ved at tale med andre eller selv blive forstået, kan perspektiverne være rent ud skræmmende.
- Jeg har set ting, som gjorde mig bange. Mine egne behov, når jeg bliver ældre, var udgangspunktet for arbejdet med Shangri-La, fortæller Frank Stahl, som i 1994 begyndte at lægge planer og studere erfaringerne andre steder, både i Europa og USA.
Han har haft kontakt med såvel spanske som svenske, norske og tyske myndigheder om ideen.
Denne giver nemlig ikke alene økonomisk mening for Estepona kommune, hvor den vil skabe 120 nye arbejdspladser.
- I Sverige koster en plejehjemsplads skatteyderne 90.000 kr. om måneden. I Estepona kan jeg drive en plejehjemsplads i samme standard for en tredjedel af denne pris, siger Frank Stahl som eksempel på de samarbejdsaftaler, han søger at forhandle på plads med hjemlige institutioner.
Planerne omfatter også et genoptræningscenter for patienter fra Nordeuropa, der har behov for et rekreationsophold af nogle ugers varighed under sydens sol.
1445 euro pr. person
Budgettet for Shangri-La viser, at man kan flytte ind i et lille to-personers rækkehus, bygget efter skandinaviske normer, for 1445 euro pr. person og måned.
Det er en grundpris, som dækker udgifterne til leje, mad og rengøring. Har man særlige plejebehov, bliver prisen tilsvarende højere. Men man finder hjælp på stedet. Udover 120 boliger skal minibyens infrastruktur omfatte en servicebygning med bl.a. døgnklinik, indendørs svømmebassin samt restaurant med ud-af-huset service.
Finansieringen sker med norsk og tysk kapital.
En norsk gruppe køber 580.000 kvm. i Montes de Casares til en privat urbanización. Heraf får Frank Stahl rådighed over en kvart mio. kvm. til sit projekt.
Tyskerne står for selve byggeriet og dettes finansiering, oplyser Frank Stahl, som endnu ikke har fået grønt lys til at frigive navnene på sine samarbejdspartnere.
Overskud til børneby
Investorerne går med i projektet, fordi de kan se en forretningsmulighed. Men selv ønsker Frank Stahl ikke at tjene andet end sin løn på Shangri-La.
Ældrebyens overskud skal gå ubeskåret til børnebyen Peter Pan, som bygges op om en lille dyrefarm.
Fra starten bliver der plads til 25-30 forældreløse børn, f.eks. fra Afghanistan, som på den måde får en ny start i tilværelsen.
- Jeg er efterhånden 56 år og har ikke brug for flere penge. Jeg vil hellere efterlade et projekt som dette til eftertiden.
- Inden jeg traf den endelige beslutning, spurgte jeg dog pænt mine seks børn, hvad de syntes om ideen. Og de var helt indforståede. Den eneste betingelse, de stillede, var at de selv fik et tilbud om arbejde på stedet, fortæller Frank Stahl.
Han benytter lejligheden til at understrege den værdi, som samspillet mellem en ældreby og en børneby vil have for hele områdets trivsel.
- Dyrefarmen bliver et trækplaster for børnebørnene, når familien skal besøge mormor og morfar. Der bliver ingen sure miner og en lad-os-nu-få-det-overstået fornemmelse hos børnene, garanterer Frank Stahl.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2002
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Februar 2002
