Solkysten:

- Jeg vil gerne høre din mening om golfsportens udvikling og hvordan den har forandret sig?

- Golf har taget et gevaldigt spring, specielt i Amerika. Min generation fik gavn af Arnold Palmers succes i 60erne og 70erne, og der er ingen tvivl om, at vi nu ser den samme effekt med verdens bedste spiller Tiger Woods. Statistikker fra fjernsynskanalen NCB bekræfter, at golf konkurrerer med de tre klassiske amerikanske sportsgrene baseball, fodbold og basketball, og turneringer med Tiger Woods som frontfigur er ved at overtage magten. De har flere og flere seere, hvilket er et godt tegn. Professionel golf er baseret på verdensomspændende sponsoraftaler og behøver maksimal opmærksomhed fra medierne.

- Samtidig er flere og flere begyndt at spille golf på fritidsbasis; jeg giver mit beskedne bidrag ved at bygge golfbaner i forskellige skotske forstæder med støtte fra staten. Vi opmuntrer almindelige mennesker til at prøve en sport, de hidtil ikke har haft råd til at dyrke. Mit golfbane-selskab har fundet ubrugt jord, hvor vi vil anlægge seks huller på 300-450 meter og giver juniorspillerne en forsmag på golf. De drømmer om at gå i Tiger Woods fodspor, men har de ikke installationerne, bliver deres drømme aldrig indfriet.


Hvad kan du lære yngre mennesker, som begynder at spille golf?

- Traditionerne er blandt de fundamentale ting i livet. Min far, en pensioneret militærmand, lærte mig, at traditioner er solide holdepunkter, og det har ikke ændret sig. Nybegyndere koncentrerer sig udelukkende om at ramme bolden, men der ligger langt mere bag golf end det. Der findes enestående skikke, som karakteriserer denne sport, og dem bør vi holde fast i.


Kan du give et par gode råd til talentfulde nybegyndere?

- Lad os starte helt forfra. De bør aldrig kaste sig hovedkulds ud i en professionel karriere. Der er masser af muligheder, men også mange forhindringer. Det gør ondt at blive professionel og se resultaterne udeblive. Mange talenter mister lysten til at fortsætte, når tingene kikser. De skal i stedet for ruste sig med tålmodighed. Har de ikke vundet et trofæ efter seks turneringer, bryder verden ikke sammen. Der er tid nok, og de har chancer for medgang.


Opfatter du dig selv som et mønstereksempel for yngre spillere?

- Før jeg blev professionel, var mine største ambitioner at komme med på den europæiske tour. Nu plejer folk at stille mig spørgsmål om alt muligt, og jeg bliver hyppigt citeret i pressen og kommer mere til orde end andre spillere. Det er en stor ære at blive behandlet på den måde.

- Yngre professionelle kan se, hvordan min karriere har været i konstant fremgang. Jeg havde succes som amatør, men valgte at læse på universitet, før jeg i en højere alder end andre spillere besluttede at blive professionel. Min karriere har siden da haft mange højdepunkter, så jeg kan opfattes som et godt eksempel.

- Min hovedsponsor, Lexus, foreslog, at jeg blev ?studievejleder? for vinderne af det europæiske U-21 mesterskab, hvor Lexus også er sponsor. De sender mig nu e-mails med spørgsmål om deres spil, og de bliver inviteret med til min golfskole på Turnberry banen med vejledning. Kurserne får et bredere indhold end normalt. Jeg vil ikke bare rådgive dem om teknik, men også sætte dem ind i praktiske spørgsmål som eksempelvis rejseplanlægning og indlogering.


Synes du, at golf har mistet sin glans?

- Ja, optrinnet under Ryder Cuppen i 1999 har bestemt ikke hjulpet. Tilskuernes opførsel på Brookline banen skadede golfsportens omdømme. Spillerne har altid været på bølgelængde til trods for de uheldige omstændigheder. Begge hold ser frem til afviklingen af årets Ryder Cup, da det europæiske hold har gode chancer for at vinde prestigeturneringen.

- De seneste verdensbegivenheder vil uden tvivl sætte sit præg på Ryder Cuppen. Det bliver en anderledes turnering, men den kan sætte tingene i perspektiv. Aflysningen i fjor gjorde ondt på os alle, så begge hold ser ekstra frem til efterårets dyst i England.


Hvad mener du om, at Ryder Cuppen i 2010 skal spilles i Wales?

- Det er en del af den langsigtede planlægning om værtskabet. Wales i 2010, Skotland i 2014 og tilbage til det europæiske kontinent frem til 2030. Næste gang i England bliver i 2034. Tak skal du ha?.

- Det walisiske værtskab tegner godt. Vi har heldigvis klubpræsidenter som Jaime Ortiz-Patiño på Valderrama, Smurfit konsortiet og nu også Mister Matthews, mangemillionær og ejer af Celtic Manor, involveret i golf. De hænger ikke på træerne.

- Han har underskrevet en aftale om at være sponsor for The Welsh Open frem til år 2012 og bliver en af golfsportens store støttefigurer på den europæiske tour.


Nick Faldo og Severiano Ballesteros har i tidligere Ryder Cup turneringer været de store stjerner. De har begge været fremragende spillere, men er nu blevet overhalet af andre spillere fra samme periode. Bernhard Langer og Ian Woosnam er vendt tilbage med fuld styrke. Har du nogen idé om, hvorfor geniale spillere pludselig mister deres selvtillid?

- Det er forbløffende, hvor hurtigt stjerner kan miste deres glans. Lee Westwood er det seneste eksempel. Han vandt for to år siden Volvo ORDER of Merit, og han har siden da været inde i en gevaldig krise. Nick Faldo har altid villet vende tilbage til toppen, men det er ikke særlig sandsynligt. Hvis han genvinder formen, opdager han også, at konkurrencen er blevet ti gange hårdere. Han skal spille bedre end nogensinde, og det får han svært ved.


Du er stor tilhænger af sportspsykologi. Hvorfor er du blevet engageret i denne form for mentaltræning?

- Korrekt. Jeg har selv brugt en sportspsykolog i syv-otte år med stort udbytte. Han har hjulpet mig inden- og udenfor banen, og han har sørget for at sætte mit liv i perspektiv.

- Selvtillid er svaret. Er du overbevist om, at bolden ryger i hul, har du større chance. Er du i syv sind, glem alt om at nå målet. Jeg har altid arbejdet med min egen selvtillid og har troet på mine evner. Går jeg ind i et rum med ukendte mennesker, føler jeg mig ikke længere usikker. Jeg værdsætter mig selv, og jeg er glad for min personlighed. Med den viden er der ingen grund til at miste selvtilliden.


Hvordan er dine ambitioner for øjeblikket. Har du stadigvæk en brændende lyst til at gå på banen?

- Lysten hænger ved. Forsvinder den, lægger jeg køllerne på hylden. Vi drømmer alle om at nå eliten og stoppe på toppen af vores karriere. Få mennesker når så vidt. De fleste vil have lidt mere og ender med et styrtdyk. I fjor faldt jeg lidt tilbage, men har ikke opgivet min karriere. Jeg vil vinde en Grand Slam turnering og stopper måske derefter. Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Jeg har svært ved at se mig selv på Senior Tour?en. Den passede glimrende til spillere som Arnold Palmer og Gary Player. De tjente i 60erne og 70erne en brøkdel af de nuværende præmier. Det er skørt, at jeg har vundet mere end Jack Nicklaus, Arnold Palmer og Gary Player til sammen. De modtog 5000 dollars i førstepræmie. I dag er det småpenge for os. Så Senior Tour?en var alle tiders for den generation, men jeg tør ikke sværge, at Severiano Ballesteros, Nick Faldo og Ian Woosnam går samme vej. De mangler ikke penge, og vil næppe stille op med den nødvendige motivation.


Er der noget, du har fortrudt i løbet af din karriere?

- Der vil altid være noget, man kunne have gjort bedre. Du kan ikke være en kendt person i så lang tid og tro, at det hele er fedt. Jeg føler nogle gange, at jeg helst vil være anonym. Desuden kunne jeg også finde på at spole filmen tilbage og korrigere de værste slag. Omvendt nægter jeg at bruge den opskrift. Vi skal leve med en positiv livsindstilling.

Du var i mange år nummer et i Europa, men nåede aldrig at blive verdens bedste spiller. Fortryder du, at du ikke prøvede lykken på den amerikanske tour som Sergio García og Jesper Parnevik. Ville du være blevet nummer et i verden?

- Det har ærligt talt aldrig været mit mål. Jeg var verdens næstbedste spiller i midten af 90erne med Greg Norman i spidsen. Er du nummer to, er det fristende at kæmpe for at nå førstepladsen. Jeg kunne have slået ham, hvis jeg havde vundet The Scottish Open på Loch Lomond efter en førsteplads i The Irish Open, og Greg Norman havde mistet cuttet i Amerika. En fjerdeplads i Skotland spændte ben, men det har aldrig påvirket mit liv eller min karriere. Pointsystemet på verdensrangslisten kræver stabilt spil, og spillerne fra den europæiske tour har svært ved at score tilstrækkelige point.


Tror du, at Sergio García og Jesper Parnevik er bedre spillere, fordi de har gjort karriere i USA, eller skyldes det uretfærdigt pointsystem på verdensranglisten?

- Sergio García er en meget talentfuld, ung mand, og han ville have optrådt med bravur i hele verden. Jesper Parnevik har gjort imponerende fremskridt. I Europa var han slet ikke den samme spiller, han er i dag. Hans amerikanske eventyr har hjulpet ham gevaldigt. Andre spillere har derimod haft mindre held. Det er påfaldende, at ingen europæer spillede på den amerikanske tour, da vi i midten af 80erne gjorde rent bord i de fire Grand Slam turneringer. Ian Woosnam, Nick Faldo, Bernhard Langer ? de var storspillere på den europæiske tour. Der har du forklaringen på, at jeg foretrak at blive i Europa. Når mine idoler kunne, ville jeg være i stand til det samme.

Tilmeld nyhedsbrev

Version til udskrift · Send til en ven

---