Investerings-værktøjer
Skrevet af Solkysten
Mange pc-brugere ved sikkert, man kan handle aktier og andre værdipapirer via Internettet. Men jeg har indtryk af, at de færreste bruger deres pc som redskab til analyse af markederne.
Jeg vil i denne artikel give nogle gode råd om hvordan man får det optimale ud af sin pc, hvis man selv vil analysere markederne.
Med en pc, et graf-program (i det efterfølgende kaldet charts) og download af DATA på aktier, obligationer, futures og optioner kan man på ganske kort tid hver dag gennemgå flere hundrede charts på alle slags værdipapirer og se købs/salgs mulighederne direkte på sin skærm.
Alle, der har handlet med aktier eller andre værdipapirer, ved at tidspunktet for køb eller salg er altafgørende for, om man tjener eller taber på sin investering. De fleste forlader sig på de råd, de får fra aviser, blade, magasiner, rådgivere eller bankerne. Med et program til at analysere papirernes charts kan man selv foretage en teknisk analyse af værdipapirerne, og det er muligt at analysere store mængder DATA på ganske kort tid.
Flere programmer
Der findes gode chart programmer i mange prisklasser. Tradestation, MetaStock, Signal og Futuresource er de mest kendte. Alle programmer kan bruges i forbindelse med forskellige dataleverandører.
En god og billig program/data pakke til den private investor, der søger professionelle fordele, er MetaStock med Reuters datalink-service. MetaStock er udviklet af firmaet Equis, der er ejet af Reuters. Fordelen ved Metastock er at det leveres på ?lejebasis?. Det vil sige, man for et beskedent beløb kan bruge selve programmet og samtidig få adgang til Reuters gigantiske database med informationer om aktier, index, obligationer, futures-kontrakter og meget mere.
Via Internettet henter man DATA på et enkelt værdipapir direkte ind i MetaStock programmet, hvor man så kan foretage de ønskede analyser. På den måde slipper man for at have kolossale datamængder liggende på sin egen pc. Man kan naturligvis også ?downloade? DATA til pc?ens harddisk, således at man kun skal koble sig på Internettet nogle få minutter dagligt for at aktualisere disse data. Dette gøres med et specielt program. MetaStock henter så DATA fra computeren og ikke fra Reuters database.
Hvad kan man så bruge programmet til?
MetaStock er et såkaldt charting program, der kan printe grafer og tilsætte chartet forskellige tekniske indikatorer, trendlinier, modstande og støttelinier. Programmet kan endvidere foretage udregninger og test af forskellige handelsideer, så man kan teste disse inden man kaster sig ud i praksis.
Når man har hentet DATA ind i programmet, former det et chart, hvor det så er muligt at tilsætte forskellige indikatorer, der kan hjælpe en til at foretage en analyse af købs/salgs muligheder af det pågældende værdipapir.
Programmet kan også bruges til at indsætte alle former for matematiske indikatorer og til indsættelse af handelssystemer, der automatisk genererer købs/salgs signaler.
Et handelssystem er et sæt regler for, hvornår og under hvilke omstændigheder, man vil købe eller sælge et værdipapir. Sådan et handelssystem kan sammensættes af flere matematiske indikatorer, der i fællesskab skaber et helt personligt system, skræddersyet til brugerens behov.
Hvor kan jeg finde mere:
http://fortunafuture.com Om teknisk analyse
http://www.futuresource.com Markeds kommentarer, nyheder og pris quotes
http://www.thestreet.com Markeds kommentarer, nyheder og pris quotes
http://www.investavenue.com Markeds analyser og kommentarer
http://fortunafuture.com Om teknisk analyse
http://www.futuresource.com Markeds kommentarer, nyheder og pris quotes
http://www.thestreet.com Markeds kommentarer, nyheder og pris quotes
http://www.investavenue.com Markeds analyser og kommentarer
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2002
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Marts 2002



