For en sikkerheds skyld
Skrevet af Solkysten
|
Det vigtigste er at tage sikkerhedskopier af dokumenterne (tekster, regneark eller database-indhold), som repræsenterer det arbejde, vi har udført på pc?en. For mange mennesker er det et betragteligt rod at få genetableret det tabte, fordi de ikke havde en kopi af dokumenterne. Omvendt er det ikke helt så nødvendigt at tage kopier af programmerne, fordi de ligger på de originale cd?ere og altid kan installeres igen i tilfælde af at de skulle blive uarbejdsdygtige.
Hvordan kan man nu tage kopier af dokumenterne? Det gøres, afhængig af mængden, på diskette, ZIP drev eller cd-skiver.
Det letteste er naturligvis at bruge disketter, idet alle computere er udstyret med et diskettedrev.
Kopiering til diskette foregår på følgende måde:
Når man (som omtalt i sidste måned) har startet Windows Explorer, kan man se hele computerens struktur i feltet til venstre, medens mappernes indhold vises i feltet til højre. Hvis man har arrangeret sine dokumenter i en mappe med undermapper, kan man hurtigt og nemt finde de dokumenter, man ønsker at kopiere.
Når man har fundet dokumenterne og markeret dem, skal man højreklikke på musen. Der kommer så en menu frem, og i denne menu skal man vælge punktet ?overfør til?. Herefter får man igen flere valgmuligheder, hvoraf man vælger 3,5? floppy. Hermed kopieres de markerede filer til disketten. Man kan kontrollere om dokumenterne er kopieret til disketten ved at markere diskettedrevet i venstre felt på skærmen, og herefter kontrollere indholdet af disketten i højre felt på skærmen.
Ulempen er at disketterne kun kan rumme 1,44 MB DATA og de fleste har så mange dokumenter, at de fylder mere.
Hvad gør man så?
Hvis man ikke vil bruge tid og det antal disketter, der skal til, må man enten investere i et ZIP drev eller en cd-brænder. På ZIP drevet kan man have 100-200 MB afhængig af, hvilken enhed man køber, og på cd-skiverne kan man have indtil 740 MB data. Både ZIP drevet og cd-brænderen vil i næsten alle tilfælde være mere end rigeligt til at tage kopier af alle ens dokumenter, eller andre værdifulde ting på pc?en, i en enkelt arbejdsgang.
Køber man et ZIP drev, følger der et program med, således at man en gang for alle kan udvælge de mapper, der skal kopieres. Så kan man indstille programmet til automatisk at kopiere DATA på bestemte tidspunkter.
Der findes som standard i Windows også et backup-program, og det er muligt at købe andre programmer, der kan sørge for sikkerhedskopiering.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |

Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2002
Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2002

