SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
Mijas Pueblo før og nu - Costa del Sol - Spanien
Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Mijas Pueblo før og nu
Mijas en af de kendteste hvide byer på solkysten. Til trods for de mange turister i ferieperioderne er Mijas et besøg værd

Mange mener, at Mijas blev grundlagt af de gamle tartesere, folket fra den mystiske civilisation Tartesien. Romerne gjorde Mijas til en fæstning, hvorfra de kunne overvåge kysten fra dens velvalgte beliggenhed på bjergsiden af Sierra Mijas i 425 m højde - tæt på bjergtoppen Pico Mijas der rejser sig i 1150 m højde. Bebyggelsen omgivet af mure var muligvis beliggende der, hvor sognekirken og Tyrefægterarenaen ligger i dag, og det tyder på, at byen blev kaldt Tarmisa. Senere kaldte araberne den Mixa.

Muslimerne i Mijas
Det var muslimerne, der byggede murene højere og stærkere samtidig med, at de udvidede byen.
Man kan stadig se rester af fæstningens ydermure. Da oprøreren Omar Ibn Hofsun begyndte sit oprør i slutningen af 9 århundrede, fik han tilslutning fra mange bønder fra Mijas, der blev udplyndret af de høje skatter. I 1487 indtog de kristne byen og under de efterfølgende kampe blev Mijas det militære hovedkvarter. Trods nederlaget foretrak mange muslimer at blive i området og der kom kristne nordfra, som forenede sig med dem, for at genbefolke området. I 1969 blev Mijas erklæret for historisk monument af den spanske regering. Det betyder, at de hvidkalkede vægge og små vinduer skal bevares og at ingen nye bygninger må ændre byens karakter. 


Sponsor links
Rejseoversigten - Spanien
Rejs-Med.dk til Spanien
Klikket.dk om Spanien
Billig-Flybillet.dk
Flybilletter til Spanien
Flyrejser - Andre lande
Ferieboligudlejning og ferie i Europa










Mijas kommune
Mijas var den første spanske by, som fik sit eget udlændingekontor. Det bliver ledet af en dansk kvinde, der taler fire sprog sammen med nogle fuldtidsansatte medarbejdere. De giver en udstrakt service for de nye udenlandske tilflyttere, både med spørgsmål om skatter, uddannelse m.m. Mijas er en af de største kommuner i Malagaprovinsen med et areal på 147 kvadratkilometer, som er opdelt i 3 byområder Mijas Pueblo, Las Lagunas og La Cala. For størstedelen bjergrigt, med en stigende udvikling langs kysten. Mijas ligger flot i landskabet, med en skovbeklædt klippeflange i ryggen og med en skøn udsigt over kysten som kun ligger ca. 8-10 km væk.

Der er et parkeringshus lige hvor man når op til byen på venstre side. Her ligger også turistkontoret, hvor man kan få kort over byen m.m.

Går man til venstre fra turistkontoret, støder man ind i ”æslernes firma” Burro Taxi, som reklamerer med, at ingen visit i Mijas er fuldkommen uden at have redet gennem de smalle gader enten i vogn eller på ryggen af et æsel. Jeg tror næsten Mijas æsler må være verdensberømte. De er brugt i film, på TV og de har sågar været med i radio-interviews. Fortsætter man forbi æselholdepladsen, kommer man ud på en klippe, til det lille kapel Santuario Virgin de la Pena, som er indrettet i en rødbrun klippegrotte. La Virgin blev installeret her på et stenalter i 1682 og udråbt som Mijas skytsengel. Figuren, som er udskåret i træ, kan dateres tilbage til ca. 850.

Vi går tilbage og holder til højre op af den stejle gade, hvor vi til venstre ser rester af et restaureret tårn og mure fra maurer tiden, der skulle beskytte indbyggerne. På toppen af gaden kommer vi til Plaza de Toros med en af de eneste firkantede tyrefægterarenaer i Spanien.

Det er en charmerende arena, men så lille at de store tyrefægtninger med picadores til hest ikke kan finde sted her. Den er derfor begrænset til to år gamle tyre kaldet novillos, som kæmper mod unge tyrefægtere kaldet novilleros. Mange af Spaniens store kendte tyrefægtere har kæmpet her i nogle år på deres vej op til fuldvoksne tyre og større arenaer. Det er populært hos turisterne at tage til tyrefægtning her søndag eftermiddag. Tyrefægterarenaen og den gamle kirke ligger lige ved indgangen til La Murallas Gardens. Man kan gå hele vejen rundt i haven langs de stejle klippevægge og spændende kløfter, hvorfra der er en storslået udsigt. Havens rindende vand er en tribut til de tidligere maurere, som selv elskede haver og rindende vand. Kun fragmenter minder nu om de gamle mure, som i tidligere tider omgav området. (La Muralla betyder den store mur).

Hyggelige Mijas
Der er mange smalle hyggelige gader i Mijas, men en af de mest typiske for byen er Calle de San Sebastian, en meget snæver vej, der ender som en stejl trappe. Alle steder i byen er der små patioer, hyggelige caféer og restauranter, der hygger om de mange turister, der besøger byen. Der er også flere små museer, som er et besøg værd.
Kontoret for udlændinge organiserer hvert år en international dag, hvor alle de forskellige kulturer repræsenterer deres dansegrupper og musik. De fleste tilbereder deres forskellige specialiteter i telte og boder, så folk kan smage lidt fra de forskellige lande - det hele foregår i det fri og er meget festligt og folkeligt, Mijas er et hyggeligt udflugtsmål for hele familien og der går busser til Mijas fra både Fuengirola, Torremolinos, Benalmádena m. fl. - er man selv kørende, kan man fra Mijas evt. køre en smuk tur op i bjergene mod Coin, som er kendt for sit pottemageri, hvor turister er meget velkomne til de keramiske værksteder. I Coin kan man fortsætte mod Marbella mellem bjergkæderne Sierra de Mijas og Sierra Blanca.

Mølle.

Afstemning

(16 stemmer)



Tilføj din kommentar

 
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Dine Spanien-kommentarer

Kom med dine kommentarer her eller forslag til ændringer

Navn


Kommentar


E-mail (Vil ikke blive gengivet på siden)


CAPTCHA ImageReload Image

Skriv ovenstående kode


Lej Feriebolig i Spanien

Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga