SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
Dansk ægtepar leverer alle former for klimaanlæg - Costa del Sol - Spanien
Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Hanne Mundbjerg på kontoret
Hanne Mundbjerg på kontoret
Dansk ægtepar leverer alle former for klimaanlæg
Om sommeren sørger Hanne og Asger Mundbjerg for kulde – og om vinteren for varme

En gruppe danske teknikere fra solvarmebranchen så i 1992 en voksende efterspørgsel på energiteknologi i Spanien, og den iagttagelse fik dem til at etablere en virksomhed med base i Maro i Málaga-provinsen. Firmaet, der fik navnet Técnicas de Energía Ambiental, leverer alt i energi og miljøteknik, først og fremmest med henblik på at øge komforten i private hjem. Firmaets aktiviteter omfatter således rådgivning, salg og installation af et bredspektret udvalg af solvarmeanlæg til brugsvands-, hus- og poolopvarmning, såvel som konventionelle varme- og kølesystemer, eksempelvis air condition, centralvarme, varmepumper etc. Nye produkter, som kombianlæg til gulvvarme/ køling, som erstatter centralvarme og air condition, - samt SolarVenti systemet til affugtning og ventilation, har vakt stor interesse på Solkysten. Gennem årene har firmaet udviklet specielle anlægstyper, hvor solvarmen kombineres med andre energikilder, og firmaet er i dag certificeret som autoriseret installatør af tilskudsberettigede solenergianlæg. Systemerne markedsføres med henblik på både private husstande og hoteller, og der tilbydes desuden løsningsmodeller til brug i industrien. Firmaets konsulenter dimensionerer anlæggene efter kundernes behov og ønsker, og de lægger særlig vægt på bruger- og miljøvenlige koncepter, hvor komfort og energibesparelse prioriteres højt. Et team af teknikere følger installationerne nøje fra projektering til idriftsætning, og kunderne tilbydes et komplet program for service og vedligeholdelse, hvilket er en vigtig del af firmaets politik, som giver garanti for driftsikkerhed og maksimal udnyttelse af anlæggenes kapacitet. Firmaet blev startet af midtjyske Aidt Miljø A/S, producent og distributør af solvarmeanlæg, der mente, at der måtte være et marked i Spanien for sådanne produkter, eftersom der i begyndelsen af 90’erne blev solgt flere anlæg i Danmark end i alle spanske provinser tilsammen! En af firmaets ingeniører, Asger Mundbjerg, fik til opgave at undersøge mulighederne for at etablere et netværk af installatører og forhandlere på Costa del Sol, og blev derfor udstationeret i Maro i marts 1992.. Hustruen Hanne, der var med fra starten, fortæller: ’Vi startede med et par computere og et fem-kilos monstrum af en mobiltelefon, der havde faxmodem og ledninger strittende ud alle vegne. Papirarbejdet med etableringen af aktieselskabet kom hurtigt i orden, og placeringen på landkortet var god. Imidlertid var der krise i byggesektoren, og mange spanske konstruktører og arkitekter havde tillige dårlige erfaringer med solenergi. Tilskud til solenergi i 80 .erne havde skabt et boom i salget, men man havde ikke fulgt op med hensyn til kvalitetskrav til installationerne. Resultatet var en skov af spøgelsesanlæg rundt omkring på hustagene, og mange boligejere havde således negative erfaringer med solenergi.’ Undervejs blev der truffet aftale mellem ægteparret Mundbjerg og Aidt Miljø A/S om, at det danske firma overdrog aktiviteterne i Spanien til Hanne og Asger. Og det skete på et tidspunkt, hvor et fornyet opsving i byggeriet var på vej.Firmaets aktiviteter omfatter nu, udover solenergi, klimaanlæg, centralvarme og varmepumper. Asger har erhvervet gas-certifikat, og han er i dag autoriseret installatør af varme- og køleanlæg. Endvidere er det danskejede firma blevet akkrediteret hos PROSOL og IDAE, der administrerer tilskudsordningerne til solvarmeanlæg, og den akkreditering har resulteret i mange nye ordrer. ’Nu kan man få penge til gulv- og poolvarme og til kombinationer af de forskellige anlægstyper,’ fortæller Hanne, der samtidigt konstaterer, at også ”det spanske marked” begynder at røre på sig.

Telefon til Tecnicas Energias 952 529 538.

Afstemning

(8 stemmer)



Tilføj din kommentar
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Dine Spanien-kommentarer

Kom med dine kommentarer her eller forslag til ændringer

Navn


Kommentar


E-mail (Vil ikke blive gengivet på siden)


CAPTCHA ImageReload Image

Skriv ovenstående kode


Skat, økonomi og pension

Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga