SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
SQL/DB Error -- [Table 'zafetrip_sydspanien.ArticleUserComments' doesn't exist]
Kaliffernes hovedstad - Costa del Sol - Spanien
Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Den smukke by Córdoba - absolut en tur værd
Den smukke by Córdoba - absolut en tur værd
Kaliffernes hovedstad
Córdoba er med sine godt og vel 300.000 indbyggere en af de større byer i Andalusien.

Byen er særligt kendt for sin Domkirke, der er en tidligere moské fra 700-tallet, og desuden for sine mange velbevarede mauriske bygninger.

Córdoba er byen, der fostrede to fantastiske civilisationer – først som hovedstad i den vældige romerske provins og senere som det muslimske Spaniens religiøse bastion gennem mere end 300 år. Få steder i Spanien rummer samme elegante skønhed og ophøjede mystik som Córdoba, der med de prægtige moskeer og smukke mauriske gårdhaver er det nordlige Andalusiens hovedattraktion.

Landskabet omkring Córdoba er fyldt med monumenter fra sin mauriske fortid. Et af dem er Abd al-Rahman III’s livsværk, paladsbyen Medina Azahara, der ligger otte kilometer nordvest for Cordoba. Det tog efter sigende mere end 25 år (fra 936) for utallige kunstnere og tusindvis af håndværkere at bygge Kaliffens paladsby, hvortil man hentede 4.313 søjler, heraf 140 fra Konstantinopel foruden 12 forgyldte, perlebesatte skulpturer.

Medina Azahara var den første by i Europa, som blev opført efter en moderne byplan af arkitekter fra Byzans. Mod syd ligger Campina med sit bølgende landskab dækket med oliventræer og vinstokke. Tværs over den nordlige del af provinserne Córdoba og Jaén findes Sierra Morena, hvor hjorte og vildsvin holder til i skovene.

Den store Río Guadalquivir fødes som en glitrende ørredbæk i Sierra Cazorla, det forrevne vildnis på bjergenes østside. Kløften i Sierra Morena har gennem tiderne været brugt af både æselkaravaner, købmænd, røvere og hære til at komme fra La Mancha og Castilien til Andalusien. Højt beliggende borge med engang strategiske vagttårne ser nu ud over fredfyldte olivenlunde og historiske byer med arkitektoniske perler fra perioden efter generobringen.

Córdoba ved Andalusiens store flod Guadalquivir var for 2.000 år siden hovedstad i den romerske provins; men byen fik først sin guldalder, da maurerne kom. I år 711 faldt vestgoternes kongerige i Spanien. Den arabiske hærfører Tariq ben Ziyad satte over Strædet fra Nordafrika ved Klippen, som stadig bærer hans navn, Gibr al-Tariq, d. v. s. Gibraltar.

Tariq var blevet bedt om at hjælpe en af parterne i en vestgotisk borgerkrig, og besøget kom til at strække sig over 700 år. Det voldte nemlig ikke araberne stort besvær at erobre det svækkede vestgotiske rige. Med maurernes magtovertalelse og deres tolerante religionspolitik opstod i de følgende år i Andalusien en multikulturel civilisation, der repræsenterede et enestående samliv mellem arabiske fyrster, arabere og berbersoldater, islamiske kolonister, mange kristne og en stadigt voksende jødisk befolkning.

Under Abd ar-Rahman III var Córdoba den største by i Middelhavsområdet. Den havde 300 moskeer, 300 offentlige badeanstalter, 50 hospitaler, 80 offentlige skoler, 20 offentlige biblioteker og 17 højere læreanstalter. Córdoba var i 900 - tallet det islamiske imperiums hovedstad i vest og kunne måle sig med Bagdad i rigdom, magt og forfinelse. Under Abd ar-Rahman III’s regering blomstrede landbruget op og handelen stortrivedes, ligesom der kom enorme summer til statskassen. Han kunne snart betragte sig som en af verdens rigeste herskere, og da han i 929 ophøjede sit rige til Kalifat, var det en helt naturlig beslutning.

Rygterne om Abd ar-Rahman III’s hof spredtes over hele verden. Hans palads blev et kulturelt og politisk kraftcenter. Det tiltrak ikke alene mange videnskabsmænd, lærde og kunstnere, men også mægtige riger som Byzans, Normannerriget og Frankerriget sendte gesandter hertil. Da Abd ar-Rahmed III døde i 961, 73 år gammel, efterlod han sig et stort livsværk.

Mølle.

Afstemning

(6 stemmer)



Tilføj din kommentar
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven

Dine Spanien-kommentarer

Kom med dine kommentarer her eller forslag til ændringer

Navn


Kommentar


E-mail (Vil ikke blive gengivet på siden)


CAPTCHA ImageReload Image

Skriv ovenstående kode


Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga