Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Kim B. Mortensen foran sin firmabil
Kim B. Mortensen foran sin firmabil
Flisemagere med succes
Anne-Metteog Kim B. Mortensen lægger fliser
på Solkysten

Blandt de mange danske erhvervsdrivende på Costa del Sol er Anne- Mette og Kim B. Mortensen (26) i Mijas Costa. De udfører enhver form for flisearbejde – og det har de så betydelig succes med, at de hele tiden er fullbookede et par måneder frem i tiden! Det er ikke for meget sagt, at Anne-Mette og Kim fik en såkaldt flyvende start, da de i februar 2002 satte deres ben på Solkysten. Således modtog de deres første opgave kun fire dage efter, de var ankommet, og derefter gik det slag i slag.

Kim fortæller: ’Gennem et par år havde vi talt om at rejse til udlandet, og min mester havde lovet mig, at både Anne-Mette og jeg kunne følge med, når han realiserede nogle planer om at etablere sig i Saudi Arabien. Men hans projekt blev ikke til noget, og derfor besluttede Anne-Mette og jeg os for at pakke vort værktøj og alt, hvad vi i øvrigt ejede, og så selv drage af sted. I en gammel varevogn, der var fuldt lastet, satte vi kursen mod Málaga, hvor vi var fremme efter 36 timer.’ Kim havde en ven i et dansk køkkenfirma, der netop havde åbnet butik på Costa del Sol, og der blev indgået aftale om, at Anne-Mette og Kim skulle løse opgaver for det firmas kunder. Sådan blev det, og sådan er det fortsat, selvom køkkenfirmaet senere blev solgt og i dag fungerer som et franchise-foretagende. Anne-Mette og Kim driver deres virksomhed i eget regi, og de klarer enhver opgave, der har med fliser at gøre. Det er lige meget, om det handler om et nyt badeværelse, et marmorgulv i en stor villa eller en flisetrappe.

Skriftligt tilbud.
I praksis fungerer firmaet på den måde, at folk ringer til Anne-Mette og Kim og fortæller om deres behov. Herefter tager enten Anne-Mette eller Kim ud til den, der vil have arbejdet udført, og der bliver afgivet et skriftligt tilbud: ’Der må ikke herske tvivl om, hvad der er aftalt,’ siger Kim. ’Derfor afgives alle tilbud skriftligt, og når kunden giver os sin accept, skal han samtidigt erlægge 10 pct. af totalomkostningen.

Ofte kan vi udføre opgaven først to måneder senere, og jeg vil ikke risikere, at kunden til den tid siger, at han nu alligevel ikke er interesseret, evt. fordi han i mellemtiden har fået en anden til at klare jobbet. Til gengæld overholder Anne-Mette og jeg naturligvis de indgåede tidsfrister.’ Anne-Mette og Kim vil kun have betalt for deres arbejde. De vil ikke tjene penge på fliserne. Det betyder, at såfremt kunden har fundet et sted, hvor fliserne kan købes billigt, så indebærer den femgangsmåde overhovedet ikke noget problem. Og hvis kunden ikke selv har udset en butik, hvor han vil købe sine fliser, så tager Anne-Mette og Kim deres kunde med til en stor flise-forretning i Fuengirola, der har et meget stort udvalg af fliser, og her udvælger de sammen de fliser, der skal bruges.

Udlændinge
Anne-Mettes og Kims kunder udgøres i første række af udlændinge – englændere, tyskere og skandinaver. Parret har næsten ingen spanske kunder, hvilket de ikke finder specielt mærkværdigt. ’Det er vel kun naturligt, at en spansk familie ringer efter en spansk håndværker,’ siger Kim. ’Og lige så naturligt må det siges at være, at eksempelvis en dansk familie gerne vil betjenes af en dansk håndværker.’ Det danske flise-par reklamerer ikke med, at de er billige: ’Vi satser på kvalitet og service, og vi lægger ikke skjul på, at vi nok er lidt dyrere end, hvad et spansk firma vil have betalt. Men det står jo folk frit for, om de vil have os til at udføre arbejdet eller nogen anden.’ Til gengæld gælder helt andre priser for den slags arbejde i Spanien – i forhold til, hvad det samme skulle koste i Danmark: ’Et badeværelse, som i Danmark vil koste DKK 75.000 at opføre, kan man på Costa del Sol typisk få for et beløb svarende til DKK 25.000,’ fortæller Kim. ’Og så kan det ofte gøres smukkere i Spanien, fordi udvalget af fliser er langt større her end i Danmark.’

Anne-Mette og Kim har altid deres mobiltelefon på sig. Nummeret er 635 515 450

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven
Skat, økonomi og pension

Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga