Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Tina Bruun i bageriet i Los Boliches
Tina Bruun i bageriet i Los Boliches
Mads sørger for friske rundstykker i Los Boliches
Mads Bruun, tidligere Høyers Bageri på Amager, driver bageri i Los Boliches, og hustruen Tina er
forretningens ’bager-jomfru’

Frisk morgenbrød, som man er vant til at få det hjemme i Danmark, og så naturligvis et lækkert stykke wienerbrød eller kanske en flødekage til eftermiddagskaffen er, hvad den danske bager i Los Boliches tilbyder. Mads Bruun (42) fra Dragør arbejdede som bagersvend i storbageriet Høyer i Kristinehøj på Amager, inden han sammen med hustruen Tina (38) og deres to drenge pakkede kufferten og rejste til Costa del Sol. Det var i 1995. Forinden havde de været på ferie på Solkysten, og det var efter et par besøg i Fuengirola, de blev enige om at forsøge sig med egen virksomhed i Málaga-regionen.

I begyndelsen arbejdede Mads som svend hos en anden bager, men i fjor fik han mulighed for at etablere sig som selvstændig, og forretningen ser ud til at gå strygende. Ikke blot de mange danskere, der bor i Fuengirola og Los Boliches, hører til den faste kundeskare, men også andre skandinaver, englændere og tyskere kan lide brødet fra den danske bager. Mads starter klokken tre om morgenen, og fru Tina møder op ved 6.30-tiden og gør klar til at åbne butikken kl. 7, hvor de første kunder plejer at komme. I Spanien hører det til sjældenhederne, at man kan købe frisk brød allerede på den tid af dagen, og i øvrigt kan antallet af egentlige bagerbutikker tælles. Spanierne foretager nemlig deres indkøb af brød enten i supermarkederne eller i de små kolonialbutikker, hvor man ikke er vant til de mange forskellige brødtyper, som i dag markedsføres i Skandinavien, og som også danske Mads i Los Boliches producerer.

Udvidelse
Indtil videre har Mads ikke ansat nogen bagersvend, så han slider selv bravt i det. Men han har en tanke om at åbne brødudsalg i både Marbella og i enten Torremolinos eller Benalmádena, og i så fald skal han i hvert fald have en svend i bageriet. Tina har en god hjælp i den største af sønnerne, 18-årige André, der indgår i vagtskemaet. Han har cykling som sin store hobby, og hans præmier står udstillet i butikken, hvor kunderne også har mulighed for at sætte sig ved et af bordene for at nyde en kop kaffe – naturligvis med en lækker kage til. Bageriet hedder Pan y Pasteles og er beliggende i hovedgaden i Los Boliches (Avenida de Los Boliches 114), skråt overfor byens markedshal.

Åbningstiden er fra kl. 7 til kl. 20, dog med undtagelse af siesta-tiden om eftermiddagen.

Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven
Skat, økonomi og pension

Solkysten

Solkystens Golf Service


Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga