
Appelsinerne skrælles og skæres i tynde skiver. De arrangeres smukt på et fad og drysses med løgringe, sorte oliven og frisk mynte. Dryp med en god olie og evt. lidt ahornsirup. Rund af med friskkværnet peber og server salaten med friskbagt brød.
Twist
Skal salaten varieres lidt, kan du med held putte skiver af avocado ind mellem appelsinskiverne. Du kan også arrangere appelsinskiverne på et leje af rucola eller spæde spinatblade. Friske basilikumblade kan bruges i stedet for mynte, hvis salaten skal have en lille drejning.
Ingredienser
4 søde solmodne appelsiner
1 rødløg
1 håndfuld sorte oliven uden sten
1 lille bdt frisk mynte
Koldpresset jomfruolivenolie
Lidt ahornsirup, hvis dine appelsinerikke er helt så søde, som du kunne ønske dig.
Friskkværnede blandede peberkorn.
| Tilmeld nyhedsbrev | Version til udskrift · Send til en ven |



