Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Karsten Erbs spillede sammen med Kim Sjøgren lørdag den 15. april.
Karsten Erbs spillede sammen med Kim Sjøgren lørdag den 15. april.
Munterhed og koncentration
Skrevet af Solkysten
Den 11. april blev Den Danske Kirke vest for Málaga 25 år.
Jubilæet blev fornemt fejret med en uges festarrangementer i Margrethekirken og sluttede flot lørdag den 15. med en Kim Sjøgren koncert.

Kim Sjøgren, legedrengen fra Midtjylland der fik en violin i hånden som tre-årig, kom på Det Kongelige Musikkonservatorium som 13-årig - på alderdispensation. 22 år gammel sad Kim Sjøgren i Det Kongelige Kapel som koncertmester, den hidtil yngste.

Det viste sig, at det fremtidsperspektiv at skulle sidde resten af sine dage i Det Kongelige Teaters orkestergrav ikke dækkede Kim Sjøgrens musikalske temperament. Han havde andre udtryksbehov end den klassiske musik. Der blev oprør i de klassiske kredse. Kunne man med Kim Sjøgrens talent stå på Strøget i København og spille? Kunne han spille og entertaine med Nørbygaard, Birthe Kjær o.fl.? Ja, Kim Sjøgren kunne, for han er stadig legedrengen med et musikalsk entertainertalent, uden at han har fornægtet den klassiske musik og er i dag professor ved Det Jyske Musikkonservatorium.

Det oplevede vi i Margrethekirken lørdag den 15. april, hvor mere end 200 fremmødte lo så tårerne trillede - men hvor vi også fik klassisk musik at høre, så der var så stille at man kunne høre den berømte knappenål falde til jorden.

En flot og værdig afslutning på Margrethekirkens 25 års jubilæumsuge, hvor en stor tak også skal rettes til Danske Bank, fordi den som sponsor åbnede kassen og derved gav os en oplevelsesrig aften. Margrethekirken er jo (heldigvis) andet end de kirkelige handlinger.

Den 15. spril var det i øvrigt 20 år og 12 dage siden, at Kim Sjøgren gæstede Costa del Sol første gang, hvor han gav koncert i Rosario-kirken i Fuengirola. Dengang var det med guitaristen Lars Hannibal i deres “Duo Concertante”. I 1988 og 1989 var de hernede igen. Må det lønlige håb være at “Duo Concertante” genfødes ved en koncert hernede, og at Lars Hannibals kone - den verdensberømte blokfløjtevirtuos Michala Petri følger med. Det vil blive en musikalsk oplevelse ud over det almindelige.
Dette sidste et hjertesuk fra den gamle kulturredaktør.

P.Ras.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006
Solkysten - Maj 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga