Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
De følsomme nyrer
Skrevet af Solkysten
De meget spændende, men også ofte problemvoldende urinorganer udgøres af nyrerne og urinvejene.
Nyrerne hører til blandt vores renovationsarbejdere, eller bedre benævnt som en renovationsanstalt, der fjerner og udskiller affaldsstoffer, der dannes af kroppen. De er placerede højt i lænden. Lændesmerter kan ofte skyldes svage nyrer. Nyrerne er tæt forbundne med vores seksualkraft, livskraft og vitalitet. Nogle af de mest simple årsager til svage nyrer kan være, at man indtager for lidt væske og at man står for meget op. Ifølge kinesisk medicin er der en sammenhæng mellem nyrer, lænd, øjne og ører. Sunde nyrer medvirker også til at holde huden glat og smuk, fordi nyrerne hele tiden bortfiltrerer giftstoffer. Ifølge organ-uret arbejder nyrerne mellem kl. 17 og 19. Selvom øst og vest ikke altid er helt enige, er de dog enige om at et godt helbred er afhængigt af en god nyrefunktion. Nyreproblemer fører næsten altid til problemer i andre organer.

Når vi bliver ældre, kan det derfor være godt at styrke vores nyrer for at bevare vores vitalitet.

Podagra
Hvis nyrerne ikke er i stand til at skille sig af med urinsyren gennem vandladning, er vejen banet for urinsyregigt også kaldet podagra. Det er urinsyren, der danner små krystaller, der sætter sig i leddene, og storetåen er særlig udsat. Det kan forårsage stærke smerter, varme og hævelse. Vågner du om natten med disse smerter, er is og koldt vand lagt som et kompres på det smertende sted, en fremragende førstehjælp. Omslaget bør højst ligge 20 minutter.

Nyresten
Ligesom ovenstående kan nyresten forårsage stærke smerter om end på en fuldstændig anderledes måde. Nyresten kan variere i størrelse fra et sandskorn til en perle eller sågar en golfkugle. Smerterne viser sig som regel i den nederste del af ryggen, siden eller lysken. Det kan være ledsaget af feber eller kulderystelser. Urinen kan lugte dårligt og være grumset. Et tilfælde af nyresten kræver lægebehandling, da ubehandlet nyresten ellers kan føre til permanent nyrebeskadigelse og nedsat funktion. Der er undersøgelser, der viser, at vegetarianere har mellem 40–60 pct. mindre chance for at udvikle nyresten.

Kosten
Til en nyresvag person anbefales en proteinfattig diæt. Har du tendens til nyresten så pas på med chokolade, kakao, te og spinat. Vær forsigtig med rødbeder, kaffe og andre koffeinholdige drikke, grapefrugt, appelsiner, jordnødder og jordbær. Reducer dit indtag af rødt kød, sukkerholdige fødevarer, mælkeprodukter, alkohol og salt. Er podagra dit problem så undgå bl.a. ansjoser, champignoner og indmad.

Kostens nøgleord til sundere nyrer er at spise flere fibre og grønne grønsager, drikke godt med vand og vær opmærksom på, at vi lige nu går den varme tid i møde, hvilket kræver mere vand.
Af andre drikke end vand anbefales sur tranebærsaft, der også er god ved urinvejsinfektioner. For smagens skyld bland evt. tranebærsaft med æblejuice. Andre gode drikke er gulerods- og sellerisaft, mælkebøtte-, gyldenris – og brændenældete. En nyrekur kan være 20 dråber Nephrosolid i en kop nyrevenlig te tre gange dagligt.

Af sunde spiser for nyrerne kan nævnes hvidløg, persille, vandmelon, æbler, græskarkerner, sesamfrø, hvedekim, grønkål, mango, pastinakker og majroer. Sød evt. maden med lidt honning eller melasse. Brug ris- eller havremælk i stedet for sødmælk. Lad dine salater blive ledsaget af en god kvalitet olivenolie, hørfrøolie eller valnøddeolie.

Gode kosttilskud
Sørg for at for at spise et alsidigt og stærkt B-vitaminkompleks. F.eks. Multi-B eller Mega B Stress. 2 gram C-vitamin daglig er godt til at afgifte. Lecithin-pulver er generelt godt for nyrerne. Tag 2 spiseskeer dagligt. Lecithin beskytter mod åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Choline, der er bestanddel af Lecithinet, beskytter mod inflammation.

Små tips
Tag af og til en kur med zoneterapi og/eller massage. Det hjælper til at fjerne de giftstoffer fra vævet, der overbelaster nyrerne. Du kan også selv stimulere dine nyrer ved først at gnide håndfladerne mod hinanden, således at energien strømmer ud i håndfladerne. Så lægger du håndfladerne mod lænden og masserer først op og ned og derefter i cirkelbevægelser. Derefter knytter du hænderne og banker let med håndryggen på lænden. Det er bedst at gøre det om morgenen, men kan selvfølgelig også gøres, hvis du har ondt i lænden.

Vær opmærksom på, hvis du tager vanddrivende medicin, så sørg for at du får kalium nok. Overdreven lakridsspisning kan give for højt blodtryk og væskeophobning i kroppen. Noget medicin kan være nyrebelastende. Beskyt nyrerne mod kulde. Pas på med vådt badetøj. Nyrerne er opsamlingssted for forureninger bl.a. antibiotika, tungmetaller som f.eks. kviksølv. bly og cadmium, der bl.a. findes i cigaretrøg. Apropos fortrænger cadmium zink fra kroppen.

Skulle du være en nyrepatient i dialyse, så vær opmærksom på, i samråd med din læge, om det evt. ville være godt for dig at tage aminosyren L-carnithine. L-carnithine tabes gennem dialyse og tilskud med L-carnithine kan evt. reducere nogle almindelige bivirkninger og give følelsen af forbedret livskvalitet.

Øjne der ser
Nu slår solen og varmen for alvor igennem. Det er dejligt at lade sig gennembage af solen. Denne velgørende varme påvirker os på en dejlig måde, således at vi glemmer store og små irritationer, og generelt føler os i bedre humør. Et meget sårbart område hos os, der elsker solen er øjnene, som vi bør tage særlige hensyn til, især når vi ikke er helt unge af alder mere. Det regnes med at cirka halvdelen af alle mennesker over 75 år lider af enten grå eller grøn stær, eller gule pletter for øjnene. Det kan næsten synes som en alders epidemi, hvor det er værd at forebygge eller passe sine øjne bedst muligt. Forskere anbefaler at starte forebyggelsen omkring 50-års alderen.
Blåbær og andre høje doser af antioxidanter ser ud til at kunne medvirke til at forebygge disse lidelser. Er nogle af disse lidelser allerede opstået, vil ovenstående også kunne hjælpe og ofte stoppe nedbrydningsprocessen. Forbedringerne skyldes bl.a. antocyanin - en antioxidant, der især styrker de tynde blodkar i øjnene, der er meget følsomme for nedbrydende processer. Blåbær findes i flere forskellige midler såsom Lutein, Strix, Øjenklar, Blueberry, Ivision m.fl.
Husk også at bruge solbriller af god kvalitet, der beskytter mod UV sollyset. Udsættelse af øjnene for sollyset anses for at være en kæmpefaktor i faren for at udvikle grå stær.
En anden almindelig lidelse, der oftest forekommer efter 40-års alderen, er tørre slimhinder. Det kan være yderst ubehageligt og smertefuldt, kløende og brændende. Mennesker der især er udsatte, er dem der sidder meget foran computeren, arbejder med støvholdige ting eller flyver meget. Her er det vigtigt at drikke godt med vand. Der findes lindrende øjendråber med kamille og euphrasia. Mucokehl er homeopatiske øjendråber,der virker på kredsløbet i øjnene.
Kosttilskud, der kan have en speciel god virkning for øjnene er den gode antioxidant. Daglig dosis af Carnosin ca. 1000 mg. daglig.
Som basis kan tages et godt multivitamin/mineralprodukt. Af andre hjælpsomme tilskud kan nævnes Alpha Lipoic Acid 250 mg. daglig. Det hjælper på immunsystemet og tab af vitamin C m.m.
Melatonin 3 mg. før sengetid medvirker til at forebygge og forbedre en grå stær, ligesom Ginkgo Biloba hjælper til at vedligeholde mikrocirkulationen i øjet og undertrykke de frie radikaler.

Lindring af smerter
Tiden for badning i poolen er lige begyndt. Første gang skulle jeg lige bevise, at jeg stadig kunne komme op fra kanten af poolen, i stedet for at tage trapperne. Selvom det ikke foregik særlig elegant, lykkedes det dog, men ak og ve - jeg havde simpelthen så ondt i mine håndled dagen efter. Jeg hader at have smerter, så jeg prøvede at smøre med en tigerbalsam, og selvom andre kunne lugte, hvor jeg befandt mig i huset, var jeg totalt ligeglad, for smerterne forsvandt bare fuldstændigt.
Tigerbalsam er et gammelt kinesisk middel, der blev lavet af den kinesiske læge Aw Chu Kin, der var huslæge for kejseren for cirka 1000 år siden. For cirka 25 år siden blev tigerbalsamen introduceret i Danmark. Den findes i en hvid og rød udgave, hvor de aktive ingredienser er mentol, kamfer, kryddernellikeolie og cajaputolie. Desuden findes en udgave specielt til mennesker med gigt, der desuden er tilsat Glukosamin, Chondroitin og MSM.

Slank til badesæsonen
Det er ved at være tid til at iføre sig bikini eller badedragt. Finder du ud af, at der lige har sat sig et par kilo mere, end du kan lide at vise dig med, er det nu, det gælder om at få dem væk. Motion er en af de vigtigste faktorer, fordi motion øger forbrændingen, og lidt populært sagt stimulerer kroppens slankehormoner. Desuden virker motion decideret antidepressivt, så det er bare om at komme i gang med den motionsform, der tiltaler dig allermest.
Til motionen må også huskes de vigtige essentielle fedtsyrer f.eks. Ultra Omega 3-6-9, Epa-Gla+, Eskimo-3 eller andre, samt det daglige vitamin- og mineraltilskud f.eks. Maximum eller Gerimax der begge er stærkt energigivende. Desuden må der passes på med sukkerholdige fødemidler, de såkaldte hurtige kulhydrater, animalsk fedt og alkohol.
Det kan være godt med en generel renselse af kroppen f.eks. med BioDrain, der er en komplet urtetablet, eller du kan vælge Tonidraine der er sammensat af 10 forskellige urter, samt grøn te
Der findes mange slankeprodukter på markedet og mange af dem er særdeles gode, når de bliver betragtet som støtteterapi i stedet for mirakelmedicin.

Sund hud med sunde midler
På denne årstid viser vi mere og mere frem af vores største organ nemlig huden, der er vores krops største berøringsflade med omverdenen. Mange af os vil gerne bruge så naturlige, effektive og indbydende hudplejeprodukter som muligt. En mulighed er Dr. Hauschka kosmetik, idet der til produkterne kun bruges urter og planter, der er dyrket enten vildtvoksende, økologisk eller biodynamisk. Desuden bruges der ikke kunstige farve, duft eller konserveringsstoffer.

Mentale lidelser
Flere og flere mennesker vil gerne selv have indflydelse på deres helbredsstilstand. Dette gælder også hvis ubalancen er af mental art. På www.alternativementalhealth.com findes mange artikler, resultater af undersøgelser, uddannede læger der arbejder alternativt m.m.

Sommertid er rejsetid
Hvad enten det foregår til lands, vands eller i luften, er vi en del, der døjer med transportsyge med dertil hørende kvalme. Jeg har selv gode erfaringer med at forebygge med ingefærkapsler, der er alment kendt som et middel mod kvalme. Findes bl.a. i Rejseglad fra Natur-Drogeriet.

Vidste du?
Astma er i dag er den hyppigste årsag til fravær hos danske skolebørn. Det kunne måske være en ide at prøve med Sensi Stop, der er et registreret homøopatisk lægemiddel. Midlet tages i dråbeform i munden gennem en periode på ca. 3 mdr.


Anni Dahms. Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder.
Anni Dahms. Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006
Solkysten - Maj 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga