Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Mine ører gør ondt
Skrevet af Solkysten
I min klinik møder jeg mange hørehæmmede, der også klager over smerte i ørerne.
Vi kender til at have trykken for ørerne, en let smerte, kløe eller måske endda udflåd. Og hvad kan man gøre ved det?

Det er vigtigt at få undersøgt, hvad årsagen er, så den rette behandling kan starte. Dog kan man lindre eventuelle smerter - mens man venter på lægebehandling - ved at tage to paracetamol-tabletter eller ved at gøre sig det behageligt med et varmt omslag af vat eller et sammenfoldet håndklæde.
Øret består af øregangen, mellemøret og det indre øre, og øresmerter skyldes ofte betændelse i øregang eller mellemøre.

Det ydre øre
I øregangen kan der samles sig ørevoks, som til sidst danner en hel prop. Det hæmmer hørelsen, og det gør måske også ondt. Bløde propper kan man selv fjerne med lidt glycerin eller nogle dråber fra apoteket. Dog kræver det ofte en egentlig øreskylning – som lægen eller en audiologist foretager.

Der kan også opstå en betændelse i den ydre øregang. En betændelse i den ydre øregang skyldes infektioner med bakterier, som kan være årsag til en afgrænset betændelsesbyld eller angribe en større del af øregangen. Infektionerne opstår ofte i sammenhæng med badning, eftersom våd hud er mindre modstandsdygtig over for smtistoffer, som kan forekomme i vandet.

En anden almindelig årsag til disse infektioner er små sår, som skyldes, at man med en spids genstand har forsøgt at fjerne ørepropper eller har kløet sig i øregangen.

Lægen undersøger med en såkaldt otoskop - og kan derved se hele øregangen til trommehinden. Ved infektion kan det være nødvendigt med salve eller dråber med antibiotika, kortison og eventuelt et svampemiddel. Undertiden sker det, at infektionen blusser op efter at øret har været i bedring, og her kræves der yderligere behandling. Det er især ofte tilfældet ved svampeinfektioner. Eksem i øret kan også give smerter og kan skyldes en overfølsomhedsreaktion, der lindres med kortisondråber (f.eks. Diproderm) eller salve.

Mellemøret
Smerten kan også komme fra mellemøret. De almindeligste sygdomme i mellemøret er infektioner og forskellig skader på trommehinden. Infektioner skyldes bakterier eller virus, der kommer ind i mellemøret via det eustakiske rør, som står i forbindelse med svælgets øvre del. På grund af en trykforhøjelse i mellemøret spændes og udspiles trommehinden. Det svækker hørelsen og gør svært ondt.

En akut betændelse i mellemøret optræder ofte som en komplikation til en infektion i næsen eller i svælget, f.eks. forkølelse. Smitstofferne spredes da opad i det eustakiske rør og angriber mellemøret. Infektionen kan også skyldes, at smitstofferne kommer ind i mellemøret ved en sprængt trommehinde.
Ubehandlede infektioner, som skyldes bakterier, kan føre til at trommehinden sprænges, fordi betændelsen i mellemøret skaber et meget højt tryk. Så flyder betændelsen ud i øregangen, og smerten lindres pludseligt. Man bør sørge for at komme under lægebehandling så hurtigt som muligt.

Kroniske mellemørebetændelser har et langvarigt forløb. Til forskel fra akutte betændelser er disse svære at få bugt med og kan medføre alvorlige skader, og lægebehandling er nødvendig. Følgen kan blive nedsat hørelse eller døvhed.

Det indre øre
Sygdomme i det indre øre rammer to yderst følsomme organer: sneglen, som forvandler lydbølger til nerveimpulser, og buegangene, som er vores balanceorgan. Årsagen til en infektion i det indre øre er oftest en virusinfektion. Det almindeligste symptom er svimmelhed, og man bør kontakte lægen.
Kvad kan man selv gøre? Indtil man får undersøgt, hvad årsagen til smerten er, kan man tage smertestillende tabletter - f.eks. paracetamol. Det kan være en god ide også at bruge næsedråber, der har til formål at mindske hævelse i slimhinderne - f.eks. Otrivin. Så kommer der luftpassage gennem det såkaldte eustakiske rør fra næsehulen til mellemøret. Det letter trykket, så smerterne forsvinder, og afløbet gendannes fra mellemøret. Har man tendens til øresmerter, skal man sørge for at holde øret tørt og beskytte ørene mod kulde og vind.


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Maj 2006
Solkysten - Maj 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga