Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Gensyn med fortiden
Skrevet af Solkysten
Det kom fuldstændig bag på hende!
Christel havde ikke hørt fra Mads i flere år, og her var han pludselig i telefonrøret.
Christel nåede slet ikke at få styr på situationen, imens hun havde hans stemme i øret.
Hun var dybt chokeret. Hendes stemme ville ikke lystre, vejrtrækningen foregik i underlige krampagtige ryk, og Christels hjerte galoperede, som deltog hun i et maratonløb.
Nu, bagefter, sad hun stivnet og stirrede ud i luften, imens et indre ekko gentog hvad Mads havde sagt.

*

Han var aldrig holdt op med at tænke på hende. Han havde aldrig talt bedre med nogen anden end med Christel, og det var ikke lykkedes ham siden, at komme så tæt på et andet menneske … at mødes, som de havde mødtes. Nu var han ved at blive skilt, og han ville gerne se hende igen, hvis Christel havde lyst. Hvis hun havde lyst!

Christel fugtede læberne, hun var tør i munden.
Det der virkelig rystede hende var ikke Mads’ stemme eller hans ord, men hendes egen voldsomme reaktion på stemmen fra fortiden.

Hun havde ikke tænkt på Mads meget længe, men guderne skulle vide, at det havde været svært, at få ham ud af hovedet . . dengang.

Christel lukkede øjnene og lod tankerne rejse tilbage til den sommer for otte år siden, da hun havde mødt Mads i toget til København.

*

De sad over for hinanden i kupeen. De var begge på vej til sprogkurser i Sydspanien. Selvom togturen kun varede lidt over to timer, vidste de begge, at deres liv var forandrede, da de gik ombord på flyet i Kastrup lufthavn. Der havde fundet et møde sted … i ordets dybeste betydning!

Mads havde fortalt, han var gift, og Christel havde altid levet efter reglen; "gifte mænd er forbudt område". Hun havde kæmpet hårdt imod sin forelskelse hele sommeren, hvor de ikke så hinanden, fordi de var placerede på forskellige destinationer. Men mod de slags kræfter, som de var oppe mod, kæmper alle forgæves. De var prisgivet, da de mødtes igen på hotellet i Málaga dagen før hjemrejsen.
Christel lænede sig tilbage i sofaen. Hun smilede fredfyldt.

De var blevet oppe længe efter alt var lukket på hotellet. Alle andre var gået i seng, men de sad i en blød sofa i receptionen med hinanden i hånden. De havde spist sammen, danset, grinet og snakket sig hæse, og ingen af dem havde ønsket at natten skulle ende.

Christel havde rejst sig først. Hun vidste, tidspunktet var kommet, hvor hun skulle gå op til sit hotelværelse … alene, hvis hun skulle have nogen chance overhovedet for at undgå - det uundgåelige.
Mads fulgte hende til døren.

- Jeg vil ikke bedrage min kone, sagde han, og så lige på Christel, da han sagde det.
Christel registrerede, at han allerede var i færd med at klæde hende af med øjnene. Hun vidste ikke, hvad hun skulle sige, men hendes krop reagerede automatisk på hans kropssprog.
Mads trådte nærmere, indtil der kun var et åndedræts bredde imellem dem.

- Du må ikke stole for meget på mig, hviskede han, da deres kroppe søgte tæt sammen, og hans berøringer sendte elektriske stød gennem Christels krop.

Senere, da de lå tæt omslyngede under lagnet i Christels hotelseng, indhyllede i vibrationer så massive at selv tiden ikke trængte igennem, sagde Mads; - Lad os bevare det luftigt.

Christel kunne ikke påstå, han ikke havde advaret hende. Det havde han bestemt, men hans kropslige signaler var så overbevisende, at de ganske overdøvede de verbale.

Christel havde valgt at stole på sine fornemmelser; det hun kunne se og mærke, i de få måneder, de havde haft sammen, efter de kom hjem fra Spanien. Hun havde aldrig tvivlet et sekund på hans følelser, men hun havde undervurderet hans kones betydning.

Christel havde overset det faktum, at Mads ikke var en mand, der uden videre smed ti års samliv, kammeratskab og tryghed overbord, til fordel for en fuldstændig ukontrollabel besættelse uden fremtidsgaranti.

*

Christel åbnede øjnene. Hun havde næsten glemt, hvor ondt det havde gjort dengang. Men nu kom det hele væltende frem og lagde sig som en fysisk tyngde i brystet.

Hun havde grædt uafbrudt i flere dage. Derefter var hun ganske enkelt holdt op med at tænke på ham.
Hver gang Mads dukkede op i hendes bevidsthed, havde hun målrettet kastet sig over ting, der krævede hendes fulde opmærksomhed.

Christel havde tvunget Mads ud af sit system, men hun var gang på gang blevet mindet om, han levede i bedste velgående … i et aflåst rum i hendes indre. Faktisk havde han været en målestok, som alle nye potentielle partnere var blevet holdt op imod. Ingen havde bestået testen. Hvem kunne hamle op med den intensitet, der havde været imellem dem ? Ingen! Det vil sige ingen … indtil Claes dukkede op.

Indtil da havde Christel sagt som prinsessen i Klods Hans; du’r ikke - væk, hver gang en mand havde forsøgt at vinde fodfæste i hendes liv. Og hvis ikke Claes havde været i besiddelse af en overmenneskelig tålmodighed og et ukueligt gåpåmod, så havde han heller ikke fundet nåde for Christels blik.

*

Mads? Var det overhovedet klogt at se ham igen . . . . . . ?
Christel troede, hun var kommet over ham. Hun sukkede dybt.
Alligevel havde det kun krævet en kort telefonsamtale at bringe det hele op til overfladen igen.
Hvordan kunne det gå til? Hvordan kunne Mads få hende sådan ud af balance, nærmest med et knips med fingrene?

Christel fugtede sine læber. Og hvad med Claes? Hvordan havde hun overhovedet kunne finde på at sige ja til at mødes med Mads?

Joh, hun ville se Mads. Christel ville endda tillade sig at glæde sig til det, men hun ville ikke et øjeblik forvente sig andet end et gensyn.

*

Selvfølgelig skulle Claes lige præcis dukke op, som hun skulle til at gå.
Nu havde han arbejdet over de sidste mange uger, i en sådan grad at Christel havde følt sig forsømt og overset. Han havde også ringet hjem i dag, for at sige, han kom sent.

Christel havde beklaget sig gentagne gange over alt det overarbejde, men nu, hvor Claes kom forholdsvis tidligt hjem, så passede det hende ikke.
Claes kyssede Christel på kinden. - Hvor ser du dejlig ud, kunne du mærke, jeg kom tidligere hjem for at invitere dig ud at spise?

Christel trak sig lidt tilbage.
- Nej, jeg skal ud. Jeg har lovet Joan at møde hende på en café inde i byen.
Christel følte sig helt ved siden af sig selv. Hun havde aldrig løjet for Claes før, men hun vidste ikke, hvad hun skulle sige. Det var meningen, hun ville fortælle om Mads, når hun kom tilbage. Hun kunne bare ikke finde ud af, at sige det på forhånd.

- Nåh, Claes så lidt skuffet ud,- det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig, men okay - så tager vi på café i stedet for.

- Det var nu kun mig, Joan ville møde. Jeg tror, hun har noget, hun trænger til at snakke med en veninde om . . og sådan noget gør man altså bedst alene. Christel sendte Claes et lille undskyldende smil.
Claes slog ud med armene. - Jeg forstår, sagde han påtaget fornærmet, - damerne ønsker ikke mit selskab.

*

Christel følte sig helt forkert, da hun sad i bussen ind til byen. Det var slet ikke hendes stil at lyve. Den ene løgn fører den anden med sig! Sådan havde hendes mor altid sagt. Christel gav hende ret .

Deres gamle mødested havde undergået en grundlæggende forvandling. For nogle år siden var det et værtshus med dunkel belysning og små intime træbåse, hvor man kunne sidde uforstyrret … og specielt uiagtaget.

Nu var det en cafe i high-tech stil med lyse pastelfarver, masser af spejle og spinkle rørformede stålmøbler.

Christel satte sig i et hjørne, hvor hun kunne holde øje med døren. Mads havde sagt "mellem nitten og tyve". Klokken var præcis nitten, da Christel nippede til et glas rødvin og diskret betragtede sig selv i et af de mange spejle i cafeen.

Hun var iført en hjemmesyet sort silkedragt i to dele, som på en elegant og enkel måde fremhævede hendes kvindelige former. Christels mørkeblonde, skulderlange hår hang i bløde lokker rundt om et velformet ansigt, hvor et par meget grønne øjne strålede, som et barn der glæder sig til juleaften.

Christel havde ikke altid været tilfreds med sit udseende, men i de seneste år havde hun fundet en ro, en slags hvilende-i-sig-selv tilstand, som gav hende en udstråling af indre skønhed.

Det kunne da godt være, hun stadig var lidt for fyldig og overhovedet ikke lignede en fotomodel, men det betød ikke så meget mere. Christel havde det godt med den krop, hun nu engang havde fået.

*

Pludselig så hun ham.
Han stod i døren og iagttog hende. Det føltes som om han kærtegnede hende med øjnene.
Christel havde frygtet, hun ville blive så nervøs, at hun næsten ikke ville kunne trække vejret når hun så ham. I stedet for blev hun rolig. Det var som om, det kun var et par dage siden, de havde set hinanden sidst, da Mads satte sig og tog hendes hånd.

Hans ansigts lydløse strøm af ord fyldte alle flader i Christels indre. Mads var en magisk håndværker, der tapetserede hende med vild glæde.

Intensiteten af deres ordløse nærvær gjorde Christel svimmel. Det var en behagelig form for svimmelhed. En slags lethed der grænsede til vægtløshed.

Der havde aldrig været mange ord imellem dem. Det havde ikke været nødvendigt. Det var der heller ikke nu. De bare så og så på hinanden.

Christel lagde mærke til de små fine smilerynker, Mads havde ved øjnene, når hans smil li’som bredte sig til hele ansigtet. Selv læberne skilte sig og blottede en tynd stribe af hans hvide fortænder.

Pludselig mærkede Christel, hun selv sad med et henført, næsten tåbeligt smil op til begge ører, og på samme tid bøjede de sig ind over cafebordet og lænede leende hovederne mod hinanden.

*

De talte om bruddet.
Mads havde gjort kort proces. Hurtigt og kontant. Ikke noget med at "lirke plasteret af". Et ryk og så - færdig.
- Det var barskt. Det er nok det værste, jeg har måttet gøre, men … Jette var gravid. Det var det eneste rigtige, jeg kunne gøre. Mads så på Christel og smilede selvironisk. - Tja, du ved jo, hvor bange jeg er for at springe ud på dybt vand.

Christel nikkede. - Hvorfor ville du møde mig igen?
Mads bare så på hende.

- Har du sådan en lille selvdestruktiv trang til at lege med ilden? Spurgte Christel drillende. - Eller kedede du dig bare?

Christel forventede, at Mads ville le, men han så bare på hende.
- Jeg er ikke så go’ til at holde tale. Mads rakte hånden over bordet og strøg Christel på kinden. Hun sank.
- Men jeg har lovet mig selv, fortsatte Mads, at fortælle dig noget … Du har været mit livs største forelskelse! Mads’ stemme dirrede svagt. Det var bare en nuance i lyden, men den var der.

Christel betragtede ham tavst et stykke tid, så spurgte hun; - Ville du ha’ forladt Jette … dengang, hvis ikke hun var blevet gravid? Christel måtte vide det. Hun havde altid tænkt på det.
Mads så kærligt på hende.

- Jeg har kendt Jette siden vi gik i skole. Vi havde ikke den intensitet mellem os, som du og jeg har … havde. Mads lavede en hjælpeløs grimasse. - Men vi havde et godt venskab og en loyalitet, hvor mærkeligt det end måtte lyde i dine ører … Nej, jeg ville aldrig ha’ turdet.

- Men nu tør du godt? Christels stemme lød mildt undrende, men den havde en svag sarkastisk undertone.
- Jette har mødt en anden, svarede Mads spagfærdigt.

*

Christel bestilte en kop kaffe, imens Mads var på toilettet Hun havde ikke lyst til mere vin. Hun tænkte på, hvad han havde sagt. Mads havde aldrig haft til hensigt at forlade Jette. Han havde ikke turdet.
Christel mærkede noget, der løsnede sig i brystet. Hun havde ikke mistet den store kærlighed, dengang Mads gjorde det forbi. For at miste noget, skal man først have haft det. Mads og hun havde ikke haft det!
De havde oplevet en stormende forelskelse og en erotisk besættelse af en styrke, som ikke blev alle forundt, men de havde ikke oplevet den rigtige, ægte, store kærlighed. De var aldrig nået så langt.
Christel kiggede rundt i cafeen. Nu havde hun i årevis sukket efter Mads og den store kærlighed, og så var det først nu, hun forstod, hvilke ingredienser ægte kærlighed bestod af.

Forelskelse var en beruset tilstand, hvor man ikke kunne se klart og realistisk på partneren. Hun og Mads havde været berusede; det var først nu, hun så ham klart.

Hvis det var ægte kærlighed, så kunne man se hinanden klart med både gode og dårlige sider, og kærligheden ville, hvis den var stor nok, hjælpe en med at bære over med de mindre heldige sider. Kærligheden var ikke beruset lige som forelskelsen. Kærligheden var ædru.

*

Christel betragtede Mads, da han bevægede sig gennem lokalet på vej hen til cafébordet. Hun så en mand, der havde været i stand til at lyve for sin kone gennem flere måneder, og hun vidste mere sikkert end hun nogensinde havde været på noget, at sådan en mand ønskede hun ikke !
Christel følte ubehag ved tanken om, hvad hun selv befandt sig midt i. Hun havde løjet for Claes.
Mads satte sig og hældte mere vin op.

- Hvorfor sagde du ja til at møde mig? Spurgte han.
Christel trak vejret dybt.

- Det er netop det, jeg sidder og funderer over, svarede hun tøvende. - Jeg tror, jeg havde brug for at sætte et punktum på min indre fantasi om "Christel og Mads". Jeg havde brug for at slå knude på fortiden.
Mads rykkede sig lidt i stolen. Han rømmede sig.

- Jeg havde faktisk håbet, du ville være med til at starte en helt frisk fremtidshistorie om "Mads og Christel", sagde han udfordrende.

Christel sendte ham et skævt blik.

- Ved du hvad Mads? Jeg har i flere år forsøgt at finde ud af, hvad kærlighed egentlig er for noget.
- Har du fundet svaret? Spurgte Mads smilende.

Christel betragtede Mads med hovedet på skrå.
- Det har jeg faktisk, nikkede Christel, - nu håber jeg bare, det ikke er for sent !

*

Christels indre var i vildt oprør på vej hjem i taxaen. Hvordan kunne hun have været så dum? Hvorfor havde hun gået og længtes efter "den store kærlighed" uden at opdage, hun allerede havde den?
Christel ønskede af hele sit hjerte, hun aldrig havde løjet for Claes. Tillid var en af hjørnestenene i deres forhold, og nu havde hun svigtet den tillid.

Deres lille lejede hus lå mørkt hen, da Christel steg ud af bilen. Hun følte sig tung om hjertet, da hun stak nøglen i døren og låste op. Enten var Claes gået i seng, eller også havde han fundet på at tage alene i byen.

Christel gav et lille gisp fra sig, da hun kom ind i entreen. Hun skubbede langsomt døren i bag sig og betragtede det besynderlige syn, der mødte hende inde i huset. Der var helt mørkt på nederste etage, men på hvert trappetrin op mod første sal stod der et lille fyrfadslys og lyste.

Christel hængte sin jakke op og fulgte tavst stearinlysene op til enden af trappen. Der blev hun stående med et stille smil på læberne og et kaos af følelser strømmende gennem sig.
Hun havde slet ikke fortjent den opmærksomhed. Christel mærkede en klump i halsen. Hun havde slet ikke fortjent Claes.

Claes havde forvandlet deres soveværelse til et "tusind og en nats eventyr". Der var levende lys overalt og foran dobbeltsengen stod cafébordet fra køkkenet dækket med en hvid kniplingsdug, trearmet sølvlysestage en smuk buket blomster og deres fineste vinglas. Claes var selv iført sin ultramarinblå silkekimono, som Christel havde syet til hans fødselsdag.

Christel åbnede munden, men Claes afbrød hende med det samme.
- Før du siger noget Christel, er der noget jeg vil fortælle dig. Jeg ved godt, du ikke har været sammen med Joan i aften. Hun ringede.

Christel skulle lige til at forklare sig, men igen afbrød Claes.
- Lad mig lige tale færdig. Først blev jeg vred, så blev jeg bange for at jeg var ved at miste dig. Jeg ved godt, du synes, jeg har forsømt dig længe med alt det overarbejde, men du ved jo heller ikke hvorfor, jeg har arbejdet over. Det skulle være en overraskelse.

Claes trak Christel med sig hen til det dækkede bord, hvor han satte sig og trak hende ned på skødet.
- Der er noget, jeg længe har haft lyst til at gøre, men jeg har ikke haft råd. Det har jeg nu.
- Hvad er det? Spurgte Christel spagt.

Claes puffede blidt Christel op fra sit skød og rejste sig også selv op.
- Jeg har sådan en lyst til at vi gifter os … med stort bryllup. bryllupsrejse og hele baduljen. Claes så inderligt på Christel. - Hvad siger du?

Christel slog blikket ned. - Jeg er så ked af, jeg har løjet for dig i aften.
Claes tog Christel om skuldrene og førte hende ned på stolen igen. Selv satte han sig på knæ foran hendes stol.

- Christel, jeg elsker dig, og selv om jeg ikke ved, hvad du har lavet i de tre timer her i aften, som du ikke turde fortælle mig, så kan jeg dårligt forestille mig, at det kan ændre på min kærlighed til dig.
Christel smilede.

- Se mig ind i øjnene, sagde Claes, og fortæl mig hvis der er sket noget, der ændrer noget imellem os?
Christel følte spændingerne i kroppen løsne sig. Hun sukkede og tog Claes’ ansigt mellem sine hænder.
- Det er der, svarede hun, jeg er blevet 100 procent sikker på, at det er dig jeg vil ha’ … og ja, jeg vil gerne giftes med dig!
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juni 2006
Solkysten - Juni 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga