Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
DSS Torremolinos
Skrevet af Solkysten
Allerførst vil vi rette en tak til Solkysten fordi vi har fået lov til at bruge disse spalter til at skrive om de små og store ting, som sker i vores lille klub i Torremolinos.

I skrivende stund er alle ”trækfuglene” draget nordpå, til Danmark for sommeren, men vi er stadig nogle stykker, som sørger for at holde klubben åben en dag om ugen.

Fra 1. juni til 15. september har vi besluttet at holde åbent hver torsdag kl. 12-15, for at give dem som bliver nede i varmen en mulighed for at komme og få en sludder, og få byttet bøger og film. Turister skal også være meget velkommen.

International Dag
Lørdag de 22. april holdt Torremolinos kommune International Dag og vi deltog - som vi plejer - med vores bod, hvor vi solgte masser af hotdogs, sildemadder og dansk Carlsberg øl. I år havde vi yderligere den store glæde at kunne bidrage til underholdningen på scenen, da vi jo hele ugen havde besøg af ikke færre end 25 folkedansere fra Everdrup folkedanserforening ved Næstved, som vi havde fået indlogeret på Hotel El Gregio Mar. Det var et imponerende syn, da vi klædt i rødt og hvidt og folkedanserne i deres danske folkedragter gik i optog fra blomstertorvet, ned igennem gågaden til festpladsen ved togstationen. Da alle de deltagende nationer var præsenteret, og borgmesteren havde holdt velkomsttale, gik folkedanserne på scenen i en halv time, hvor de viste et udvalg af de gamle danske folkedanse til stor begrejstning for de mange tilskuere. De fik dog ikke megen tid til at hvile på laurbærrene, da de allerede næste dag skulle til Magrethekirken og danse i forbindelse med gudstjenesten. Om mandagen var både folkedanserne og en del af klubbens medlemmer på bustur til Gilbratar. Om onsdagen tog Helle dem med en tur til Málaga, hvor de bl.a. så katedralen og torvehallerne. Vi håber, at vi fik lavet en god og indholdsrig uge for dem, som tak for, at de brugte deres ferie (og i øvrigt selv betalte) på at komme og give deres bidrag til underholdningen. En stor tak skal i hvert fald lyde herfra.

Efterår og vinter
I løbet af sommeren vil vi planlægge et program for efterårets og vinterens aktiviteter i klubben.
En af de første begivenheder er klubbens 20 års fødselsdag den 23. oktober, som ikke kommer til at gå stille af. I den forbindelse har vi opdaget, at de gamle protokoller fra de første år ikke er i klubben, så hvis nogen er i besiddelse af protokoller, dokumenter eller andre oplysninger om klubbens historie, vil vi være meget taknemlige.

Vi er også i gang med at få vores hjemmeside op at køre igen, efter at den i foråret blev hacket. Så prøv at gå ind på www.dansk-spansk.com, hvor vi løbende vil bringe nyt.
Til slut vil vi ønske alle en god sommer.
Jytte Pedersen
Lokalredaktør

DANSK SPANSK SAMVIRKE
C./ Marquez de Salamanca 6 - 29620 Torremolinos
Tlf. 952 058 787
Hjemmeside: www.dansk-spansk.com
e-mail: zenta.jytte@pedersen.mail.dk

Postadresse: Asociacion Hispano Danesa -Plaza Andalucia
Esc. D. Bj. 3-4 (edif. Miramar 1) - 29620 Torremolinos, Malaga
Åbningstider:
Mandag, tirsdag og torsdag Kl. 11.00-16.00
Fra 1. juni til 15. september. Hver Torsdag kl. 12.00-15.00
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2006
Solkysten - Juli 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga