Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Fisk på tallerkenen – godt eller skidt?
Skrevet af Solkysten
Så længe jeg mindes, har man anbefalet fisk som en sund og nærende spise.
Indholdet af de utroligt vigtige fedtsyrer, omega-3, beskytter hjerte og kredsløb, gavner leddene, vedligeholder huden, stimulerer hjernen og er i det hele taget ansvarlig for så mange positive virkninger på helbredet, at listen synes uendelig.

MEN..... ny viden er dukket op ved overfladen og afslører – desværre for os fiskeelskere – at fisk alligevel ikke er helt så sundt, som man har troet. Lige så vel som at fisk tilfører kroppen vigtige fedtsyrer, vitaminer og mineraler, øger det også kroppens indhold af nogle stoffer, der er knap så ønskelige, nemlig forurenende tungmetaller og farlige kemikalier som bly, kviksølv og noget, der hedder PCB (polychlorbiphenyl). Det er sådan, at fisk er rene ”opsamlingstanke” for en række af disse farlige stoffer, som for nogle af stoffernes vedkommende især har en tendens til at ophobe sig i de fede fisk som sild, laks og makrel.

Bare rolig
Betyder det, at det ikke længere er sundt at spise fisk? Nej, på ingen måde. Som med så meget andet, er man nødt til at lave en samlet vurdering af fordele og ulemper ved at spise fisk, og det er (fortsat) fordelene, der løber med sejren. Det betyder dog ikke, at de skadelige stoffer, som man får ind i organismen ved at spise havføde, er ufarlige. Værdien af de gavnlige stoffer – altså næringsstofferne – vejer blot tungere end skadevirkningen af de uønskede elementer.

Det kan stadig anbefales at spise fisk, gerne op til flere gange om ugen, men man bør tage visse forholdsregler:

• gravide skal helst undgå at spise fisk (især de fede fisk) for ofte
• man bør variere sit indtag af fisk, så det ikke altid er samme slags, man spiser
• man bør undersøge, hvor fisken er fanget og eventuelt checke hvor der synes at være størst problemer med forurening (her er en internet-søgning på www.google.com nyttig).

Selen
En anden sikkerhedsforanstaltning, som man kan drage nytte af, er sporstoffet selen, der bogstaveligt talt virker som en ”magnet” på tungmetaller. Selen indgår en kemisk binding med blandt andet kviksølv, så det ikke længere cirkulerer frit i kroppen og gør skade. Hvis man spiser meget fisk, kan det derfor være en god ide at supplere sin kost med et selen-tilskud, da det kan være med til at begrænse skadevirkningen af tungmetallerne. På tilsvarende måde har andre vitaminer og mineraler en beskyttende virkning mod skadevirkningen af miljøgifte, men man ved ikke så meget om hvilke, og i hvilke doser, de skal tages for at yde optimal beskyttelse.

Bjørn Falck Madsen

Derfor er fisk sundt
Fisk -  især de fede af slagsen (sild, makrel og laks) – indeholder nogle livsvigtige fedtsyrer, som kaldes for omega-3. Disse fedtsyrer har en række sundhedsfremmende egenskaber, blandt andet at
- modvirke sammenklumpning af blodplader (anti-koagulerende virkning)
- holde blodårerne rene og smidige
- forebygge betændelsesprocesser, der kan forårsage åreforkalkning
- sænke blodets indhold af triglycerider (et fedtstof, der øger risikoen for åreforkalkning)
- sænke blodtrykket
- styrke cellemembraner
- stimulere hjernen
- øge fostertilvæksten (og fødselsvægten)
- hæmme inflammation i led i forbindelse med leddegigt
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Juli 2006
Solkysten - Juli 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga