Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Det nye svagsynsrum gør, at DanOptica kan foretage en grundigere synsprøve. Foto: Poul Frey Skøtt.
Det nye svagsynsrum gør, at DanOptica kan foretage en grundigere synsprøve. Foto: Poul Frey Skøtt.
Få rådgivning når synet svigter
Skrevet af Solkysten
- Det er klart, at når vi har mange ældre mennesker på kysten, vil der også være mange, der har problemer med, at synet begynder at svigte, hvor briller eller linser ikke er nok.
For nogle betyder det, at de ikke kommer udenfor en dør mere. Også yngre mennesker kan have problemer med synet. De har alle brug for en grundig rådgivning – og for at blive udstyret med de hjælpemidler, der hjælper netop dem mest muligt i deres hverdag.

Det forklarer optiker Asger Steen, Danoptica. Forretningen har netop taget et særligt svagsynsrum i brug. I dette rum kan mennesker, der har meget nedsat syn, få rådgivning og hjælp. De kan også blive præsenteret for de forskellige hjælpemidler, der er til svagtseende.

- Man betegnes som svagsynet, når det, som andre kan se på 18 meter, kan man først få øje på, på seks meters afstand, forklarer Asger og fortsætter:

- Er synet først blevet så dårligt, kan det have en alvorlig negativ indvirkning på livskvaliteten. Derfor gælder det om at finde frem til lige netop de hjælpemidler, der kan gøre ens hverdag nemmere. Det kan være en videolup, der viser dokumentet, så man kan se det 10 gange forstørret på sin tv-skærm. Eller særlige tv-briller. Eller måske bare en almindelig lup.

I Danopticas svagsynsrum – der sandsynligvis er det første af sin slags på kysten – får kunden først en grundig synsprøve, så optikeren kan give en individuel rådgivning. Bagefter taler kunden og optikeren om, hvor det især er, kunden har behov for hjælp: til fjernsyns-kigning, til at læse – eller måske til at bevæge sig rundt på gader og stræder.

- En af de ting, som de færreste af os er opmærksomme på – uanset om vi er svagsynede eller ej – er hvor enorm betydning belysningen i vores hjem har. Vi har haft kunder her, der har fået et par gode briller og har kunnet læse uden problemer, da de forlod butikken. Nogle uger efter kommer de igen – brillerne virker ikke derhjemme. Så viser det sig, at det er fordi, de har alt for dårlig belysning der, hvor de skal læse derhjemme. Det er en tommelfingerregel, at hvis man eksempelvis er 80 år, så skal man regne med at skulle bruge en 80 watts pære at læse ved. Det kommer nok bag på de fleste, påpeger Asger.

Hidtil har Danoptica ikke gjort noget særligt for at reklamere for deres særlige service til svagsynede, men da optikerne i Danoptica allerede har kontakt med mange kunder med meget nedsat syn, er de overbevist om, at der nok skal blive stor efterspørgsel efter hjælpemidlerne i svagsynsrummet.
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - August 2006
Solkysten - August 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga