Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
En frisk galicier
Skrevet af Solkysten
Når Spaniens grønne hjørne, Galicien, efterhånden har bidt sig godt og grundigt fast i vinverdenens bevidsthed, skyldes det ikke mindst Albariño-druen,
... der trives vældig fint i det kølige, våde klima, der er fremherskende på denne egn. Især er vindistriktet Rias Baixas kendt for sine fremragende hvidvine, der næsten udelukkende laves på Albariño-druen, som formodentlig stammer fra Tyskland og er en variant på Riesling.

D.O. Rias Baixas har ikke så forfærdelig mange år på bagen. Det blev grundlagt i 1980. Som det er tilfældet mange andre steder i Spanien, har man produceret vin i århundreder – og rigtig gode vine var det, indtil vinlusen hærgede området.

Denne frugtbare egn har meget andet at byde på: landbrug, frugtavl og ikke mindst fiskeri. Det er muligvis derfor, man ikke var desperate for at få vinproduktionen i gang igen. De vinbønder, der genplantede deres marker, valgte hovedsagelig druer med stor ydeevne og ofrede i de fleste tilfælde kvaliteten. Da Spanien blev medlem af EU øremærkede man nogle af unionens midler til udvikling af vinene i Galicien i et forsøg på at opnå samme kvalitet som tidligere. Uden at overdrive kan man roligt sige, det har været en succes, for Albariño-vinene eksporteres til store dele af verden og har næsten opnået kultstatus. Da der samtidig er tale om en lavtydende drue, giver det sig selv at priserne ikke ligger i den lave ende af skalaen.

Rias Baixas er opdelt i tre mindre områder, hver med sit særkende. Mod nord ud til kysten ligger Salnes, hvor hovedparten af vinene er ren Albariño, meget friske og lidt syrlige. I de to andre områder, El Rosal og Condado de Tea er vinene generelt lidt blødere, og her finder man en del blandingsvine, der også er eminente. DO’et tillader i alt 11 druesorter, men 90 pct. af distriktet er tilplantet med Albariño. Der må laves seks typer hvidvine, og de skal minimum indeholde 70 pct. Albariño.

I Condado de Tea meget tæt på Miño-floden der danner grænse til Portugal, ligger en fin, gammel bodega, Aslaxas. Den er familiedrevet og har produceret vin siden 1862. Ca. 850.000 kg druer går hvert år gennem produktionsapparatet. Det første pres fra de bedste druer bliver til Bagoa do Miño – en fantastisk vinoplevelse, som beklageligvis er begrænset til små 27.000 flasker. Af de øvrige produceres omkring 450.000 flasker Laxas, og begge vine er 100 pct. Albariño. Laxas har alle Albrariño’ens typiske egenskaber: en flot, ren gul farve, en intens aroma af æbler og abrikoser iblandet lidt blomster og en frisk, perfekt balanceret smag, der er lige tilpas syrlig.

Kom og smag på vinen. Få et godt tilbud.
Pol. Ind. La Vega, Fase 4 Nave 10 (sidste lager på højre hånd) 29649 Mijas Costa - Hver torsdag kl. 17-19


Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - September 2006
Solkysten - September 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga