Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Arresødal Privathospital.
Arresødal Privathospital.
Professionelt nærvær i meditative omgivelser
Skrevet af Solkysten
Kender man allerede området, ved man, at naturen på de kanter indgyder en helt særlig ro.
Vejen ud mod Arresødal Privathospital har Arresø til højre og rank bøgeskov til alle sider. På hældningen ned mod søen ligger bygningerne lavt. Og turen dertil er et godt varsel om den afslappede atmosfære, der venter forude.

Arresødal blev opført i slutningen af 1700-tallet af Frederiksværks stifter, generalmajor Johan Frederik Classen, og op gennem århundrederne har stedet fungeret som alt fra royal bopæl og rekonvalescenthjem for kvinder til tilholdssted for først den tyske besættelsesmagt og siden de danske frihedskæmpere. I 2002 solgte kommunen Arresødal med henblik på etablering af et privathospital. Og selvom der står omfattende udbygning på programmet de næste par år, er Arresødal Privathospital i dag fuldt operationelt.

Afslappet modtagelse
Den kliniske, let kølige stemning, man normalt forbinder med et hospital, er ingen steder at finde på Arresødal. Modtagelsesstuen emmer af eksklusiv hjemlig hygge og der kommer blid klassiske musik fra højttalerne.

Hensigten med de rare omgivelser er naturligvis at afspejle grundideen på stedet. Arresødal Privathospital er ikke en iskold behandlingsfabrik, men et sted, hvor både patienter og medarbejdere skal nyde at være. Kodeordene er nærkontakt, professionalisme og godt humør. Som patient følges man af de samme behandlere og plejere hele forløbet igennem. Det skaber tryghed og den fortrolighed, der er vigtig for at kunne rådgive patienterne bedst muligt. Information og vejledning er en essentiel del af
behandlingen. Patienten får fuld information om undersøgelse og behandling samt råd og vejledning om mulighederne for at minimere risikoen ved og optimere resultatet af behandlingen.

Høj kompetence
Arresødal Privathospital tilbyder behandling for og af det meste. Ud over stedets egne specialister kan der trækkes på et netværk af højt kvalificerede behandlere. Det medvirker til, at “leveringstiden” er kort. Allerede ved første kontakt med patienten bookes behandlingen, og med et integrerede elektroniske system lettes hele patientforløbet gevaldigt.

Fra en lægelig synsvinkel giver sådan et system desuden mulighed for en høj sikkerhedskontrol og kvalitetssikring i hverdagen. Som nystartet hospital råder Arresødal også over den mest moderne hardware på markedet. Det må aldrig være hospitalets isenkram, der sætter grænserne for, hvilke behandlinger der kan udføres. Ansvaret for det høje lægefaglige niveau ligger hos hospitalets lægeråd og sikres ved lægelig deltagelse i den daglige ledelse.

Patienthotel
Skønt mange af behandlingerne på Arresødal kan udføres ambulant, vil stedet også snart kunne tilbyde behandling under indlæggelse. Pårørende vil kunne tage ophold på patienthotellet, og patienterne kunne vælge at blive et par dage efter endt behandling. Her er gode rammer for den rekreation, patienterne kan have brug for.

Til stedet hører desuden en restaurant, og kokkene indgår i det daglige arbejde med patientgrupper med særlige behov for indsigt i ernæring og kostplaner. Og som supplement til de bestående faciliteter ligger der på tegnebrættet en helt ny blok med sengeafsnit og operationsstuer, så Arresødal Privathospital inden længe kan måle sig i størrelse med de største i branchen.

Søren Lind
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - Oktober 2006
Solkysten - Oktober 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga