Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Faxe.
Faxe.
Faxe og Laudrup vil gerne træne i Spanien
Skrevet af Solkysten
Hvis det står til John Faxe og Michael Laudrup bliver de trænere fra næste sæson i La Primera, Spaniens bedste række.
Ved et seminar holdt af Kaupthing Bank, var John Faxe Jensen gæstetaler og fortalte om sit spændende fodboldliv.

Faxe startede som femårig i Brøndbyvester, dengang eksisterede Brøndby ikke. Allerede som syttenårig kom John Faxe på Brøndby I.F.’s 1. hold og fire år efter i 1986 blev han fuldt ud professionel.
Tre mesterskaber blev det til for Brøndby, inden Johns største bedrift og oplevelse var at blive europamester for Danmark i 1992.

Som han levende fortæller: “Aldrig har vi været dårligere forberedt til noget, som til dette europamesterskab, hvilket i øvrigt var meget naturligt, da vi som bekendt kom med på grund af krigen i Jugoslavien .Hvad er så forklaringen på dette? Joh, sammenholdet mellem spillerne har aldrig været bedre og efter hver kamp, hyggede vi os med en ”flok bajere”, fordi vi troede det var sidste kamp hver gang”.

Efter denne bedrift kom Faxes fire bedste år i Arsenal, skønt det kun lykkedes ham at score et enkelt mål, men på det menneskelige plan lærte Faxe meget. Mange gode fodboldspillere tog sig af ham, blandt andet anføreren Toni Adams, som lærte Faxe, hvordan virkelige fodboldspillere lever livet med masser af hygge, kammeratskab og sprut. Faxe var derefter to år i Hamburg med tysk “kæft, trit og retning”. Ikke lige Faxes stil, men han lærte meget om hvad han ikke skulle gøre i sin videre trænerkarriere.

Herfølge
Faxe var spillende træner i Herfølge fra 1999-2002. Hele Danmark var forbløffet over at det lykkedes Faxe at gøre et ”bondehold” som Herfølge til danske mestre. Som han selv siger, de havde ikke engang en station – de havde et trinbræt.

Han mener selv at det han lærte i Arsenal, hvor sammenholdet mellem spillere betyder alt, gjorde at Herfølge blev mestre. Det mønster fulgte han i Herfølge og ret beset er det vel Faxes største triumf som træner, selvom han sammen med Michael Laudrup har gjort Brøndby I.F. til danske mestre flere gange.

Slut i Brøndby I.F.
Sommeren 2006 blev dramatisk for Faxe/Laudrup. Mange lange forhandlinger med direktør og bestyrelse, gjorde at enderne ikke kunne hænge sammen. “Vi havde ellers planlagt et år mere, men det kunne ikke lade sig gøre. Vi besluttede herefter at holde et års pause, samtidig med at vi var et fasttømret team de næste to-fire år. Altså ikke noget med at den ene tog et job uden den anden. Da vi havde taget den beslutning, må jeg indrømme at vi er meget glade for sabbatåret. Man ser bare få måneder senere helt anderledes på sine ønsker for fremtiden”, udtaler Faxe.

Spanien
“Vi har et stort ønske, som vi er sikre på vil lykkes inden et år, nemlig at blive trænere i en spansk La Pimera klub. Vi var en telefonopringning fra at blive trænere i Real Madrid, men det blev den forkerte præsident, der blev valgt.

Vi må nok se i øjnene at Real Madrid og Barcelona ikke er aktuelle p.g.a. de to kvalitetstrænere de i øjeblikket har. På den anden side skifter spanske klubber trænere, som vi andre skifter underbukser.
Men helt realistisk ville det måske også være lidt for tidligt, at komme til så store klubber som trænere. Der er mange andre spanske klubber der er interessante, og Michael har et fantastisk ry hernede, så mange døre står åbne for os”, mener John Faxe.

Michael Laudrups popularitet bliver større og større i Spanien. Han har lavet en aftale med Anthena 3 om at kommentere Premier League for tv-stationen. Den første kamp var mellem Real Madrid og Dynamo Kiev og blev set af et rekordstort seerantal på 6,1 mio. Og Laudrup var den toneangivende, der fik mest taletid.

Faxe er også langt med sit spansk, han har lært at sige ”dos cervezas”. Det næste han vil lære er ”tres cervezas”.

Málaga C.F.
Et ønskescenario vil være at når Málaga C.F. rykker op i 1. division næste år, så hedder de nye trænere Laudrup/Faxe. De fleste siger nok, at nu har skribenten fået virus på hjernen, men læs nu her.
Málagas nye ejer Lorenzo Sanz og Michael Laudrup kender hinanden godt fra deres fælles tid i Real Madrid. Ejerens søn Fernando Sanz er præsident i Málaga, og Málaga C.F. vil få mange ekstra abonnenter blandt udlændingene på Costa del Sol.

Det allervigtigste er at med et oprykkerhold har de ingen prestige at tabe, da forventningerne til klubben er minimal.

Den lokale danske fodboldklub Los Vikingos har allerede givet dem deres støtte.

Golf
Et ekstra plus for Faxe, hvis det lykkes at blive træner i Málaga C.F. er, at han er en ivrig og god golfspiller. Der er allerede aftalt medlemskab af Club de Golf Dinamarca og med handicap på 10,6 er Faxe i den bedste halvdel af klubben. Han er i dag medlem af Vallensbæk Golfklub og har købt aktie i Peter Schmeichels nye projekt i Ledreborg ved Roskilde.

Stig Wiberg


Laudrup
Laudrup
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2006
Solkysten - November 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga