Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
- Jeg savner årstidernes skiften i de danske skove, indrømmer Lars Viggo - der ellers ser en del til den andalusiske natur fra sadlen på sin racercykel.
- Jeg savner årstidernes skiften i de danske skove, indrømmer Lars Viggo - der ellers ser en del til den andalusiske natur fra sadlen på sin racercykel.
Lars Viggo Jensen
Skrevet af Solkysten
På hans officielle papirer står der "Jensen" - men danskerne her på kysten kander ham blot som ...

.. Lars Viggo. Mød en impulsiv mand, der sjældent sidder stille ret længe ad gangen - heller ikke i sin fritid

Vil man gerne handle skandinavisk, så er Centro Idea svær at komme udenom. Indkøbscentret på grænsen mellem Mijas Costa og Fuengirola er ejet af 61-årige Lars Viggo, der desuden ejer modeforretningen Boutique Viggo - og som netop har startet møbelforretningen Muebles Idea. I fritiden er Lars Viggo en ivrig motionscyklist, og der går ikke mange dage mellem, at han og racercyklen er ude på de krogede bjergveje - enten alene eller sammen med et par cykel-gale venner. Og ind imellem bliver cyklerne også luftet i udlandet.

Lars og fru Annette bor i Torrequebrada, mens deres tre voksne børn for længst er fløjet fra reden og nu bor i England, Luxemburg - og Svogerslev ved Roskilde.

Men hvem er mennesket bag den driftige handelsmand? Solkysten har sat Lars Viggo i Den Røde Stol.

De 10 hurtige:
1. Mad: Økonomi eller økologi?
- Det skal bare være go' dansk mad.
2. Drikke: Øl eller Vin?
- Øl..
3. Four o’clock: Kaffe eller the?
- Kaffe - og den må gerne være stærk!
4. Rejser: Storbyferie eller palmesus?
- Bilferie i Europa.
5. Film: Steven Spielberg eller Pedro Almodóvar?
- Spielberg.
6. Bøger: Biografier eller krimi'er?
- Masser af begge dele!
7. Husdyr: Hund eller kat?
- Hund.
8. Sport: Golf eller en vandretur?
- Cykling!
9. Transport: Bil eller cykel?
- Når det gælder transport, så er det bil.
10. Tøj: Joggingsæt eller habitjakke?
- Afslappet.
- Det her er jo nemt nok, siger Lars Viggo. Så vi skynder os videre til de 10 lange spørgsmål:

1. Hvad er det største ”plus” ved at bo i Spanien?
- Her er simpelt hen "højere til loftet".

2. Hvad savner du mest hjemme fra Danmark?
- De danske skove - i alle fire årstider. Og venner og familie. Man kan godt få pludselige anfald af hjemve. Men så tager vi op i sommerhuset ved Roskilde Fjord i en otte dages tid, og så er det fint igen.

3. Hvad betyder det for dig at være dansker – især når du bor hernede?
- Jeg har boet her i 17 år, men derfor er jeg jo stadig dansker. Det er der, jeg har mine rødder, mit udgangspunkt - og alt bliver vurderet med danske øjne. Og sammenlignet med Danmark...

4. Gør du noget særligt for at blive integreret, eller omgås du mest andre skandinaver?
- Vi har både spanske venner og spanske ansatte, og jeg prøver at blive respekteret af dem - ved selv at respektere dem. Men store dele af venneflokken er danskere. Og integreret - det bliver jeg nok aldrig helt.
5. Hvilken egenskab hos andre mennesker sætter du størst pris på?
- Loyalitet!
6. Hvilken egenskab hos dig selv kan du mindst lide?
- Det er nemt nok: Jeg er meget impulsiv. Der er aldrig langt fra tanke til handling.
7. Hvad synes du er dit livs største bedrift?
- Der har været tre store bedrifter i mit liv, nemlig mine to sønner og min datter. Men ellers har den største bedrift vel været at tage herned for at prøve noget nyt som 44-årig.

8. Har du gjort én ting i dit liv, som du virkelig inderligt fortryder?
- Det er jo uundgåeligt, når man er impulsiv. Og det værste er altid, hvis man kommer til at såre nogen...

9. Hvilket menneske beundrer du – og hvorfor?
- Det er min kone Annette! Selv når jeg har været for impulsiv, så bliver hun ved min side. Men så får jeg nok "blikket" - og det er som regel helt fortjent.

10. Hvis du vandt en million euro og kunne bruge dem til lige, hvad du ville – hvad skulle de så bruges til?
- Så ville de nok blive delt i tre lige store dele til børnene.

Vi slipper Lars Viggo, der skynder sig op til sine mange gøremål i Centro Idea.
Glæd dig til julenummeret af Solkysten, hvor vi sætter advokat og konsul Mona Davidsen i Den Røde Stol for at finde ud af, hvilke tanker der rumsterer i hovedet på Udenrigsministeriets repræsentant på kysten.

Naia Bang / Texthuset
Foto: Poul Frey Skøtt
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2006
Solkysten - November 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga