Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
Arteriosklerose – åreforkalkning
Skrevet af Solkysten
Ca. to tredjedele af folk i de rige lande lider mere eller mindre af åreforkalkning. Denne forkalkning består af proteiner, fedtstof, kolesterol og mineraler. Disse aflejringer indsnævrer arterierne og hæmmer blodgennemstrømningen.

Når vi bliver født, er vores blodkar smidige, åbne og rene, men forkalkningen starter ofte i 20–30 års alderen. Når den får frit spil, begynder den at give symptomer hos mange mennesker. Specielt folk, der bevæger sig for lidt, er stressede, har sukkersyge, forhøjet blodtryk, er rygere eller har forhøjet kolesterol er udsat.

Kolesterols betydning for udvikling af arteriosklerose er meget diskuteret, og måske kan der i dag sættes spørgsmål ved, om det forhøjede kolesteroltal er årsag til åreforkalkning, idet undersøgelser viser, at mennesker med lavt kolesteroltal kan blive ligeså åreforkalkede som mennesker med højt kolesteroltal. Ved nogle studier af hjertets kranskar med røntgenstråler har det ligefrem vist sig, at åreforkalkningen bliver værre, hvis kolesteroltallet går ned, end hvis det stiger.

Er åreforkalkningen rimeligt fremskreden, kan det være svært for vævene at få tilstrækkelig ernæring, hvilket kan medføre ubehagelige symptomer og virkninger. Det kan være angina pectoris, også kaldet brystkrampe, hvor hjertemusklen får tilført for lidt blod, eller mere alvorligt en blodprop i hjertet.
Mange andre vitale organer kan lide under en svigtende blodforsyning f.eks. hjernen, lungerne, nyrerne, leveren, benene og fordøjelsessystemet og ved mange sygdomme har åreforkalkning en finger med i spillet.

Kosten
Forebyggelse er alfa og omega, og en afbalanceret kost med essentielle fedtsyrer, gode fibre, urter og kosttilskud kan hjælpe til at forebygge den farlige åreforkalkning.

Det er vigtigt at passe på med at spise for meget animalsk fedtstof, spar på det grillede og stegte kød. Spis til gengæld godt med fede fisk, f.eks. laks, sardiner, makrel m.m. Spis godt med grøntsager gerne med C-vitaminer og andre antioxidanter f.eks. blåbær, blå druer, appelsiner og jordbær. Også avocado, broccoli og asparges er gode. Tilsæt godt med hvidløg, der modvirker dannelsen af blodpropper. Kan dine omgivelser ikke lide, at du spiser rå hvidløg, så køb dem i kapselform. Brug en god olivenolie og drik godt med te, især den grønne der er fyldt med antioxidanter.

Pas lidt på med for meget salt, der gør blodkarrene stive. Døjer du med forhøjet blodtryk, har seriøse undersøgelser vist at Seltin salt, der består af natriumklorid og kaliumklorid og smager som almindelig salt, kan være en effektiv hjælp til at nedsætte blodtrykket. Pas også på med et højt forbrug af sukker, der også sættes i forbindelse med åreforkalkning. Hører du til dem, der nyder alkohol, så gør det med måde. Et til to glas rødvin om dagen har vist sig at være sundt.

Kosttilskud
Tag som base en godt multi vitamin-mineraltilskud. Blåbær, der en vigtig antioxidant, kan også fås i kapselform. Er du ikke til fede fisk så sørg for tilskud i kapselform enten som fiskeolie eller hørfrøolie. Sørg ligeledes for at få ca. 1 gram C-vitamin, der hjælper til at danne collagen, der styrker kappilærerne.
Spiser du megen sukker, kan det være en god ide med ekstra kromtilskud, idet kromudskillelsen forøges, når man spise sukker. Krom er nødvendigt for transport af glukose ind i cellerne, og når der spises meget sukker, øges behovet. Mangel på krom er sat i forbindelse med åreforkalkning. Det kan også være en stor hjælp med ekstra tilskud af Q 10, E-vitamin og Selen.

Små tips
Det drejer sig om at bremse åreforkalkningen, og her kommer den næsten sædvanlige opremsning af vigtigheden af den sunde kost, motion, og hvis du er ryger, så at nedsætte rygningen væsentligt.
Stress og for megen alkohol er også faktorer, der kan øge en åreforkalkning.

Har du mistanke om, at du har tungmetaller i kroppen, så få det undersøgt. Her kan IP6, der er udvundet af risklid evt. være til hjælp, måske sammen med Chlorella, den grønne perle.

Und dig selv regelmæssig massage, evt. i form af aromaterapi med afslappende essentielle olier.
Det har også vist sig at EDTA, der en medicinsk kelerende behandlingsmetode, kan forbedre forkalkningssygdomme. Et forholdsvis nyt stof ved navn serrapeptase, der findes i kapselform ligestilles i effektivitet med EDTA behandlinger. Serrapeptase er et proteolytisk enzym opdaget fra silkeorm. Efter oplysninger har det absolut ingen bivirkninger, og virker i løbet af meget kort tid. Det bruges til antiflammatoriske tilstande og skal være i stand til at hjælpe ved blokeringer i kredsløbet. Ønsker du at vide mere, kan du klikke på www.serrapeptase.info.

Det har endvidere vist sig, at mange mænd, der lider af åreforkalkning, har for lave testosteronværdier, som det kan være en god ide, at få rettet op på.


Tid for forkølelse
Måske kunne det være en god ide her ved indgangen til vinteren altid at have Echinecea, rød solhat, som en del af husapoteket, så det var lige ved hånden, hvis de første forkølelsessymptomer skulle vise sig.

Forkæl dit hår og din hovedbund
Håret er en del af vores identitet. Desværre lider mange lider af os af tør og irriteret hovedbund, og det kan skade hårsækkene, så de ikke er så gode til at lave nyt, stærkt hår. Vi taber mellem 70–100 hår om dagen, og med alderen bliver vores hår tyndere og finere. Håret vokser hurtigere om sommeren end om vinteren. Derfor kan det være en god ide, her ved indgangen til vinteren, at være ekstra opmærksom på pleje af hår og hovedbund. Det er vigtigt at vælge skånsomme produkter til hårets pleje. F.eks. har Dr. Hauschka rene hårplejeprodukter helt uden syntetiske tilsætninger både som shampoo og planteolie, der både plejer og styrker.

Har du problemer med hår og hovedbund, er det en god ide også at være opmærksom på kosten. Undgå for megen sukker og koffeinholdig mad, sørg i stedet for sunde proteiner og godt med essentielle olier.


Af Anni Dahms, Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder
Af Anni Dahms, Syge- og sundhedsplejerske, biopat og ernæringsvejleder
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - November 2006
Solkysten - November 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga