Alt om Costa del Sol i Sydspanien
Sydspanien.dk





































Malaga webcam
Malaga Webcam

Sydspanien.dk kan du læse alt om Costa del Sol - Andalusiens sydlige del.
© Marcin Balcerzak - Fotolia.
© Marcin Balcerzak - Fotolia.
Tryk på julens pauseknap
Skrevet af Solkysten
I disse tider med trådløse kontorer er grænserne for arbejdsliv og privatliv blødt op. Mange tager arbejdet med hjem, helt ind i soveværelset.
“Ægtefællerne klager over at mændene har for travlt ved tangenterne,” udtaler Tage Søndergård, professor ved Arbejdmiljøinstituttet. Samtidig pointerer han, at mere sex faktisk kunne forebygge deres stress.

Mere end hver tiende dansker lider af kronisk stress, der således er blevet næsten lige så farlig for folkesundheden som tobak. Hvert femte tilfælde af hjerte- karsygdomme skyldes, at vi har for travlt.
Det psykiske arbejdsmiljø lider, og der skrives flere og flere langtidsygemeldinger på grund af stress. Velfungerende mennesker skifter pludselig karakter. Den ene dag er de velfungerende, den næste lider de af hukommelsessvigt og depression, og er næsten zombie-lignende ekkoer af sig selv.

Takket være mobiltelefoner og e-mails kan vi altid være on-line med resten af verden, når vi ønsker det. Det stiller store krav til vores evne til at vælge fra. Vi skal gøre op med os selv, hvad der er vigtigt, og hvornår det er vigtigt, for ikke at drukne i informationsstrømmen.

Den anden yderlighed med helt at ”stå af ræset” er måske brugbar for nogle, men vi andre vil jo gerne være med – til en vis grad. Vi har mulighed for at leve livet og bruge alle dets dejlige muligheder - uden at lade os piske rundt i stress-blenderen.

Der findes også en pauseknap.
Erhvervslivet er i dag begyndt at holde kurser i “mindfullness”, hvor lederne lærer stilhedens kunst. Det er blevet trendy at tage et par dages afkobling fjernt fra alt, f.eks. i et kloster, der tilbyder weekendophold.

Brug julen
Den tilstundende jul tilbyder en oplagt chance til at nyde livet med hinanden, spise en god middag sammen, hygge sig og få snakket om tingene, der ellers bliver skubbet til side. Giv børn og børnebørn opmærksonhed og nærvær, for det er mere værd end guldindpakkede, materielle julegaver. I de dejlige feriedage har du måske mulighed for at fokusere på, hvad der betyder noget for dig og dine nærmeste.
Her på kysten er der mange ildsjæle, som gang på gang har vist, at det kan lade sig gøre at ændre sig selv radikalt – menneskeligt, socialt og forretningsmæssigt – og opnå resultater, de selv eller andre aldrig havde drømt om.

Gør du, som du altid har gjort, får du, hvad du altid har fået ... prøv at vende denne gamle sandhed på hovedet.

Fra vor egen lille verden kan vi meddele, at vi i år har en livsstils- og helsejulestue på vort landsted. Vi har følgelig åbent i juledagene, og i forbindelse med en personlig livsstils- og sundhedskonsultation tilbyder vi som julegave gratis eksemplarer af Inger Marie Hauts kost- og ernæringsbøger.
Hermed mangler vi blot at ønske læseren god jul og et helsebringende nytår.

Inger Marie Haut og
Pernille Knudtzon





Af Pernille Knudtzon - Speciallæge almen medicin
Af Pernille Knudtzon - Speciallæge almen medicin
Tilmeld nyhedsbrevVersion til udskrift · Send til en ven


Solkysten
Skrevet af: Solkysten
Denne artikel er bragt med tilladelse fra Magasinet Solkysten. Gå direkte til hjemmesiden: Solkysten

Læs flere artikler fra samme udgave af Solkysten
Solkysten - December 2006
Solkysten - December 2006

Sydspanien.dk
Fakta om Spanien
Real Estate | Rentals | Rejseoversigten - Spanien | Rejs-Med.dk til Spanien | Klikket.dk om Spanien | Billig-Flybillet.dk | Flybilletter til Spanien | Flyrejser - Andre lande | Boliger | Bolig | Billeje Malaga